Castelbuono, seværdigheder

Under udarbejdelse

En levende by i Madonie naturparken, stemning, middelaldercentrum, fresker, et slot, fontæner, stræder og pladser, Ventimiglia slægten, æsler og manna

Piazza Margherita med renæssancefontæne, tårnuret og den gamle moderkirke. Foto: KirstenSoele

Castelbuono ligger:

  • 92 km øst for Palermo
  • 23 km sydøst for Cefalú
  • 202 km nordvest for Catania
  • Castelbuono hører under Palermoprovinsen
Aftenstemning Piazza Margherita, Via Umberto I. Foto: KirstenSoele

Kommunens hjemmeside: Comune di Castelbuono

Antal indbyggere i hele kommunen: 8.627 (Istat, 2018), Castelbuono ligger 423 meter over havets overflade.

Byens skytshelgeninde: Sant’Anna, helgenindedag: 26. juli

Rundt i Castelbuono

En tur rundt i Castelbuono kan begynde ved slottet, Castello dei Ventimiglia, der bliver påbegyndt i 1316 på foranledning af grev Francesco I Ventimiglia. Slottet oprindelige arkitektur består af en blanding af stilarter fra arabisk – normannisk – schwabisk arkitektur. Den kubusformede bygning er arabisk eller arabisk inspireret, de firkantede tårne viser en normannisk arkitektur, mens det runde tårn tyder på schwabisk arkitektur.

Castello dei Ventimiglia. Foto: KirstenSoele

Slottet, der består af tre etager samt et underjordisk plan, har fire tårne. På slottet kan kapellet Cappella Palatina di Sant’Anna fra slutningen af 1600 tallet ses. Kapellet er dekoreret med engle og allegorier i stuk på en baggrund af guld, dekorationer skabt af brødrene Giuseppe og Giacomo Serpotta. På højalteret i kapellet findes i en urne af sølv il Sacro Teschio di Sant’Anna, byens skytshelginde Santa Annas hellige kranium. Slottet har siden 1920 været i kommunens ejendom og huser i dag Museo Civico, bymuseet, der har afdelinger med bl.a. arkæologiske fund og kirkekunst.

Aftenstemning Piazza Margherita. Foto: KirstenSoele

Fra slottet går man ned over slotspladsen, Piazza Castello, igennem porten og videre ned ad Via Sant’Anna til man når Piazza Margherita med byens moderkirke, Chiesa di SS Maria Assunta eller Chiesa Matrice Vecchia, en fontæne og tårnuret, Torre dell’Orologio.

På muren i søjlegangen ved Matrice Vecchia: Rester af en freske med en skildring af Marias overgang til Paradis. I forgrunden: renæssancefontænen. Foto: KirstenSoele

Chiesa di SS Maria Assunta eller Matrice Vecchia bliver bygget under Francesco II Ventimiglias herredømme omkring 1362 ovenpå ruinerne af et hedensk tempel. Kirken består oprindeligt af tre skibe, men i det 15. årh. tilføjes et fjerde, og i det 16. årh. tilføjes den ydre søjlegang med tre rundbuer imellem søjlerne. I søjlegangen på kirkemuren er der rester efter en freske, der viser Marias overgang til himlen. Kirkens klokketårn har et vindue med to åbninger skilt ved en søjle, og kirkespiret er dekoreret i et mønster af farvede glaserede sten.

Indeni kirken er søjlerne i 1300 tallet dekoreret med fresker af helgener og martyrer. Blandt figurerne er Santa Caterina di Alessandria d’Egitto, Sankt Katharina af Alexandria, fremstillet på en af søjlerne.

Santa Caterina di Alessandria d’Egitto, fresko fra 1300 tallet. Foto: KirstenSoele

Fresco i Matrice Vecchia. Foto: KirstenSoele

Af de væsentligste værker i kirken hænger over højalteret il Polittico dell’Assunzione, malerier bestående af flere tavler, der skildrer Jomfru Marias Himmelfart, og som skønnes at være udført af Antonello da Messinas nevø, Antonello De Saliba i 1520. I senere tid mener man, at tavlerne kan være udført af Pietro Ruzzolone.

Jomfru Marias Himmelfart. Foto: KirstenSoele
Vor Herre øverst oppe på De Salibas malerier af Jomfru Marias himmelfart. Foto: KirstenSoele

Øverst over tavlerne er Gud, i de midterste tavler ses ærkeenglen Gabriel og Jomfru Maria og på hver side af dem: Sankt Elisabeth og Sankt Anna. Den nederste fremstiller Madonna med barn, til højre for Maria: Sankt Paul og Sankt Agate, til venstre for Maria: Sankt Peter og Sankt Lucia.

