Trapanis seværdigheder, I

Byen ved havet, palæer, handel, fiskeri, saltminer, katedral, parker, barer og restauranter, forretninger, pladser og fontæner, store strøg og små stræder

 

Aftenstemning ved Cattedrale di San Lorenzo. Foto: KirstenSoele

Trapani ligger:

  • 30 km nord for Marsala
  • 113 km vest for Palermo
  • 314 km nordvest for Catania
  • Trapani hører under Trapaniprovinsen (TP)

Kommunens hjemmeside: Comune di Trapani

Antal indbyggere:  67.599 (Istat 2018),  Trapani ligger 3 meter over havets overflade.

Byens skytshelgener:  Sant’Alberto degli Abati, Madonna di Trapani, San Francesco di Paola.  Helgendage:  7. august og 16. august.

Trapani ligger på det vestlige Sicilien ved kysten for foden af Monte Erice.  Den gamle bydel ligger på en tange, hvor der langs den nordlige del er badestrande.  Der er nogen turisme i Trapani, der er en livlig by, hvor der er gode muligheder for overnatning samt mange restauranter og barer, og byen kan være en fin base for udflugter; umiddelbart syd for byen ligger flere saltminer, nordøst for Trapani er naturparken Lo Zingaro, det arkæologiske område Selinunte ligger syd for byen, der er mulighed for at komme til de tre egadiske øer Marettimo, Levanzo og Favignana og endelig: Selve Trapani er seværdig, og flere af de mindre byer, der beskrives her på In Sicilia ligger indenfor rækkevidde: Erice, Salemi.

Palazzo Riccio di Morana. Foto: KirstenSoele

Rundt i Trapani
Den gamle bydel med palæer, fontæner, kirker, restauranter og barer og et rigt forretningsliv er koncentreret om nogle af de større strøg; Corso Vittorio Emanuele, Via Garibaldi og Torrearsa.  Man kan således slentre rundt i området med disse gader eller følge en egentlig rundtur med udgangspunkt fra Piazza Vittorio Veneto.  Her ligger politistationen, La Questura, samt byens rådhus med sæde i Palazzo D’Alì, der er bygget af familien D’Alì i 1904.  Overfor ligger postvæsenet i et større palæ. 

Fra Piazza Vittorio Veneto går man ad Via Garibaldi, en livlig gade med en række palæer, kirker samt forretninger, barer og restauranter.  Her ligger i begyndelsen af gaden på højre hånd Palazzo Riccio di Morana, et palæ fra det 17 årh. med nyklassicistisk facade, der bliver bygget for baron af Sant’Anna og Arcudaci, Giacomo Riccio.  Palæet har tre etager, vinduerne har i nyklassicistisk stil søjler på hver side, og der er skulpturer på facaden.  

Palazzo Staiti. Foto: KirstenSoele

Umiddelbart efter Palazzo Riccio di Morana ligger kirken Chiesa di Santa Maria dell’Itria, kaldet Santa Rita.  Kirken bliver påbegyndt i 1621 og er i siciliansk barok.  Efter kirken endnu et palæ: Palazzo Staiti. Palæet bliver opført i 1800 i klassicistisk stil og tilhørte familien Staiti, baroner af Saline della Chiusa Grande og af Chiusella.  De to indgangsporte har ligesom vinduerne over portene rundbue.

Overfor Palazzo Staiti ligger Palazzo Milo fra 1600 tallet.  Palæet, der har været ejet af baronesse Milo, tilhører i dag regionen Sicilien.  Lidt længere nede på venstre hånd er kirken Chiesa di Santa Maria del Carmelo, også kaldet Chiesa del Carminello.  Kirken er bygget i det 18. årh og er i barokstil.

Herefter ligger der på højre side Palazzo Burgio Baroni di Xirinda, eller Scirinda, et palæ i nygotisk stil fra det 16. årh, der tilhørte baronerne af Xirinda/ Scirinda.  Over indgangsportalen ses ornamenter i takkede mønstre, vinduerne på første og anden etage er todelte med en søjle i midten, mens vinduerne i stueetagen er i maurisk stil.  Palæet ejes i dag af banken Banco di Sicilia.

