Templernes dal og Villa Romana del Casale

Templernes dal, Valle dei templi, ved Agrigento

 

Il tempio di Concordia fra ca. 440 f.kr. Foto: KirstenSoele

Il tempio di Concordia fra ca. 440 f.kr. Foto: © KirstenSoele

Ved Agrigento på det vestlige Sicilien findes Valle dei templi, templernes dal, med meget velbevarede græske monumenter, skabt under det græske storrige, Magna Grecia, der bestod af de græske kolonier i Syditalien i oldtiden.  Valle dei templi, der kommer på UNESCOs Verdensarvsliste i 1997, ligger på et 1300 hektar stort område og består af rester af en hellenistisk, efterfølgende

Af Tempio di Concordia. Foto: KirstenSoele

Af Tempio di Concordia. Foto: © KirstenSoele

punisk-romersk by, med doriske templer, agoraer (torve), hedenske og kristne nekropoler (begravelsespladser) og underjordiske vandledninger.

Området bliver påbegyndt i det 6. årh f.kr. med grundlæggelsen af den antikke græske koloni Akragas, en koloni, der bliver en af de største græske byer i Middelhavsområdet. Hen imod slutningen af det 6. årh. f.kr. har Akragas et forsvarsmurværk med ni porte, og i det 5. årh. f.kr. får kolonien en periode med stor vækst, hvor bl.a. de doriske templer bliver bygget.  Med romernes erobring af byen og

Concordia templet. Foto: KirstenSoele

Concordia templet. Foto: © KirstenSoele

resten af øen omkring 200 f.kr.  får den navnet Agrigentum.  Da byen bliver erobret af araberne i 829 e.kr. kommer den til at hedde Gergent.  Under normannisk herredømme kommer byen til at hedde Girgenti, et navn, den beholder indtil 1927, hvor Musollini ændrer navnet til Agrigento.

Området med templerne, der er den centrale del af det arkæologiske område i Agrigento, består bl.a. af:

  • Tempio di Zeus, eller Giove Olimpico, der var et af antikkens største græske templer. Templet bliver bygget til ære for Zeus efter Himeras sejr over Karthegheserne (480 – 479 f.kr.)  I dag er der fundamentet og hovedalteret tilbage.

    Telemon fra Zeustemplet, her liggende foran Zeustemplet. Foto: Ulla Barfod

    Telemon fra Zeustemplet, her liggende foran resterne af Zeustemplet. Foto: Ulla Barfod

  • Telamone dell’Olympeion.  Telamonstatuen, der ligger foran Zeustemplet, er en rekonstruktion af den telamonstatue, der udgjorde en del af Zeustemplet.  Den originale statue, der er 7,65 m høj, er skabt mellem 480 og 470 f.kr. og befinder sig i dag på det arkæologiske museum i Agrigento.
  • Tempio di Eracle, eller Ercole eller Herakles templet, der er det ældste tempel i Agrigento. Templet skades af et jordskælv, og i dag er der kun otte søjler tilbage.
  • Tempio della Concordia, der er det bedst bevarede tempel i Templernes Dal, er fra omkring 440 f.kr.  Af udgravninger af grave i templets gulv fremgår det, at templet på et tidspunkt bliver en kristen kirke.  Det skønnes, at templet bliver en kristen helligdom i det 6. årh. e.kr.
  • Tempio di Hera Lacinia, eller ‘di Giunone’ eller Juno templet, der bygges i 460 f.kr.  I 406 f.kr. skades det af brand af Karthagheserne.

    Foto: KirstenSoele

    Tempio di Hera Lacinia eller Junotemplet.  Foto: KirstenSoele

  • Tempio dei Dioscuri, eller Castore og Polluce, helligdommen tilegnet Demetra og Persefone, og som især tilbedes af områdets kvinder
  • Hertil kommer Tempio di Atena, der er opført uden for tempeldalen, nemlig i Agrigentos historiske centrum.  Middelalderkirken Santa Maria dei Greci er opført ovenpå templet.
Tempio di Concordia. Foto: Kirsten Soele

Tempio di Concordia. Foto: Kirsten Soele

Juno templet i baggrunden. Foto: KirstenSoele

Juno templet i baggrunden. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

 

 

Bronzestatue af Icaro, der i den grske mytologi trodser faderen Dedalo og dr, da han styrter i havet. Statuen ligger foran Concordiatemplet og er skabt af den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014). Foto: Ulla Barfod

Bronzestatue af Icaro, der i den græske mytologi trodser faderen Dedalo og dør, da han styrter i havet. Statuen ligger foran Concordiatemplet og er skabt af den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014). Foto: Ulla Barfod

Villa Romana del Casale, Piazza Armerina

Villa del Casale, der kommer på UNESCOs verdensarvsliste i 1997, ligger i Piazza Armerina i Enna provinsen i det indre Sicilien.  Villaen er resterne af en romersk luksusvilla, der stammer fra slutningen af det 4. århundrede e.kr, og som tilhørte en

Villa romana del Casale i Piazza Armerina.

Villa romana del Casale i Piazza Armerina.

magtfuld romersk familie.  Af særlig værdi er væg- og gulvmosaikkerne i villaen, der hører til blandt de smukkeste og bedst bevarede.  De 3500 kvadratmeter med mosaikker kommer sammen med søjler, mønter, statuer mv. frem under omfattende udgravninger i midten af 1900 tallet.  Først i december 2012 afsluttes restaureringen.  Mosaikkerne skildrer ejerens livsstil, men også mytologiske fortællinger, homeriske digte, naturen og det romerske aristokratis dagligdag.

 

 

Kilder: