Det arabisk – normanniske Palermo samt katedralerne i Monreale og Cefalù

Den arabisk – normanniske rute på Siciliens nordlige kyst  kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2015 og indeholder i alt ni civile og religiøse bygningsværker fra perioden 1130 – 1194 med normannisk kongedømme på øen.  Det normanniske herredømme på Sicilien varer fra ca. 1061 – ca 1266.  De ni bygningsværker på ruten, hvoraf de syv er i Palermo, består af to paladser, tre kirker, en katedral, en bro samt domkirkerne i hhv Cefalù og i Monreale udenfor Palermo.  På UNESCOs side  beskrives de ni bygningsværker set samlet som et enestående eksempel på en socio-kulturel forening af vestlige, islamiske og byzantinske kulturer, en socio-kulturel forening af forskelligartede kulturer, der karakteriserede det normanniske kongedømme igennem det 12. årh. på Sicilien.

De syv bygningsværker, der befinder sig i Palermo, er:

• Palazzo Reale eller Palazzo dei Normanni, Kongepaladset eller Normannerpaladset, med Cappella Palatina, Det palatinske kapel.
• Castello della Zisa, Zisaslottet
• Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio (eller: della Martorana)
• Chiesa di San Cataldo
• Chiesa di San Giovanni degli Eremiti
• Ponte dell’Ammiraglio, Admiralsbroen
• Cattedrale di Palermo.

Hertil kommer de to domkirker:

• Cattedrale eller Duomo di Santa Maria Nuova i Monreale
• Cattedrale eller Duomo del Santissimo Salvatore i Cefalù

Palazzo reale eller Palazzo dei Normanni, Kongepaladset eller Normannerpaladset, med Cappella Palatina, Det palatinske kapel bliver indviet i 1130.  Paladset skal være det

ældste kongelige residens i Europa og har været kongeslot for bl.a. normannerkongen Roger II, der bygger den midterste del af paladset.  Normannerkongerne Guglielmo I og Guglielmo II, hhv. Vilhelm den 1. og den 2, tilføjer fløjene til brug for – efter arabisk skik – eunukkernes tjenester, lejligheder til hofdamerne, adelsdamer, unge piger, tjenere, harem m.fl.  Under schwabernes herredømme bliver paladset sæde for videnskab og litteratur.  Med Federico II di Svevia, Frederik den 2. af Schwaben, og hans søn Manfredi bliver paladset regeringsbygning.  I 1250, efter

Frederik den 2s død, forfalder paladset igennem tre århundrer, indtil de spanske vicekonger gør det til deres residens.

I dag er paladset sæde for det sicilianske parlament.

Cappella Palatina, der hører sammen med Normannerpaladset, er et billede på de kulturelle forbindelser mellem mange forskellige og forskelligartede folkeslag på Sicilien, på mødet mellem folk fra forskellige kulturer; arabere, byzantinere og folk fra Nordeuropa.  Maupassant beskriver Det palatinske Kapel som den smukkeste religiøse juvel, et menneskeligt væsen kan tænke sig.

Castello della Zisa, Zisa slottet, eller paladset, i arabisk-normannisk stil, er fra 1165 og lå oprindelig udenfor Palermos bymure, i den kongelige normanniske park med pavilloner, haver og bassiner.

Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio eller Chiesa della Martorana er i byzantinsk – normannisk – barok stil og står færdig i 1143.  Kirken ligger i Palermos

historiske centrum.  I kirken findes bl.a. en mosaik, der forestiller Ruggero II di Sicilia, Roger den 2. af Sicilien, der krones af Kristus.

Chiesa di San Cataldo er færdigbygget i 1160 og er i byzantinsk – arabisk – normannisk stil.  Kirken har tre arabisk inspirerede røde kupler.  Kirken ligger på Piazza Bellini i Palermo.

Chiesa di San Giovanni degli Eremiti, der er i arabisk – normannisk stil, er grundlagt af Kong Ruggero II di Sicilia, Roger den 2. i 1142. Kirken har fem af de for den arabisk – normanniske stil så karakteristiske røde kupler og ligger i Palermos historiske centrum tæt på Palazzo dei Normanni, Normannerpaladset.

Ponte dell’Ammiraglio, Admiralsbroen, er bygget mellem 1125 og 1131 under Normannerkongen Ruggero II di Sicilia, Roger den 2. for at forbinde byen med haverne på den anden side af floden Oreto.

Cattedrale di Palermo eller Cattedrale della Santa Vergine Maria Assunta er i romansk – normannisk – gotisk – barok – nyklassisistisk stil og bliver påbegyndt i 1185.

Langs væggene står statuer af helgener skabt af billedhuggere af Gaginiskolen. I sarkofager i katedralen ligger bl.a. Ruggero II di Sicilia, Kong Roger den 2, Enrico VI di Svevia, Henrik den 6. af Schwaben, Costanza d’Altavilla og Federico II di Svevia, Frederik den 2. af Schwaben.  I et af kapellerne står en sølvurne med aske fra Palermos skytshelgeninde Santa Rosalia.

Cattedrale eller Duomo del Santissimo Salvatore i Cefalù er i byzantinsk – arabisk – normannisk stil.  Byggeriet af domkirken begyndes efter Ruggero IIs ønske i 1131.  I 1148 er mosaikkerne i apsis færdige, i 1240 står facaden færdig, taget er færdigbygget i 1263 og i 1271 er søjlegangen fuldendt.

Cattedrale di Santa Maria Nuova eller Duomo di Monreale bliver påbegyndt i 1172 efter den sicilianske konge Guglielmo II d’Altavillas, Vilhelm den 2s, ønske og står færdig i 1267.  Arkitekturen er arabisk – normannisk, byzantinsk, normannisk, renæssance og barok.  Kirken er særlig berømt for sine byzantinske mosaikker.

Kilder:

• Italia.it
• UNESCO World Heritage Centre
• Italiensk Wikipedia
• Visit Sicily