Palazzo Burgio, Baroni di Scirinda, 16. årh. Foto: KirstenSoele

Palazzo Burgio, Baroni di Scirinda, 16. årh. Foto: KirstenSoele

Skråt overfor Palazzo Burgio ses Chiesa Santa Maria del Soccorso også kaldet Badia Nuova.  Den originale helligdom rejses af byzantinerne i 536 e.kr.  I 1461 genopbygges kirken, og der bygges klosteret ved siden af.  Kirken, der er i barok stil færdiggøres i 1640.  I kirken findes bl.a. maleriet “San Domenico”, skabt af Pietro Novelli, malerierne “San Domenico” og “Santa Caterina da Siena” af den flamske maler Geronimo Gerardi, maleriet “L’Estasi Santa Caterina da Siena” af Andrea Carecca samt maleriet “Madonna del Rosario” af maleren Guglielmo Borremans. 

Chiesa del collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

Overfor Badia Nuova ud mod havet ligger pladsen med det tidligere fiskemarked, Piazza Ex Mercato del pesce.  På pladsen er der en søjlegang formet som en halvcirkel og på midten af pladsen står en fontæne med en statue af Venus.  Pladsen bliver i dag brugt til kulturelle formål.

Den gamle bymur, Le mura di Tramontana, bliver bygget i det 13. årh af kong Giacomo d’Aragona.  Det eneste stykke af muren, der er tilbage, går fra fiskemarkedet mod vest til Conca bastionen.

Fra fiskemarkedet går man ligeud ad Torrearsa og kommer til Palazzo Senatorio samt tårnuret, Torre dell’Orologio med porten, Porta Oscura. Senatspalæet, Palazzo Senatorio, bliver bygget i det 15. årh, men der er foretaget en gennemgribende renovering af palæet i det 17. årh.  Facaden af palæet er tilpasset bredden af Corso Vittorio Emanuele, så palæets barokfacade udgør en scene, når man står på corsoen og ser op på palæet.  På palæets tredje etage står en statue af Madonna di Trapani med hhv Sant’Alberto og San Giovanni Battista på hver side.  Øverst oppe på palæet mellem to ure er den kongelige ørn.  I dag huser palæet kommunens administration.

Palazzo Senatorio. Foto: KirstenSoele

Palazzo Senatorio. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

Byporten, Porta Oscura, der er i tårnuret, Torre dell’Orologio eller Torre Oscura, er bygget omkring 1300 tallet.  Vest for byporten er det gamle, dengang befæstede centrum, mod øst er den del af byen, der bliver udbygget under aragonesisk herredømme.  På tårnuret er der to urskiver, der tilsammen udgør et astronomisk ur med et solur og et måneur.  Solurets urskive har to visere, én med en lilje på viserens spids, viser døgnets 24 timer og en, der viser den nuværende placering i dyrekreds, en.  Måneuret viser alle månens faser samt de de 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 3 seconder, der går i dette forløb. 

Tårnuret og senatspaladset. Foto: KirstenSoele

Fra Senatspalæet og tårnuret fortsætter man ned ad Corso Vittorio Emanuele.  Her ligger først på venstre hånd på hjørnet af Corso Vittorio Emanuele og Via Turretta Palazzo Riccio di San Gioacchino fra det 16 årh.  Palæet bygges oprindeligt i renæssancestil af baronerne San Gioacchino og Arcodaci.  I det 18. årh. renoveres palæet og har i dag en barokfacade.

Overfor Palazzo Riccio di San Gioacchino ligger kirken Chiesa del Collegio dei Gesuiti.  Selve kirken bliver påbegyndt i 1614, jesuitterkollegiet tilføjes efterfølgende.  Kirkens facade, der består af to plan, er tegnet af Francesco Bonamici.  Første plan er karakteriseret af gesimser, pilastre samt gavlfelter, mens andet plan er udført med barokelementer, spiraler, statuer og et vindue i midten.  Kirken består af tre kirkeskibe, inddelt af søjler.  Væggene er dekoreret med stuk udført af Bartolomeo Sanseverino.  Blandt kunstværkerne er et marmorikon, der forestiller Jomfru Maria, og som er udført af Ignazio Marabitti, et trækors udført af Giuseppe Milanti, et billede af Sant’Ignazio, udført af Vito Carreca samt et billede af San Francesco Saverio udført af Pietro Novelli.

Chiesa del Collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

Chiesa del Collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

 

Chiesa del Collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

 

Chiesa del collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

 

Chiesa del Collegio dei Gesuiti. KirstenSoele

 

Chiesa del Collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

Se også:

__________________________________