Nøgleord: Mindre by i bakkerne, historisk centrum, stemning, udsigt, tre mindre gåture
Afstande: Librizzi ligger
- 22 km sydøst for Gioiosa Marea
- 71 km vest for Messina
- 85 km nord for Catania
- 175 km øst for Palermo
Kommunens hjemmeside: Comune di Librizzi
Antal indbyggere i hele kommunen: 1.659 (2017), 501 meter over havets overflade.
Skytshelgen: Madonna della Catena. Helgendag: 8. september.
Der er ikke mange seværdigheder i Librizzi, men bl.a. stemningen i det lille historiske centrum og byens beliggenhed oppe i bakkerne gør, at byen er et besøg værd.
Seværdigheder
La Chiesa di Maria SS della Catena er bygget omkring 1850 efter at den foregående kirke styrtede sammen som følge af et jordskred. I kirken er der en marmorstatue af Madonna della Catena fra ca. 1540. Statuen er af Antonino Gagino.
La chiesa San Michele Arcangelo. En træstatue af San Michele Arcangelo (ærkeenglen skt. Michael) fra 1656 og af napoletansk skole opbevares i Chiesa della Matrice/ Chiesa di Maria SS della Catena.
La Chiesa di San Paolo er indviet i 2004 og ligger i Murmaridistriktet. I kirken er der moderne værker af prof. Franco Nocera.
Tre gåture fra Librizzi
Et gammelt stisystem er i 2006 blevet færdigrestaureret, så der nu er mulighed for tre gåture, alle fra Librizzi.
- Librizzi – Pantano – Portella Due Croci. Ca 2,3 km
- Librizzi – San Sebastiano – Monte Cerannoli. Ca 1,5 km
- Librizzi – Trombettina, ca 800 m, der går ned mod Librizzibækken.
Se foto fra ruterne på kommunens hjemmeside, Comune di Librizzi , under ‘Antichi sentieri’, der findes under ‘Area turistica’
Andre vandreruter
Fra Librizzi og området omkring Librizzi findes en række vandreruter, se kortet til venstre.
Historie
Librizzi formodes at være grundlagt omkring år 1100 rundt omkring slottet Brichinnai. I dag er der kun ruiner tilbage efter slottet og Chiesa di Maria SS della Catena er bygget ovenpå ruinerne af slottet. I 1372 overgiver Re Federico III Librizzi området til Vinciguerra d’Aragona, i 1392 overgiver Re Martino og Maria området til Bartolomeo d’Aragona. Området overgår efterfølgende til baron af San Piero Patti Berengario Orioles og i 1413 overgår det til Eleonora de Centelles. Fra 1414 og indtil begyndelsen af det 19. årh. regerer Patti bispeembede over Librizzi.
Begivenheder, 1)
Juni:
Fest til ære for Maria SS Ausiliatrice og San Paolo
Juli:
Fest til ære for Maria SS di Fatim
August:
Første søndag efter ferragosto (den 15. august) fejres byens skytshelgeninde, Madonna della Catena, med et optog, hvor 24 barfodede mænd bærer skulpturen af Madonnaen i optog.
Sagra dei Maccheroni
September:
Fest til ære for Maria SS del Tindari
Sagra della frittula, en ret med fritteret kalvekød fra det sicilianske gadekøkken.
Billøb
1) Kilde: nocciolaitaliana.it/comune/librizzi
Restauranter:
Il Rosmarino, Via Alberto Dalla Chiesa 222, Librizzi. Ligger lidt uden for byen. Meget højt kulinarisk niveau.
____________________