En multikulturel by ved havet, Det arabiske kvarter Kasbahen, snævre stræder og store pladser, Den dansende satyr, barok og havnepromenade
Mazara del Vallo ligger:
- 23 km syd for Marsala
- 53 km syd for Trapani
- 125 km sydvest for Palermo
- 276 km vest for Catania
- Mazara del Vallo hører under Trapaniprovinsen
Kommunens hjemmeside: Città di Mazara del Vallo. På kommunens hjemmeside findes ‘Portale turistico’, der er tilgængelig på flere sprog.
Skytshelgen: San Vito. Helgendag: 15. juni.
Antal indbyggere i hele kommunen: 50.234 (Istat 2021). Mazara del Vallo ligger 8 meter over havets overflade
Mazara del Vallo er en mellemstor by, hvor fiskeriet er blandt de vigtigste erhverv i byen. Det er også en by med et historisk centrum, hvor der er adskillige kirker og det arabiske kvarter, Kasbahen, hvor mange tunesiske immigranter bor. Det er en by med historie og med liv på pladserne og i stræderne, på barerne og restauranterne og på promenaden langs vandet, hvor der promeneres dag og aften.
En tur rundt i Mazara del Vallo kan begynde ved Chiesa di San Francesco med det iøjnefaldende klokketårn belagt med blå fajance, der ligger ved den nordlige del af Kasbahen. År 250 e.kr. er der på stedet en krypt, hvor man begraver de første kristne, og det er et sted, hvor man kan bede og søge tilflugt fra forfølgelse. I 1093 får Ruggero d’Altavilla opført en helligdom i arabisk normannisk stil på stedet. I 1680
ombygges og ændres kirkens stil til barok. Jordskælvet i Belice i 1968 forårsager store skader på kirken, der først åbner igen for menigheden i 2019. Kirkens facade er i barok stil med fritstående søjler, snoet forneden, på hver side af indgangsportalen samt volutter hævet over søjlerne. Over indgangen er San Francesco afbilledet i relief og øverst oppe over portalen er en statue af Jomfru Maria. Indeni kirken finder man en meget rig udsmykning, dels i fresker, dels i stuk.
Overfor Chiesa di San Franceso ligger Kasbah, det arabiske kvarter i Mazara del Vallos historiske centrum med arkitektur fra perioden med arabisk herredømme . Bydelen har
typiske træk for arabiske kvarterer med labyrintiske netværk af gader og stræder og arabisk arkitektur. Kasbahen huser et større tunesisk samfund, der bidrager til at vedligeholde områdets karaktertræk med bl.a. en rig udsmykning af mure, døråbninger, skodder på forretninger og pladser med fajance, vægmalerier, kakler, store keramikkrukker og mosaikker. I Kasbahens stræder findes restauranter med bl.a. et arabisk køkken, og der er utallige forretninger. På kommunens hjemmeside (se ovenfor) er der under ‘Portale turistico’ forslag på flere sprog til en tur rundt i Kasbahen.
Igennem Kasbahen kan man komme frem til Piazza Plebiscito med jesuitterkollegiet, Collegio dei gesuiti, samt museet for den dansende satyr, Il Museo del Satiro danzante.
Collegio dei Gesuiti opføres sammen med kirke og kloster i perioden 1580 – 1679. Bag opførelsen står arkitekten Natale Masuccio, der er uddannet i barok arkitektur i Rom. Indgangspartiet til Collegio dei Gesuiti er i barok stil og bag indgangen ligger en gårdsplads med søjlegange. Selve bygningerne huser i dag bibliotek, historisk arkiv og bymuseum. Chiesa gesuita di San Ignazio, der ligger ved siden af Collegio, opføres i 1701 med et ovalt grundplan med otte søjler og seks sidealtre. Kirken styrter sammen i 1933, og i dag står der kun ruinerne af kirken tilbage.
Overfor Collegio dei Gesuiti ligger Chiesa di Sant’Egidio, hvor museet for den dansende satyr ligger, Il Museo del Satiro. Den dansende satyr er en statue i bronze fra den hellenistiske periode. Statuen fiskes op fra 500 meters dybde af en fiskerbåd i 1998.
Fra Piazza Plebiscito kommer man ad Via XX Settembre til Piazza della Repubblica. Her står en statue af San Vito skabt af den sicilianske billedhugger Ignazio Marabitti i 1771, og her ligger nogle af byens vigtigste bygninger: Basilica Cattedrale del Santissimo Salvatore, palæet Palazzo Seminario, hvor Museo Diocesano ligger, rådhuset, Il Municipio, samt bispepalæet, Palazzo Vescovile, der er opført i 1596.
Basilica Cattedrale del Santissimo Salvatore opføres af normannerne omkring år 1086 ovenpå en tidligere moske, der ødelægges efter Ruggero Is ordrer. Katedralen består af flere stilarter, heriblandt romansk, græsk og barok. I det 17. årh. bygges kirken om i barok stil.
Over en af indgangsportalerne er der i relief skildret en scene med en hærfører med hævet sabel til hest og under hestens hove en kriger i arabiske klæder, et billede på Il Conte Ruggeros, Grev Rogers sejr over muslimerne.
I katedralen findes skulpturer af billedhuggere af det berømte sicilianske værksted Gagini. Her er repræsenteret Domenico, Antonello og Antonino Gagini. En gruppe med titlen La trasfigurazione, Forklarelsen på Bjerget, er skabt af Antonello og Antonino Gagini i 1535, en statue af Santa Catarina er Antonello Gaginis værk fra 1524, og en statue af Madonna del Soccorso er udført af Domenico Gagini.
Af andre kirker kan nævnes Chiesa di San Nicolò Regale, der ligger tæt på kanalen vest for Kasbahen. Kirken med et kvadratisk grundplan er fra 1124 og er i arabisk-normannisk stil. En anden kirke i arabisk normannisk stil er Chiesa della Madonna delle Giummare. Kirken er påbegyndt i 1072 efter Ruggero I d’Altavilla og datterens Giuditta d’Altavillas ønske.
Umiddelbart syd for katedralen ligger en lille park langs promenaden ved vandet. Går man igennem parken kommer man til Piazza Mokarta med den normanniske bue, Arco normanno, der er det eneste, der er tilbage af kong Ruggero den 2.s borg.
Se også: Mazara del Vallos historie, begivenheder og kulinariske specialiteter samt Galleri
——————————————————–
———————————————————
Kilder:
- La Kasbah – Centro Storico di Mazara, ViaggiArt
- Turismo Trapani
- Visit Sicily
- Mazara del Vallo, Wikipedia