Ficarra – seværdigheder og historie

Nøgleord: middelaldercentrum, brostensbelagte gyder, palæer og paladser med stenporte og gamle adelige familiers våbenskjold, et slot, oliven- og nøddelunde, medlem af Città dell’olio, udsigt over Det Tyrrhenske Hav,

Afstande:  15 km sydvest for Gioiosa Marea, 86 km vest for Messina, 89 km nord for Catania, 153 km øst for Palermo

Kommunens hjemmeside: Comune di Ficarra

Se også: Kulinariske specialiteter og begivenheder i Ficarra

Antal indbyggere i hele kommunen: 1.443 (2017), 450 meter over havets overflade.

Skytshelgen: Madonna SS. Annunziata, Helgendag: 25. marts og 5. august

Turistkontor findes i Palazzo Busacca, åbningstider alle dage: morgen fra 9.00 – 12.00, eftermiddag fra 15.00 – 19.00.

På kommunens hjemmeside præsenterer Ficarra sig selv som ‘dit eventyr’ (la tua favola).

Ficarra ligger, så den er fordelt over tre højdedrag i Nebrodibjergene blandt oliven- og nøddelunde.  På et af højdedragene ligger slottet, senere fængselsfæstning,  fra 1200 tallet.  Det var oprindelig et saracensk tårn, bygget i det 11 årh, bygningsværket er senere anvendt til fængsel.

Der er flere bud på bynavnets oprindelse; nogle mener ‘Ficarra’ er det navn, araberne gav byen: ‘Al Fakhar’: la gloriosa (den ærefulde, den stolte, den glorværdige, den salige), andre mener, at Ficarra stammer fra ‘fichi’ (figener), der endnu i dag dyrkes i området.

Seværdigheder

Klosteret Convento dei Frati Minori Osservanti di San Francesco ligger på det højeste af Ficarras højdedrag og blev bygget i det 11. årh af munke fra San Basilio ordenen. Efter at være forfaldet blev klosteret genopbygget i 1522. Senere husede det Siciliens andet bibliotek med godt 800 værker. Klosteret blev efterladt i 1885/-86 og forfaldt igen.  Efter 1. verdenskrig besluttede det fascistiske regime at skabe en mindelund i klostergården til minde om de soldater fra Ficarra, der faldt under 1. verdenskrig.

I dag er der ikke meget mere tilbage af klosteret end ydermure og en port.

Kirken Santuario dell’Annunziata fra det 15. årh, er Ficarras hovedkirke og ligger på en af byens tre højdedrag.  Kirken har facade i barok stil og en basilikaformet grundplan med tre kirkeskibe.  Over indgangsporten ses en stor roset.  Klokketårnet er af nyere dato.  Jomfru Maria kapel ligger i det sydlige kapel, Den hellige nadvers kapel i det nordlige kapel.

Kirkens kapel Capella dell’Annunziata, Jomfru Maria kapel, i det sydlige kapel, er i barok stil. Statuen i kapellet af Jomfru Maria med en bog i den ene hånd og den anden hånd holdt op for brystet er skabt af Antonello Gagini i 1506.  Statuen har flere gange udrettet mirkaler ved at græde blod og er berømmet af kirken for det.

Jomfru Maria, der holder en bog i den ene hånd og holder den anden hånd op for brystet.  Statuen har flere gange grædt blod.

Sakramentets Kapel, Cappella del Sacramento, er tilegnet Den Hellige Nadver.  Her er relieffer, der afbilder Gud, den tornekronede Jesus, Sankt Peter, Sankt Poul og forskellige engle.  Herudover findes et maleri af Kristus af Antonello da Messina, en statue af l’Immacolata, Jomfru Maria, i marmor, et trækors fra 1400 tallet og en statue af Madonna della Neve.

La Fortezza carceraria, fængselsfæstningen, eller Castello Ficarra, Ficarra slottet, var oprindeligt et udkigstårn, bygget af saracenerne i det 11. årh.  I 1500 bliver bygningen udvidet og forsynet med celler og bliver et fængsel.  Som følge af mangel på vedligeholdelse og bombardementerne i 1943, er der i dag kun én ud af de oprindelige to

etager tilbage.  Fra toppen af bygningen er der en terrasse, hvor man kan nyde udsigten til landskabet omkring Ficarra samt til De Æoliske Øer, og hvor der arrangeres kunstudstillinger. I 2011 er der i fæstningen lavet et lille museum for middelalderlege.

