Byen på toppen af bjerget, myternes bjerg, på listen over de dejligste små byer i Italien, I borghi più belli d’Italia, Venusslottet, middelaldercentrum, små stræder, pladser, palæer, parker, udsigt, Kong Frederiks tårn, et spansk kvarter, keramik
Erice ligger:
- 13 km nordøst for Trapani
- 113 km vest for Palermo
- 321 km nordvest for Catania
- Erice hører under Trapaniprovinsen
Kommunens hjemmeside: Comune di Erice
Antal indbyggere i hele kommunen: 27.567 (Istat, 2018), Erice ligger 751 meter over havets overflade.
Byens skytshelgeninde: Maria Santissima, helgenindedag: den sidste onsdag i august.
Det historiske centrum kaldes også Città-museo, by-museum, og der bor relativt få af byens knap 30.000 indbyggere. Det historiske centrum ligger på bjerget Monte Erice i 751 meters højde og med vid udsigt over bl.a. Trapani og området med saltminer langs kysten. Erices historiske centrum er optaget i sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien. Sammenslutningen omfatter byer af særlig historisk og kunstnerisk interesse, og det er et krav, at byens oprindelige struktur skal være bevaret.
Det historiske centrum af Erice er velbesøgt, der er en del barer og restauranter og der er muligheder for overnatning.
Tip: En mere omfattende gennemgang af byens seværdigheder kan man finde i hæftet “A friendly walk around Erice” udgivet af Edizioni Meeting Point. Hæftet, der findes på forskellige sprog, kan købes for 1,- Euro (2019 pris) i bl.a. La Torre di re Federico, Kong Frederiks tårn, der ligger ved siden af katedralen.
*
Rundt i Erice
En tur rundt i Erice kan begynde ved den første af de tre byporte, Porta Trapani, der har fået sit navn, fordi den vender mod Trapani.
Fra Porta Trapani går man op ad Via Vito Carvini og kommer efter få meter frem til La torre di re Federico og Il Real Duomo, klik på: Domkirken og Kong Frederiks vagttårn.
Efter et besøg i domkirken og Kong Frederiks tårn går man tilbage til Porta Trapani og herfra op ad Via Vittorio Emanuele. Her ligger først kirken La Chiesa di Sant’Alberto fra 1371, herefter ruinerne af Il monastero del SS. Salvatore, Klosteret Sankt Salvatore, der i det 13. årh. var et af Chiaramontefamiliens palæer. Umiddelbart efter klosteret ligger kirken La Chiesa di SS Salvatore.
Kirken går tilbage til det 14. årh, men siden 1664 er der foretaget en del ændringer, bl.a. en udvidelse, der har gjort, at noget af det eneste, der er tilbage fra den oprindelige kirke, er ydre arkitektoniske træk som portalen med zig-zag mønstre i chiaramontanostil.
Efter Chiesa Santissimo Salvatore ligger inde bag ved til højre for Via Vittorio Emanuele kirken La Chiesa di San Martino. Kirken, der sandsynligvis er grundlagt af normanneren Il Gran Conte Ruggero, Roger den 1. af Sicilien, i slutningen af det 11. årh, udvides og ændres væsentligt i 1682, herefter i det 18. årh, hvor den udsmykkes med stuk og fresker af brødrene Manno. Facadens portal er i barok. Over portalen findes bisp Martins, Vescovo Martino, buste i en niche og over søjlerne på siderne af portalen befinder sig to sjæle i skærsilden, Anime Sante del Purgatorio, midt i den rensende ild. Selve kirken består af tre kirkeskibe. Træstatuen fra 1556 af Sankt Martin til hest, der deler sin kappe med en fattig er skabt af billedhuggeren fra Erice, Gianluca Curatolo. I kirken findes foruden fresker og stuk af brødrene Manno, malerier af hhv. Antonio Manno, Vincenzo Manno samt af Antonio og Vincenzo Manno sammen, en marmorstatue, Madonna del Soccorso, fra det 16. årh. af Gaginiskolen samt skulpturer af F. Bagnasco.
Går man tilbage til og fortsætter ad Via Vittorio Emanuele, når man Piazza della Loggia med byens rådhus. For en kortere tur rundt i Erice går man i begyndelsen af Piazza della Loggia til højre ad Via Antonio Cordici og når frem til Piazzetta San Domenico
For en lidt længere tur rundt går man over pladsen og til venstre ad Via Argentiera og følger den, hvor den går over i Via Dott. Vultaggio, der ender ved den anden af de tre byporte i bymuren, Porta Carmine, overfor kirken Chiesa del Carmine.
