Forfattere på Sicilien

– Under udarbejdelse –

Forfatterne er placeret i den periode, hvor de har udgivet flest og/eller de vigtigste værker og dermed ikke nødvendigvis i det århundrede, de er født.

1200 – tallet:

Lentini, Giacomo da : eller: Lentini, Jacopo da (Lentini, Siracusaprovinsen ca. 1210 – Lentini 1260)  Italiensk digter fra det 13. årh. og embedsmand ved hoffet hos Federico II di Svevia (Frederik den II af Schwaben). Lentini betragtes som den første moderne sicilianske digter, som opfinder af sonetten og som hovedmand bag den såkaldte Scuola Siciliana, Den Sicilianske skole, der opstod efter Federico IIs ønske om ved sit hof at skabe en litterær-filosofisk strømning, rettet mod udviklingen af vulgær siciliansk, og som havde til hensigt at få en digterisk kultur til at blomstre indenfor Regno delle Due Sicilie, Riget de to Sicilien.

1500 – tallet:

Tommaso Fazello, italiensk historiker og teolog. Foto: KirstenSoele

Tommaso Fazello, siciliansk historiker og teolog. Foto: KirstenSoele

Fazello, Tommaso (Sciacca 1498 – Palermo 1570).  Siciliansk historiker og teolog, dominikanermunk.  Fazello er forfatter til den første trykte bog om den sicilianske historie, De Rebus Siculis Decades Duae, et værk skrevet på latin og udgivet i 1558.  Fazello betegnes som den sicilianske histories fader.

1800 – tallet:

Capuana, Luigi (Mineo 1839 – Catania 1915): En af de største eksponenter for verismen (verisme, svarer omtrent til naturalisme).  Hans mest berømte værk er “Il marchese di Roccaverdina” fra 1901, der handler om en amoralsk kriminel og voldelig mands kamp.

Roberto, Federico de, (Napoli 1861 – Catania 1927).  Italiensk forfatter og elev af veristen Giovanni Verga.  Romanen “I Viceré” (1894), handler om en aristokratisk familie fra Catania, familien Uzeda, og beskriver familiens fald.

Buste af Giovanni Verga foran Teatro Massimo i Palermo. Foto: KirstenSoele

Buste af Giovanni Verga foran Teatro Massimo i Palermo. Foto: KirstenSoele

Verga, Giovanni, (Catania 1840 – Catania 1922).  Italiensk forfatter og dramaturg.  Verga betragtes som den vigtigste repræsentant for den litterære strømning ‘verismen’, der omtrent svarer til naturalismen.

Blandt Vergas mest berømte værker er

  • “Novelle Rusticane” (1883)
  • “Vita dei campi” (1880), da: “Landsbyhistorier” eller Landsbyhistorier fra Sicilien” (1899).  Novellesamlingen indeholder bl.a. “La Lupa”, (Ulvinden), “Rosso Malpelo” samt Cavalleria rusticana, der senere blev til P. Mascagnis opera.
  • “I Malavoglia” (1881), da: Familien Malavoglia (1968) er en kollektivroman, der foregår på Østsicilien, og som handler om fiskere og bønder i en landsby efter samlingen af Italien i 1861.

1900 tallet:

Camilleri, Andrea, (Porto Empedocle 1925 – 2019).  Italiensk forfatter og instruktør.

Lampedusa, Giuseppe Tomasi di: (Palermo 1896 – Rom 1957).  Italiensk forfatter, fyrste af Lampedusa.  Hans roman “Il Gattopardo”, da: Leoparden, udkom i 1958 og

Giuseppe Tomasi di Lampedusa, Wikimedia

Giuseppe Tomasi di Lampedusa, Wikimedia

skildrer livet hos en siciliansk adelsslægt under Garibaldis samling af Italien.  Lampedusa har skrevet store dele af bogen under sine ophold hos adelsfamilien Piccolo i deres hjem Villa Piccolo i Capo d’Orlando (ME).  Bogen er filmatiseret af Luchino Visconti og havde premiere i 1963.

Pirandello, Luigi, (Girgenti 1867 – Rom 1936).  Italiensk forfatter, dramaturg og digter.  I 1934 modtog han Nobelprisen i litteratur og ses som en af de største dramaturger i det 20.årh.

Luigi Pirandellos hus i Caos. Foto: KirstenSoele

Luigi Pirandellos hus i Caos. Foto: KirstenSoele

 

Luigi Pirandello i sit hus i Caos. Foto: KirstenSoele

Luigi Pirandello i sit hus i Caos. Foto: KirstenSoele

.

 

 

 

Leonardo Sciascia (Racalmuto 1921 – Palermo 1989).  Siciliansk forfatter, der anses for at være en af 1900 tallets mest betydningsfulde italienske forfattere.  Flere af hans værker er skrevet som krimier med mafiaens infiltration af det sicilianske samfund som hovedtema.  Blandt hans mest berømte romaner er “Il giorno della civetta” (1961), da:Uglens dag, samt “A ciascuno il suo”, der netop handler om Sicilien og mafiaen.  Et andet emne, Sciascia, beskæftiger sig med, er det tvetydige forhold mellem kirken og italiensk politik.  Flere af Sciascias værker er filmatiseret, heriblandt “A ciascuno il suo” og “Todo modo” (1974), da: Med alle midler.  Et museum om den sicilianske mafia, Cosa Nostra, i Salemi (TP) er tilegnet Leonardo Sciascia.