Åbningstider: Åbent alle dage, morgen fra 9.00 – 12.00, eftermiddag fra 16.00 – 19.00.  Fra 15. oktober – 15. april er der kun åbent søndag for grupper over 10 personer.

Palazzi nobiliari – adelspalæer blev bygget fra det 16. årh.  På palæerne ses typisk barokbalkoner og indgangsporte med familiens våbenskjold.  Blandt de væsentligste palæer er palæerne, der tilhørte familierne Busacca, Baronale, Ferraloro e Milio.

Palazzo Busacca tilhørte en familie, der var blandt de ældste og mest betydningsfulde i det sociale hierarki i Ficarra.  Palazzo Busacca er et af de palæer, kommunen har foretaget en omfattende restaurering af. I stueplan findes turistbureau og bibliotek.  Der findes endvidere udstillinger, og Museo dell’Emigrazione Nebroidea, der er under opbygning.

Adresse:  Via Umbero 1 n.18, Ficarra.

 Åbningstider:  Åbent alle dage, morgen fra 9.00 – 12.00, eftermiddag fra 16.00 – 19.00.  Fra 15. oktober – 15. april er der kun åbent søndage for grupper over 10 personer.

Palazzo Milio er fra det 18. årh og tilhørte en gammel lokal slægt af baroner.  I palæet findes tillige et museum Stanza della seta – Museo Palazzo Milio, der er et museum for fremstilling af silke.

Adresse:  Palazzo Milio: Via Rosario, Ficarra.  Stanza della seta: Via Teatro, Ficarra.

Åbningstider:  Åbent alle dage, morgen fra 9.00 – 12.00, eftermiddag fra 16.00 – 19.00.  Fra 15. oktober – 15. april er der kun åbent søndage for grupper over 10 personer.

Fontana Gebbia: fontæne og i forbindelse med springvandet: et vandtrug.  Fontænen er et vidnesbyrd om stenhuggernes aktivitet, et håndværk, der i renæssancen fik kunstnerisk status.  Fontæne samt vandtrug har været brugt af mennesker og dyr, der vendte tilbage til landsbyen efter en lang arbejdsdag.

Ficarras historie

Byen har fået sin nuværende placering i den byzantinske periode.  Landsbyen som den er i dag er opstået rundt om en saracensk fæstning i det 11. årh. og har således været en lille arabisk by.

Under normannisk herredømme er Ficarra et len, der funger som jagtområde for baroner.

Under det schwabiske herredømme bliver området styret af Guglielmo Amico (f. 1194), der var Federico IIs ambassadør og kriger, og han bliver udnævnt til baron af Ficarra.  Med Federico IIs død mister Amico sin titel og han bliver efterfulgt af baronesse Macalda Scaletta, (ca. 1240 – ca. 1308), der sammen med sin mand Alaimo da Lentini udøver sin magt gennem korruption og uærlighed.

Efter alvorlige uoverensstemmelser med de aragonesiske herskere over Sicilien mister Macalda Scaletta lenet Ficarra, der overgives til Guglielmo Amicos arving, Ruggero di Lauria, (1250 – 1305), italiensk admiral i den aragonesiske flåde.

Den aragonesiske konge fratager dog Ruggero di Lauria baroniet Ficarra og overgiver det til adelsslægten Lancia af Brolo, der regerer området indtil 1738, hvor Girolamo III Lancia di Brolo må sætte baroniet til offentlig auktion.

I 1737 overgår Ficarra til Pietro Napoli, Prins af Resuttana, i 1737 erhverves det af markisen af Longarino, Ignazio Vincenzo Abate.

I 1823 bliver Ficarra kommune og indgår i Patti distrikt og tilknyttet Patti Stift.

I 1861 bliver Ficarra en del af det nysamlede kongerige Italien.

Ficarra, fortsættelse: Kulinariske specialiteter og begivenheder i Ficarra

______________________