Santa Lucia del Mela, palæer og et slot

 

En by med 38 kirker og 37 årlige fester og fejringer, palæer, et slot, en saligkåret præst, Beato Antonio Franco

 

Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

  • Afstande:  Santa Lucia del Mela ligger
  • 50 km øst for Gioiosa Marea
  • 38 km vest for Messina

Kommunens hjemmeside: Comune di Santa Lucia del Mela

Antal indbyggere i hele kommunen: 4.755 (2011), 215 meter over havets overflade.

Skytshelgen: Santa Lucia og San Biago. Helgendage: 13. december og 3. februar

Turistkontor: Ufficio Turistico, Casa del Mutilato, Piazza Milite Ignoto.  Tel: 0909359086

Vandtrug. Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Vandtrug. Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Kommunens turistportal: Santa Lucia del Mela TurismoKort introduktion til Santa Lucia del Mela findes på siden også på engelsk, tysk og spansk

Området mellem Piazza Duomo og kirken Chiesa Santa Maria Anunziata i det historiske centrum er meget rig på adelspalæer og er karakteriseret ved en særlig byplan fra middelalderen, hvor der findes adskillige gennemgange med rundbuer over, enkelte med spidsbuer.

Seværdigheder:

Castello og Santurario Santa Lucia del Mela.  Il castello, slottet, er opført af araberne i perioden 837 -851 e.kr. og ligger i en strategisk position med udsigt over dalene Valli dei Torrenti Mela og Floripotema, over Milazzo og over De Æoliske/ Lipariske Øer.  Det er netop slottets strategiske position, der gav byen den fulde kontrol over Milazzo området.

Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Forud for opførelsen af slottet har der dog ligget andre betydningsfulde bygningsværker på stedet; spor af ringmure stammer fra grækerne og under romersk dominans har der været et område med et slot.  Det nuværende slot er femkantet og har tre vagttårne:

  • La torre circolare, det runde tårn, vender ud mod Torrente Mela, Melabækken.  Det er 22 meter højt og i to plan, hvor det nederste blev anvendt til brønd og til fængsel.  Det øverste har siden det 17 årh. huset et bibliotek.
  • Det cylinderformede tårn på slottet, Castello Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

    Det cylinderformede tårn på slottet, Castello Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

    La torre triangolare, det trekantede tårn, vender mod sydøst og er ca 13 meter højt og er formentlig bygget under aragonesisk herredømme sammen med ringmuren med skydeskår.

  • La torre quadrangolare, det firkantede tårn, der vendte mod nord, blev revet ned i det 17. årh.

Slottet og bebyggelsen omkring slottet har sin storhedstid under schwabisk herredømme, hvor stedets indbyggere får særlige politiske og gejstlige privilegier med oprettelsen af Prelatura Nullius.

  • 1228:  Slottet bliver restaureret og bliver landsted for Federico II di Svevia, Frederik den 2. af Schwaben.  Stedet besøges formentlig af kongens kansler og litteraturkender, Pier delle Vigne, af medlemmer af kongens hof og af repræsentanter for La Scuola Poetica Siciliana.
  • Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

    Slot og kirke: Castello e Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

    1322: Ved kongelig bekendtgørelse opfordrer Federico II d’Aragona indbyggerne på Milazzos slette, der er udsat for angreb af herskere fra det franske fyrstehus Anjou, til at flytte til det befæstede slot i Santa Lucia.

  • 14. og 15. årh: Igennem hele det 14. og det 15. årh. udgør slottet en stærk forsvarsbastion og kommer dermed også til at udgøre scenen for stridigheder mellem lensherrer og adelsfamilier, der kæmper om ejendomsretten.
  • Fra det 16. til det 17 årh. mister slottet som følge af politiske og militærstrategiske ændringer sin forsvarsfunktion og forfalder.
  • Højalteret med statue af Madonna della Neve, udført af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

    Højalteret med statue af Madonna della Neve, udført af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

    1673: Slottet overgår til Monsignore Simone Impellizzeri, (prælat fra 1670-1701), der får opført helligdommen il Santuario Santa Lucia del Mela til ære for Madonna della Neve.  På højalteret står statuen af Madonna della Neve, der blev flyttet til kirken i 1674.  Statuen, der er skabt af billedhuggeren Antonello Gagini i 1527, er hugget i hvid marmor fra Carrara og skønnes at være blandt de smukkeste værker af Antonello Gagini.

Madonna della Neve, udført af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

Madonna della Neve, udført af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

 

 

 

Madonna della Neve af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

Madonna della Neve af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

 

 

 

Øverst oppe over højalteret findes Skaberen omgivet af en sky af engle. Skaberen velsigner med den ene hånd, den anden hånd hviler på kloden.  Foran skaberen er en due, symbolet på Helligånden.

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

 

 

 

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

 

På hver side af figuren af Madonna della Neve er der en figur med en konkylie over, billedet på den jordiske pilgrimsrejse.  Figuren til venstre er den ene af byens to skytshelgener, Santa Lucia, figuren til højre er den anden af skytshelgenerne, San Biagio.