Den gamle bymur, Le mura Ciclopiche, er opført af elymerne i det 8. årh. f.kr., forstærket af punerne omkring det 6. årh. f.kr, og fuldført af normannerne i det 12. årh. e.kr. Le mura Ciclopiche strækker sig fra Porta Trapani, forbi Porta Carmine og ned til Porta Spada og har tidligere udgjort et vigtigt forsvarsværk. I bymuren kan der ses 16 af de oprindelige 25 firkantede tårne og 6 små åbninger, en slags døre, man kunne bruge som nødudgange eller for at få forsyninger ind bag murene.
*
*
*
*
Fra Porta Carmine går man ned ad trappen med muren på venstre hånd. Nedenfor trappen ligger den tredje af de tre byporte, Porta Spada, sværets port. Porten er opkaldt efter den begivenhed, der fandt sted under den sicilianske vesper, hvor de franske soldater, der var taget til fange og dømt til døden, blev slået ihjel med sværd udenfor Porta Spada.
Umiddelbart efter Porta Spada findes den lille kirke Chiesa di Sant’Orsola fra 1413 med to kirkeskibe. På højalteret står statuen af Sant’Orsola, udført af Giovanni Basile. I apsis i det ene kirkeskib står statuen af Santa Maria, udført af Francesco Laurana.
Efter Chiesa di Sant’Orsola ligger Chiesa di Sant’Antonio Abate og efter denne: Det spanske kvarter, Il Quartiere spagnolo. Det spanske kvarter er påbegyndt i det 18. årh under spansk styre for at kunne huse en garnison af spanske soldater. På det tidspunkt er det obligatorisk at huse spanske soldater. Det spanske kvarter bliver dog aldrig færdigt, og de spanske soldater bliver huset i det nærliggende slot. Fra det spanske kvarter er der en vidstrakt udsigt over havet og bugten nedenfor.
*
*
*
*
*
*
*
*
Turen kan herfra fortsættes op ad Via Piscina Apollinis og ind på Viale Nunzio Nasi, der går parallelt med Via Piscina Apollinis. Efter rådhuset til højre, over Piazza San Cataldo og op ad Via San Cataldo til Piazetta San Domenico og Chiesa e convento San Domenico.
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Fra Piazetta San Domenico videre ad Via Gian Filippo Guarnotti til Sankt Peters kirke, La chiesa di San Pietro, der sammen med det tilhørende kloster er fra det 14. årh.*
*
*
Følger man Via Gian Filippo Guarnotti og går videre til Piazza San Giuliano, kommer man til kirken La Chiesa di San Giuliano. Kirken skal være opført af Ruggero d’Altavilla, Roger den 1. af Sicilien, i 1076 for at takke San Giuliano, der havde hjulpet sønnen, Giordano, med at jage araberne ud af byen. Kirken har tre kirkeskibe og et højalter med stuk i barok stil, klokketårnet er tilføjet i 1770. I kirken opbevares fire grupper af statuer, “I Misteri”, der repræsenterer episoder fra Kristi Lidelseshistorie, mens der i kirkens bedehus kan der ses gammelt kirkeudstyr i sølv. I sakrestiet findes en samling af værker i voks.
Lidt længere fremme ligger Johannes Døberens Kirke, La Chiesa di San Giovanni Battista, fra 1339. Kirken består af ét kirkeskib med kuppel, indgangsportalen har spidsbue dekoreret med zig-zag mønstre. I kirken findes en række renæssanceskulpturer, heriblandt statuen af Johannes Døberen, der holder en lukket bog med et lam ovenpå. Statuen er udført af Antonello Gagini i 1539. Der er marmorstatuer af Gabriele di Battista, der er Antonello Gaginis skulptur fra 1531 af San Giovanni Evangelista og Antonino Gaginis vievandskar i marmor fra 1529 med fremstilling af Jesu dåb.
Fra Johannes Døberens Kirke kan man gå videre til parken, Giardino del Balio, der er skabt af grev Agostino Pepoli i 1872. Fra parken er der vid udsigt, og der er adgang til Venusslottet, Castello di Venere, og til Normannertårnene, Le Torri del Balio, samt udsigt til Torretta Pepoli. Klik på: Erice: Venusslottet og Det lille Pepolitårn.
Se også:
- Erice: Domkirken og Kong Frederiks Vagttårn
- Erice: Venusslottet og Det lille Pepolitårn.
- Erices historie, specialiteter samt begivenheder
______________________