Antonello De Salibas “Assunzione”. I midten Madonna med barn, til højre for hende ses Sankt Paul og Sankt Agate, til venstre ses Sankt Peter og Sankt Lucia. Foto: KirstenSoele

I Det hellige sakramentes kapel findes il Ciborio di marmo, et monstranshus af marmor, hvor det indviede nadverbrød opbevares. Monstranshuset, der er udført

Monstranshus udført af Giorgio da Milano i 1493. Foto: KirstenSoele

omkring 1493, er over fire meter højt og to meter bredt og tilskrives Mastro Giorgio Da Milano. Over det rigt udsmykkede monstranshus er en fremstilling af Den evige fader, under Vor Herre skildres Jesu fødsel og herunder ses Jesu korsfæstelse.

Il Ciborio, Monstranshuset udført af Giorgio da Milano. Foto: KirstenSoele

I en niche står en Madonna med barnet skabt af Antonello Gagini i 1520.

Under koret, længst til venstre for højalteret går man ad en lille trappe ned i krypten, der har været et græsk tempel omkring år 1.000 f.kr. De fresker, der nu kan ses i krypten stammer fra hhv middelalderen og renæssancen og viser Jesu liv, lidelseshistorie, død og genopstandelse.

Tilbage på Piazza Margherita ligger Torre dell’orologio, tårnuret, der stammer fra første halvdel af 1600 tallet. Bygningen med tårnuret var tidligere var sæde for Banca di Corte. Fra 1793 – 1965 var bygningen fængsel.

Midt på Piazza Margherita står renæssancefontænen fra 1500 tallet. Herfra går man ned ad Via Roma og fortsætter, hvor den går over i Via Mario Levante. Lidt fremme til venstre ligger Chiesa e Chiostro San Francesco, Sankt Frans’ kirke og kloster samt Il Mausoleo dei Ventimiglia, Familien Ventimiglias mausoleum. Chiesa di San Francesco er opført i 1332 og renoveret i det 18. årh. I kirkens sakristi findes en Madonna col Bambino udført af Gagini værkstedet i 1528. Chiostro San Francesco med en indre gård med søjlegang hele vejen rundt hænger sammen med kirken. Det ottekantede mausoleum fra det 15. årh, der ligeledes er opført som en del af kirken, har en indgangsportal udført i det 15. årh. af billedhuggere af Francesco Laurana skolen. I mausoleet ligger flere medlemmer af Ventimigliafamilien, heriblandt fyrst Francesco IV Ventimiglia.

Fra pladsen foran Chiesa di San Francesco går gaden Via Torquato Tasso. Lidt nede ad den går man til højre ad Vicolo degli Angeli og kommer til Den nye moderkirke, Matrice Nuova. La matrice nuova, Chiesa della Natività della Beata Vergine Maria bliver opført mellem det 16. og det 17. årh, men bliver kraftigt skadet ved et jordskælv i 1819. I 1830 genopbygges kirken som den ser ud i dag i nyklassicistisk stil. Kirken består af tre skibe inddelt af 12 søjler, der er dekoreret med stuk. Den stuk, der er udført på de fire søjler ved de to altre i tværskibet, skønnes at være af Serpotta, mens det store trækors fra 1400 tallet kan være udført af Pietro Ruzzolone. Il Trittico, det tredelte maleri, er udført af Antonello da Messina

Står man med ryggen til Matrice Nuova går man til højre ad Via Francesco Cipolla og kommer til fontænen Fontana della Venere Ciprea, der ligger på byens hovedstrøg, Via Umberto I. Fontænen er fra 1614 og har øverst oppe Andromeda, datter af den etiopiske dronning, Cassiopeia, der af Neptun bliver dømt til at blive ædt af et havuhyre. Under skulpturen af Andromeda står Venus med Cupido i en niche og under Venus skildres igennem fire tavler legenden om Diana i badet.

Ad Via Umberto I kan man komme tilbage til Piazza Martherita, man kan gå rundt i de mange små stræder, se på forretninger, besøge en af de mange restauranter og barer eller besøge andre af de godt tyve kirker, der findes i byen.

Værd at opleve er også gli Asinelli, æslerne, der fungerer som skraldemænd. Castelbuono har siden 2007 haft et helt specielt rengøringshold. Holdet består af æsler af den særlige race ragusa, der går fra dør til dør for at samle dagrenovationen ind i byen. Foruden gevinsten ved den miljøvenlige transport, giver projektet også en støtte til at bevare en race af æsler, der ellers er på vej til at blive udryddet.

Se også: Castelbuonos historie, begivenheder og kulinariske specialiteter

__________________