Højalteret: Fra venstre: Santa Lucia, Madonna della Neve, der krones af to engle, San Biagio. Foto: KirstenSoele

Højalteret: Fra venstre: Santa Lucia, Madonna della Neve, der krones af to engle, San Biagio. Foto: KirstenSoele

 

 

 

  • 1675:  Præsteseminaret flytter ind i slottets renoverede rum.  I præsteseminariet opbevares en marmorstatue af San Michele Arcangelo (Ærkeenglen Sankt Michael), skabt i 1572.  Statuen er skabt af billedhuggeren fra
    San Michele, statue fra 1572 af Andrea Calamech. Castello - santuario, Santa Lucia del Mela. Foto: Gianfranco Rappazzo, Wikimedia 2011

    San Michele, statue fra 1572 af Andrea Calamech. Castello – santuario, Santa Lucia del Mela. Foto: Gianfranco Rappazzo, Wikimedia 2011

    Carrara Andrea Calamech.  I præsteseminaret findes tillige en skulptur i flerfarvet træ af Madonna della Neve.  Skulpturen er skabt i 1858 af Lio Gangeri, der er fra Messina.  I dag bruges lokalerne, hvor det forhenværende præsteseminarium havde til huse, bl.a. til møder.

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Santuario Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historiske palæer:

I Santa Lucia del Melas historiske centrum findes en lang række palæer, der har tilhørt adelsfamilier.

Palazzo Basile-Vasari. Foto: Gianfranco Rappazzo. Wikimedia 2011

Palazzo Basile-Vasari. Foto: Gianfranco Rappazzo. Wikimedia 2011

Palazzo Basile-Vasari med store sale i siciliansk barok blev bygget af adelsfamilien Basile i 1591.  Slægtens våbenskjold kan ses på palæets facade.  I palæet findes utallige malerier fra 2. halvdel af det 17. årh. samt første halvdel af det 18. årh.

Palazzo Raineri har navn efter adelsfamilien Raineri fra Santa Lucia del Mela.  Palæet har barokbalkoner og på facaden kan ses Rainerislægtens våbenskjold.  Palæet huser i dag kommunens historiske arkiv.

Palazzo Galluppi med facade i barok vender ud imod Piazza Regina Margherita.

Palazzo Baronale di San Giovanni ligger i byens San Giovanni distrikt på højre bred af åen Floripotema og har været bolig for de adelsfamilier, der igennem årene har været ejere af det gamle len Pancaldo.  Den øverste etage har været beboet af adelsfamilierne, mens underetagen har været til tjenestefolkene, og der har været køkken, forrådskammer og stalde.  Våbenskjold, der tilhører familierne Crisafi, Pancaldo og Raineri kan ses over indgangsdøre.  Kirken Chiesa di San Giovanni Battista er bygget sammen med palæet.

Palazzo del Re har formentlig fået navnet Kongens Palæ, da Kong Vittorio Amedeo II af Savoyen, regent over Regno delle Due Sicilie, Riget De To Sicilien, fra 1713 til 1720, skal have overnattet i palæet under sit historiske besøg i byen Santa Lucia.  Palæet ligger i det historiske centrum mellem Piazza Duomo og kirken Chiesa Santa Maria Annunziata.  Området er rigt på adelspalæer og er karakteriseret ved en særlig byplan fra middelalderen, hvor der findes adskillige gennemgange med rundbuer over og enkelte gange også med spidsbuer.

Palazzo Scoppa ligger i Via Sant’Antonio Abate og tilhørte den gamle adelsfamilie Scoppa. Et af familiemedlemmerne, Antonino Scoppa, blev en kendt digter, filolog og ambassadør i Paris for Riget De to Sicilien.  På palæets facade findes en mindeplade for Antonino Scoppa.

Palazzo Ex Carcere, det tidligere fængsel, ligger i Piazza Milite Ignote og bliver opført i det 17. årh.  Stueetagen udgjorde tidligere fængslet, mens overetagen husede byens domstol.  Palæet vidner stadig om dets tidligere funktion: fangecellerne findes endnu og der er jerngitre  for vinduerne. I stueetagen findes i dag lægevagten, i overetagen ligger Libera Università, Åbent universitet, for Terza età; for Den tredje alder.

Palazzo Vescovile  eller Prelatizio (Bispe- eller Prælatpalæet) er bygget mellem 1608 og 1613 af prælat Monsignore Rao Grimaldi.  Da palæet står færdigt, forærer Monsignore

Palzzo Vescovile, Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Palzzo Vescovile, Santa Lucia del Mela. Foto: KirstenSoele

Rao det til kongen til brug for bolig for kommende prælater.  Over indgangsporten på palæets facade ses våbenskjoldet, der tilhører Mons. Raos slægt. Fra 1670 er palæet sæde for den første bispe- og præsteskole. Ved jordskælvet i 1783 skades palæet alvorligt, men bliver efterfølgende renoveret.  I palæets sale er der samlet talrige kunstværker, hvoraf mange af dem stammer fra kirker i Santa Lucia stift.  Blandt værkerne kan nævnes ‘Polittico dell’Annunciazione, con il Cristo Risorto, San giovanni Battista e San Francesco di Paola’ fra det 15. årh.  Værket tilskrives Antonello De Saliba, der er i lære på Antonello da Messinas værksted.  ‘Natività di Maria’ fra 1587 menes at være af Polidoro da Caravaggio skolen.

Se også:

Kirker i Santa Lucia del Mela, byens historie

Begivenheder og gastronomi i Santa Lucia del Mela

_____________________________