Udsigt og stemning i Naso. Byens beliggenhed i 490 meters højde og med udsigt over Det Tyrhenske hav og byerne i bakkerne er et besøg værd i sig selv.
Tip: Besøg Naso i skumringen, hvor farverne i byen bliver gyldne, og hvor udsigten beriges af glimtende lys fra byerne i dalene.
Museo Arte Sacra di Naso. Museet er opdelt i fire afdelinger. I den første afdeling findes værker af træ. I den anden afdeling: gamle ornater og en bronzeklokke. I den tredje afdeling udstilles malerier samt værker i sten. Den fjerde afdeling indeholder genstande af sølv; bægre, røgelseskar, krucifiks mv.
Åbningstider: fra tirsdag til fredag: 9.30 – 13.00 og 15.30 – 19.00, lørdag og søndag: 9.00 – 13.00.
På Convento dei Frati di Minori Osservanti findes et Museum for Francesco lo Sardo (Naso 1871 – Napoli 1931). lo Sardo var politiker og advokat og den første sicilianske kommunist i Deputerkammeret. På museet kan der bl.a. ses møbler fra slutningen af 1500 tallet fra lo Sardos advokatkontor i Rom.
Historie
Ifølge sagnene har Naso sin oprindelse i byen Agatirno, der skal være grundlagt i 1218 f.kr. af Agatirso, søn af Eolo, der var konge over vindene og De Æoliske Øer. Mere sandsynligt er det dog, at græske kolonister har været blandt de første til at lave bosættelser i området. Naso har været en vigtig by med mange indbyggere, før den bliver ødelagt af saracenerne. Byens nuværende centrum stammer fra middelalderen, og de første egentlige vidnesbyrd, der dokumenterer byens eksistens, stammer fra perioden, hvor Naso var under normannisk herredømme. Af kilderne fremgår det bl.a, at Conte Ruggero I (1031 – 1101) deler Nasoområdet mellem stiftet for Patti og Lipari på den ene side og ridderen Goffredo di Garres på den anden side. Takket være Federico Secondo genforenes området i 1206 og kommer under stiftets herredømme. Da Naso bliver len overgår kontrollen af området til den adelige familie Barresi. Fra 1300 og indtil første halvdel af 1600 tallet skiftes det bedre lokale aristokrati til at regere lenet. I 1400 fratager kong Martino lenet fra Barresi familien og overgiver baroniet Naso til Vinciguerra familien. Andre familier, der har regeret over Nasoområdet, er Ventimiglia familien, Cardona familien, Ponzdeleon familien og La Rocca familien.
Mellem det 14. og det 16. årh. stiger befolkningstallet væsentligt, og området udvikles med huse, kirker og paladser samt en bymur til forsvar. Hyppige jordskælv i 1600 og 1700 tallet gør, at der med genopbygningen af byen sker ændringer i det gamle centrum, herunder nye palæer, der er udtryk for det nye aristokrati. Efter afskaffelsen af lensvæsenet, bliver byens første borgmester valgt i 1820.
Begivenheder, 1)
29. juni:
La Luminaria, Illuminationen, en gammel hedensk skik, hvor der sættes ild til høstakke for at sikre en god høst.
Juli:
Første søndag i juli:
Fest for Madonna delle Catene, bydelen Bazia
Anden søndag i juli:
Fest for Madonna delle Grazie, bydelen Grazia
August:
Første søndag i august:
Fest for Madonna del Buon Consiglio, bydelen Cresta
Anden søndag i august:
Fest for Sant’Antonio Abate, bydelen Sant’Antonio
15. august:
Fest for Madonna af Porto Salvo, Naso centrum
Tredje søndag i august:
Fest til ære for Santa Barbara, bydelene Caria og Ponte Naso
August:
Årligt marked med husdyr
Fremvisning af gamle håndværk
September:
1. september:
Fejring af og optog med byens skytshelgen Santo Cono
8. september:
På ottendedagen vender optoget tilbage
Oktober:
Anden søndag i oktober:
Fest for San Sergio, bydelen Cagnano
December:
8. december:
Fest for Jomfru Maria, L’Immacolata, optog, der udgår fra Chiesa Madre
28. december:
Optog San Cono for at mindes jordskælv
1) Oplysningerne om begivenheder er hentet fra kommunens hjemmeside under ‘Tradizioni’ samt ‘Feste religiose’, Comune di Naso
Se også: Cappella del Rosario, San Cono og kirker i Naso
____________________