De tre bygningsværker, Normannerpaladset, Det palatinske kapel og Chiesa di San Giovanni degli Eremiti udgør alle en del af den arabisk – normanniske rute, der er på Unescos verdensarvsliste. Netop bygningsværkerne på den arabisk – normanniske rute skal ifølge Unesco vise en socio-kulturel forening af vestlige, islamiske og byzantinske kulturer, en socio-kulturel forening, der karakteriserer det normanniske kongedømme igennem det 11. årh. på Sicilien.
Kongepaladset, Det Palatinske Kapel samt Chiesa di San Giovanni degli Eremiti ligger tæt på Katedralen.
Da Normannerne erobrer Sicilien fra araberne omkring 1061 indtager de også arabernes fæstning i Palermo. Den sicilianske konge, normanneren Roger den 2., Ruggero II, beslutter i 1130 at gøre fæstningen til sit residens, der bliver til Normannerpaladset, Il Palazzo dei Normanni, også kaldet Kongepaladset, Il Palazzo reale. Ruggero II får
ændret bygningen fra at være et fæstningsværk til et kongepalads og får udført arbejder i arabisk-byzantinsk stil, så bygningen repræsenterer kongen og hans magt og pragt og samtidig bliver genstand for beundring fra gæster. Kongepaladset skal være det ældste kongelige residens i Europa og har med dens opbygning omkring tårne og de arabisk inspirerede røde kupler på toppen den særprægede arabisk-normanniske arkitektur.
Igennem årene til- og ombygges paladset. Ruggero II bygger den midterste del af paladset, og Det palatinske kapel opføres i 1132 efter ønske fra Ruggero II som en integreret del af Kongepaladset. Normannerkongerne Guglielmo I, Vilhelm den 1., og Guglielmo II, Vilhelm den 2, tilføjer fløjene til brug for – efter arabisk skik – eunukkernes tjenester, lejligheder til hofdamerne, adelsdamer, unge piger, tjenere, harem m.fl. Under
den schwabiske regent Frederik den 2, Federico II bliver paladset regeringsbygning og tillige sæde for videnskab og litteratur. Da Federico II dør i 1250 ønsker efterfølgende spanske og franske regenter residens andre steder, og kongepaladset forfalder igennem næsten 300 år. Med de spanske vicekonger, i viceré, der fra 1412 udnævnes til at regere på Sicilien af den aragonesiske konge, får kongepaladset fra midten af 1500 tallet igen betydning, da paladset bliver sæde for
regeringen. Fra 1947 huser en del af paladset, Sala d’Ercole, det sicilianske parlament, Parlamento Regionale siciliano. Foruden parlamentet og Det palatinske kapel findes der også en række sale i paladset. Sala dei Venti, har fået navnet, da der i salens træloft er et kompas, et ‘rosa dei venti’. Sala di Ruggero, Rogers sal, har mosaikker med jagtscener og af eksotiske dyr. Sala d’Ercole har navn efter den græske mytologiske helt, der portrætteres i salen. Salen er i dag sæde for det sicilianske
parlament. I Sala dei Viceré, vicekongernes sal, hænger portrætter af bl.a. netop spanske vicekonger. I Sala Pompeiana, Pompeisalen, ses mytologiske scener, inspireret af bl.a. arkæologiske fund i Pompei.
La Cappella Palatina, Det palatinske kapel, der er tilegnet Sankt Peter og Sankt Paul, ligger som en integreret del af Det kongelige palads og er opført til Kong Roger den 2.s private brug. Kapellet ses med dets mange kulturelle og religiøse forskellige stilarter som et symbol på og udtryk for den kulturelle og politiske harmoni og sameksistens, som normannerne stilede imod at opnå på Sicilien, og det kan ses som et møde mellem østen
og vesten. Den overdådige udsmykning i guldmosaikker er udført i en blanding af latinske, byzantinske og arabiske stilarter, og bag opførelsen af kapellet står både arabere, normannere og byzantinere. Inskriptionerne på væggene er på såvel latin som på græsk ligesom messerne blev afholdt på begge sprog. Hovedværket i kapellet, Verdensherskeren, Kristo Pantokrator, velsigner med den venstre hånd, i sin højre hånd holder han bibelen med tekster på både græsk og latin. Igennem udsmykningen skildres såvel den islamiske som den kristne kultur, der vises scener fra det nye og det gamle testamente ligesom der er scener fra koranens paradis, skabt af nordafrikanske kunstnere. Særligt er kapellets træloft, der er udført i arabisk stil og viser episoder fra det islamiske liv med dyr og dansere.
Tæt på Det kongelige palads ligger Chiesa di San Giovanni degli Eremiti. Kirken er i arabisk – normannisk stil og er opført mellem 1132 og 1148 efter Ruggero IIs ønske og menes at være opført ovenpå en arabisk moske. Kirken har fem af de for den arabisk – normanniske stil så karakteristiske røde kupler, der hver er placeret ovenpå en kubeformet struktur med to i hovedskibet og tre i tværskibet. At det er arkitekter og håndværkere af muslimsk oprindelse, der har opført den kristne kirke efter islamisk arkitektonisk stil, vidner om endnu et bygningsværk, der er opført under normannisk herredømme som resultatet af samarbejde mellem folk med forskelligartede kulturelle og religiøse baggrunde. I tilknytning til kirken er ruinerne af et Benediktinerkloster og ved den en frodig oase i en klostergård med bl.a. oliventræer, palmer, citrontræer og agaver.
Se også:
- Palermo, Seværdigheder I
- Palermo, Seværdigheder II, fire kirker
- Galleri: Chiesa del Gesù di Casa Professa, Palermo
- Palermo, Seværdigheder III, Palermos katedral og Palermos skytshelgeninde
- Palermo, Seværdigheder V. Markeder, Piazza Marina, Via Vittorio Emanuele, Murales
- Træk af Palermos historie, kulinariske specialiteter samt begivenheder. Under udarbejdelse
- Galleri, Palermo.
- Palermo på Unescos verdensarvsliste: Det arabisk – normanniske Palermo samt katedralerne i Monreale og Cefalù
Kilder:
- “San Giovanni degli Eremiti”, Palermoviva
- “Chiesa di San Giovanni degli Eremiti”, Fondo Ambiente
- “Palazzo dei Normanni e Cappella Palatina”, Sicilia info
- “Palazzo reale a Palermo”, Tourism Sicilia
- “Palazzo dei normanni”, The World of Sicily
- “La Cappella Palatina di Palermo è un capolavoro d’Italia”, Paesi online