Salemi, seværdigheder og kulinariske specialiteter

Italiens første hovedstad, hærføreren Giuseppe Garibaldi, på listen over I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien, Normannerkongen Ruggero II, et normannisk slot, en by med tråde til kristendommen, jødedommen og islam, Città dei Pani, brødenes by, udsigt og stemning

Salemis normannisk schwabiske slot. Foto: KirstenSoele

Salemi ligger:

  • 36 km fra Trapani
  • 99 km fra Palermo
  • 306 km fra Catania

Kommunens hjemmeside: Comune di Salemi

Turistinformation: turismo.trapani.it

Medlem af sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien.

Antal indbyggere i hele kommunen: 10.539, (Istat, 2018). Salemi ligger 446 meter over havets overflade.

Byens skytshelgener: San Nicola di Bari samt Maria SS Immacolata, der fejres hhv. den 6. december og den 8. december.

Salemi, der ligger i Belice dalen, og som hører under Trapaniprovinsen, er optaget i sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien.

Sammenslutningen omfatter byer af særlig historisk interesse, og det er et krav, at byens oprindelige struktur skal være bevaret. I byens

historiske centrum ligger både et arabisk kvarter, Il quartiere Arabo Rabat og et jødisk kvarter, Il quartiere ebreo Giudecca. Det historiske centrum ligger i forlængelse af det nyere Salemi, hvilket gør den historiske del mere levende end andre mere isolerede historiske centrum. Salemi er bl.a. kendt for sit brød ved religiøse fester og for den særlige kalksten ‘campanedda’

Seværdigheder

Salemis tidligere moderkirke, Ex Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

En tur rundt i Salemi

Hovedvejen SS188 går ned forbi Piazza Libertà ved det historiske centrum, pladsen, hvor byens ældre mødes, og hvor der er indgang til det historiske centrum. Begynd turen fra Piazza Libertà og gå herfra ned ad Via G. Amendola til Largo Belvedere, en plads med udsigt over vinmarker, olivenlunde og marker med frugttræer indtil Trinitásøen.

Fortsæt ad Via G. Amendola til Chiesa e chiostro di Sant’Agostino, Sankt Angostino kirke og kloster. Kirken menes at stamme fra 1250 og er renoveret i det 15. århundrede. På kirkens facade findes to nicher med statuer af hhv. Sankt Peter og Sankt Paul. I kirken findes en statue af Madonna del Soccorso skabt af Antonello Gagini og en San Luca skabt af Gagini skolen. Kirkens orgel er malet med blomster og lakeret med guld. Kirkens kloster, Chiostro di Sant’Angostino, der ligger i tilknytning til kirken, har en søjlegang og i gårdspladsen står en fontæne. Klosterets bygninger anvendes i dag til bl.a. kommunale kontorer.

Sankt Augustusklosteret. Foto: KirstenSoele

Ved at gå venstre om Chiesa di Sant’Angelo op ad Via Francesco Cristiano når man Piazza Dittatura med rådhuset. I 1860 kommer Giuseppe Garibaldi sammen med sine tropper, i Mille, de tusinde, til Sicilien for at samle Italien. Da de når Salemi, proklamerer Garibaldi fra rådhusets balkon Vittorio Emanuele II som hersker for det kommende samlede Italien. Han udråber tillige Salemi til at være Italiens første hovedstad og fra det normannisk-schwabiske slot bliver det italienske trefarvede flag hejst. Salemi beholder dog kun titlen som hovedstad for det kommende samlede Italien en enkelt dag. På rådhusets facade ses Salemis våbenskjold med en ørn med spredte vinger og en krone på hovedet, hvor kronen her er et symbol på juridisk og administrativ uafhængighed. På brystet har ørnen et skjold med byens slot indrammet af ranker af eg og laurbær.

Salemis rådhus hvorfra Garibaldi udråbte Salemi til Italiens første hovedstad. Foto: KirstenSoele

Hærføreren Giuseppe Garibaldi. Foto: KirstenSoele

Fra Piazza Dittatura går man videre op ad Via la Rocco til kirken La Chiesa del Collegio dei Gesuiti, nu Chiesa Madre. Efter at den oprindelige kirke skades ved et jordskælv i 1693, påbegyndes opførelsen af den nuværende kirke i 1699. Kirken indvies i 1705. Da den oprindelige moderkirke ved slottet bliver lagt i ruiner ved jordskælvet i 1968, bliver denne kirke byens nye moderkirke, Chiesa Madre.

Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

Kirkens facade er med sine snoede søjler på hver siden af indgangsportalen et klassisk eksempel på en barokfacade. Over portalen ses jesuitternes emblem IHS. Kirken har grundplan som et latinsk kors og er opdelt i tre kirkeskibe, inddelt af marmorsøjler, der forbindes med rundbuer. I kirken kan der ses et orgel fra 1700 tallet og ved hovedalteret et krucifiks fra den gamle moderkirke. Dekorationerne i kirken er udført i hvid stuk i barokstil. Kirken indeholder desuden de statuer af San Nicola og l’Immacolata, Jomfru Maria, der bæres i procession hhv. den 6. og den 8. december.

