Messina, domkirken

 

Duomo di Messina, Messinas domkirke, ligger i centrum af Messina på domkirkepladsen.  Kirken er opført forud for den arabiske invasion, ødelagt af muslimerne under arabisk herredømme og efterfølgende genopbygget i slutningen af det 12. årh.  Kirken har været restaureret og genopbygget adskillige gange som følge af bl.a. jordskælv og krig.

Duomo di Messina. Foto: KirstenSoele

Duomo di Messina. Foto: KirstenSoele

Domkirkens facade har tre gotiske portaler med døre, der er tegnet og udhugget af Polidoro Caldara da Caravaggio. Den midterste portal fra 1412, der er skabt af Antonio Baboccio da Pipernohar bl.a. statuer af helgene.

Domkirkens portal skabt af Antonio Baboccio da Piperno. Foto: KirstenSoele

Domkirkens portal skabt af Antonio Baboccio da Piperno. Foto: KirstenSoele

Over porten er en statue af Vergine col Bambino, Madonna med barnet, fra 1534, skabt af Giovan Battista Mazzolo.

Medaljon med Jomfru Marias kroning samt statue af Jomfru Maria. Foto: KirstenSoele

Medaljon med Jomfru Marias kroning samt statue af Jomfru Maria. Foto: KirstenSoele

Over statuen af Madonna med barnet er der udhugget en medaljon, der fremstiller Incoronazione della Vergine, kroningen af Jomfru Maria.  Medaljonen er et værk af Pietro de Bonitate, skabt i 1268.

Giovan Battista Mazzolos statue af Jomfru Maria med barnet over portalen til Messina Domkirke. Foto: KirstenSoele

Giovan Battista Mazzolos statue af Jomfru Maria med barnet over portalen til Messina Domkirke. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

 

Pietro de Bonitates medaljon af Kristi kroning af Jomfru Maria. Foto: KirstenSoele

Pietro de Bonitates medaljon af Kristi kroning af Jomfru Maria. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkens indre: Kirken består af tre kirkeskibe med tværskib og tre apsis.  De tre kirkeskibe er inddelt af to rækker af hver tretten søjler, der bærer de store rundbuer.  Det midterste

Midterskibet med spærtag i træ. Foto: KirstenSoele

Midterskibet med spærtag i træ. Foto: KirstenSoele

kirkeskib har spærtag af malet træ og er dekoreret med bl.a. billeder af helgener.

I midterskibet findes prædikestolen, der tilskrives den italienske billedhugger Andrea Calamech.  Den oprindelige prædikestol fra det 16. årh blev først alvorligt skadet under jordskælvet i 1908, efterfølgende ødelagt under 2. verdenskrig.

 

Prædikestolen med hoveder af fire kættere på kapitælen. Foto: KistenSoele

Prædikestolen med hoveder af fire kættere på kapitælen. Foto: KistenSoele

Prædikestolen, som den ses i dag, er en nøje kopi af originalen.  På prædikestolens kapitæl er der fire hoveder; tre af teologer samt et af en religiøs forkynder, der alle blev betegnet som kættere;  Ulrich Zwingli, Giovanni Calvino, Lutero (Martin Luther) samt Maometto (Muhammed).  Den ottekantede prædikestol er dekoreret med otte figurer.  Tre af dem fremstiller de teologiske dyder, Fede (tro), Speranza (håb) og Carità (kærlighed), én figur viser Kristus, der velsigner, og de sidste fire figurer viser fire evangelieforfattere.

Calamechs prædikestol. Foto: KirstenSoele

Calamechs prædikestol. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

Væggene i de to sideskibe er begge udsmykket med figurer af apostlene.  Med undtagelse af en enkelt statue blev de ligesom Calamechs prædikestol beskadiget under hhv. jordskælvet i 1908 og endelig

Nicher i højre sideskib med staturer af apostle. Foto: KirstenSoele

Nicher i højre sideskib med statuer af apostle. Foto: KirstenSoele

ødelagt ved branden under bombardementerne i 1943.  Statuerne, der ses i dag, er således rekonstruktioner.

 

 

 

Som den eneste af de tolv figurer langs væggene i de to sideskibe, der overlevede branden ved bombardementerne i 1943, står San Giovanni Battista, Johannes Døberen, uskadt tilbage.  Statuen og alteret er skabt af Antonello Gagini i 1525.

San Giovanni Battista af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

San Giovanni Battista af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

Antonello Gaginis San Giovanni Battista fra 1525. Foto: KirstenSoele

Antonello Gaginis San Giovanni Battista fra 1525. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den rekonstruerede apsis i midterskibet har en mosaik med Kristus på tronen mellem ærkeenglene Michele og Gabriele.  Rundt om kristusfiguren ses til venstre for ærkeenglen DSCN1545 (2)Jomfru Maria, kejser Federico III d’Aragona knælende, ærkebiskop Guidotto De Abbiate ligeledes knælende, Kong Pietro II di Sicilia også knælende og San Giovanni Battista, Johannes Døberen, stående bag ærkeenglen.

 

 

 

 

 

 

 

Se også: Messina, seværdigheder

og

Messinas historie, kulinariske specialiteter og begivenheder