Baroksøjler, Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

Fortsætter man ad Via D’Aguirre, når man Collegio dei gesuiti, der er grundlagt i 1652, og som i dag huser Palazzo dei musei, museumspalæet eller Museo Civico. Museumspalæet huser en række museer: Museo di Arte Sacra, Museet for kirkekunst, der rummer værker fra kirker, der blev skadet ved jordskælvet i 1968. Blandt værkerne er der adskillige af Domenico Gagini samt en Madonna med barn, der tilskrives Francesco Laurana. Museet for kirkekunst rummer desuden en reproduktion af Santa Casa di Loreto fra 1705 med hvælvinger dekoreret med fresker. Museo del Risorgimento, Museet om tiden op til og under Italiens samling i 1861, Museo Archeologico, hvor der udstilles arkæologiske fund fra områderne i Salemi: Mokarta, Monte Polizzo og San Miceli.

Casa di Loreto, Salemi

DSCN6425 (2)
DSCN6425 (2)
DSCN6425 (2)
Loading image... Loading image... Loading image...

Endelig er der Museo della Mafia, Museet om mafiaen, der er tilegnet den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia. Museet om mafiaen består af fire afdelinger samt en sal med ti kabiner. Blandt afdelingerne er der en, der gennem avisartikler og foto kronologisk

skildrer de vigtigste mafiabegivenheder, en anden afdeling beretter om svindel med byggeri og vindmøller, mens en tredje afdeling i ti kabiner fortæller om mafiaens forhold til religion, fængsel, familiens rolle og forhold til politikere

Fra Museo Civico fortsætter man op ad Via D’Aguirre og kommer til Piazza Alicia med Ex Chiesa Madre og det normannisk-schwabiske slot. Ex Chiesa Madre, den tidligere moderkirke, menes at være bygget under Federico di Svevia, Frederik den 2. af Schwabens herredømme, ovenpå en arabisk moske. En arabisk moske, der blev bygget på et tempel tilegnet Venus. Kirkens klokketårn udgør på et tidspunkt et vagttårn. Ved jordskælvet i 1968 skades kirken alvorligt, og tilbage står der i dag kun endemuren med alteret, der er tilegnet San Nicola di Bari samt hans statue. Man kan dog stadig se grundplanet for kirkens tre skibe.

Ruinerne af Ex Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

San Nicola di Bari over alteret i ruinerne af Salemis tidligere moderkirke. Foto: KirstenSoele
San Nicola di Bari i ruinerne af den tidligere moderkirke, Ex Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

Overfor Ex Chiesa Madre ligger det normannisk-schwabiske slot, Castello Normanno-svevo, der er opført mellem 1070 og 1130 af normanneren Gran Conte Ruggero. Slottet har tre tårne, to firkantede og et rundt. Det er fra slottets runde tårn, at det første italienske flag kom til at vaje den 14. maj 1860. Fra slottet kan man gå ned til udgangspunktet Piazza Libertà.

Slottet med det runde tårn, hvor det italienske flag kom til at vaje i 1860, da Salemi bliver Italiens første hovedstad. Foto: KirstenSoele

La Giudecca di Salemi, Salemis jødiske kvarter, er et af de 50 jødiske samfund, der eksisterer på Sicilien, indtil jøderne i 1492 bliver forvist fra øen. Størstedelen af jøderne i Salemi ønsker imidlertid at blive og konverterer derfor til kristendommen. Det jødiske kvarter, der bliver skadet af jordskælvet i 1968, lå mellem Via Mela og Via Porta Guercia. På 500 året for fordrivelsen af jøderne fra Sicilien bliver der i 1992 rejst en mindesøjle i begyndelsen af Via Rapallo.

Plads ved Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

Uden for byen findes der arkæologiske områder:

I Mokarta findes et sikanesisk beboelsesområde, der dateres til mellem slutningen af 1300 tallet f.kr. – begyndelsen af 10. årh. f.kr. På Monte Polizzo er der rester fra en elymisk by, der opstod mellem det 7. og det 6. årh. f.kr.

Kulinariske specialiteter og andre specialiteter

En typisk ret ifm Cene di San Giuseppe, San Giuseppe middagene, er Pasta con la Mollica, der består af spaghetti med krummer, olivenolie, sukker, kanel og persille. Af egnsretter kan nævnes ‘ulivi scacciati’, knuste olien samt ‘milinciani sutt’ogghiu’, auberginer i olie. Blandt de søde sager findes søde sager med ricotta. La Sfinciune er kendt ved fejringen af San Giuseppe.

Salemi. Foto: KirstenSoele

Ved fejring af San Biagio den 3. februar og San Giuseppe den 17. januar fremstilles en speciel type brød. Brødene, der laves til fejring af San Giuseppe, anvendes til at udsmykke altre og laves med form som blomster, planter, dyr, arbejdsredskaber samt de vigtigste kristne symboler. Museo dei Pani huser en udstilling om netop denne type brød. Museet ligger i Chiesetta di San Bartolomeo.

Salemis kalksten, la Campanedda har en varm farve, der i nuance går fra lys gul til rødlig. I Salemi er der bygget palæer med den særlige kalksten.

Se også Salemis historie samt begivenheder

____________________________