Palæer og pladser, katedraler, jordskælv og vulkanudbrud, barok, dukketeater, Skytshelgeninden Sant’Agata
- Catania ligger:
- 96 km syd for Messina
- 222 km sydøst for Palermo
Antal indbyggere i hele kommunen: 293.764 (Istat 2021). Catania befinder sig 9 meter over havets overflade.
Kommunens hjemmeside: Comune di Catania
Skytshelgeninde: Sant’Agata, helgenindedag: 5. februar
Catania ligger ud til havet og er med sine næsten 300.000 nybyggere den anden største by på Sicilien. Det er en by, der har storslåede bygningsværker, bl.a. fordi adel og kongelige har fået bygget boliger i byen. Det er en by med liv på mange måder, der er farverige kvarterer med markeder og gadekøkkener, barer og restauranter på mange niveauer, der er studenterliv, og der er eksklusive forretninger.
Catania bliver grundlagt af grækerne i 729 f.kr. og på samme måde som det meste af Sicilien har Catania efterfølgende været under mange magthavere, foruden grækere også bl.a. romere, byzantinere, arabere, normannere og spaniere. Men i modsætning til mange andre områder på Sicilien er der i Catania kun spor efter de mange folkeslag i et begrænset omfang. Årsagen er, at Catania har været ramt af både voldsomme jordskælv og vulkanudbrud fra Etna. De seneste store og meget ødelæggende katastrofer var et vulkanudbrud fra Etna i 1669 og et jordskælv i 1693. Ved jordskælvet i 1693 bliver store dele af det sydøstlige Sicilien ødelagt, og omkring 100.000 mennesker mister livet.
Det betyder, at større dele af Catania bliver genopbygget i samtidens byggestil, barokstilen, der kommer til at præge bygningsværkerne i større dele af byen. Den sicilianske arkitekt, Giovanni Battista Vaccarini, står igennem 20 år bag opførelsen af bygninger i 1700 tallet i barok stil, og i 2002 bliver Catania sammen med en række andre byer i Notodistriktet optaget på Unescos verdensarvsliste netop pga de mange værker i senbarok stil.
Når der er brugt så mange ressourcer på så mange ofte overdådige bygningsværker efter jordskælvet i 1693, er det også fordi Sicilien på det tidspunkt har regenter, der bor halvdelen af året i Palermo og halvdelen i Catania, så ikke kun kongehuset, men også adel, embedsmænd og andre tilknyttet kongen får brug for boliger og ønsker boliger i samtidens byggestil i begge byer, når de flytter frem og tilbage mellem de to byer. Hertil kommer, at den katolske kirke med modreformationen i midten af 1500 tallet og frem ønsker at vise den katolske kirkes prægtighed og gør det gennem den senbarokke stil.
En tur rundt i Catania
For en tur rundt i Catania er det oplagt at begynde på Domkirkepladsen, Piazza del Duomo. Her ligger:
Cattedrale di Sant’Agata, der er tilegnet byens skytshelgeninde Sant’Agata. Katedralen bliver under normannerne i 1070 bygget ovenpå resterne af romerske bade, men bliver ødelagt flere gange af jordskælv og udbrud fra Etna. Arkitekten Vaccarini står bag facadens nuværende udseende i barok stil efter at kirken bliver ødelagt ved jordskælvet i 1693. Facaden i er marmor og søjlerne er fra det antikke romerske teater i byen. På facaden står der statue af Sant’Agata. I kirken er den catanesiske komponist Bellinis grav, og der er et kapel med Sant’Agatas relikvier.
*
*
Til venstre for Cattedrale di Sant’Agata ligger Chiesa della Badia di Sant’Agata. En kirke, der ligeledes er tegnet af Vaccarini i barok stil.
Til højre for katedralen er Porta Uzeda fra 1695 i barok stil. Porten, der har fået navn efter en vicekonge fra den adelige slægt Uzeda, er udgang fra pladsen og forbinder katedralen med Palazzo del Seminario dei Chierici.
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Palæet Palazzo del Seminario dei Chierici er oprindeligt fra 1572, men bliver fuldstændigt ødelagt i 1693. Da det bliver genopbygget i 1757, bliver det i barok stil. Flere berømte personer har talt fra palæets balkon, bl.a. Mussolini i 1937.
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
Overfor Palazzo del Seminario dei Chierici ligger byens rådhus i palæet Palazzo degli Elefanti, en bygning i barok stil, som arkitekten Vaccarini sammen med Giovanni Battista Longobardo og Carmelo Battaglia står bag.
*
*
*
Midt på domkirkepladsen står byens vartegn, elefanten, i Fontana dell’Elefante. Vaccarini står bag fontænen, der er opført mellem 1735 og 1737. Elefanten i lava med en obelisk på ryggen står på en piedestal i et marmorbassin, hvor vandet fra to skulpturer skal være et billede på Catanias to floder, Simeto og Almenano. Obelisken menes at stamme fra det sydlige Egypten og skal være taget med til Sicilien fra et korstog.
*
Til højre for Palazzo dei Chierici er fontænen Fontana dell’Amenano fra 1867. Fontænen repræsenterer floden Amenano som en ung mand, der holder et overflødighedshorn, hvorfra der flyder vand ned i et bassin og videre ned i floden. Det meste af floden flyder i dag under jorden efter at være blevet dækket af lava ved vulkanudbruddet i 1669. Enkelte steder i byen kan floden dog ses som her ved fontænen.
*
*
*
*
*
*
*
*
Bag fontænen ligger det gamle og farverige fiskemarked, Pescheria, hvor der foruden fisk sælges grønt og kød. Markedet er sammen med markederne i Palermo, Ballarò og Vucciria, blandt de mest berømte markeder på Sicilien og kan give en oplevelse af farver, lugte, råb fra fiskehandlerne og trængsel.
*
*
Sydvest for domkirkepladsen finder man et af de bygningsværker, der ikke bliver ødelagt ved vulkanudbruddet i 1669 samt jordskælvet i 1693: normannerborgen, Castello Ursino, opført af Kong Frederik den 2. af Schwaben, re Federico II di Svevia, mellem 1239 og 125o. Under oprøret mod franskmændene i 1282, Den sicilianske vesper, er parlamentet på borgen. Borgen er efterfølgende residens for bl.a. flere aragonesiske regenter. I dag huser borgen bymuseet, hvor der bl.a. udstilles mosaikker og skulpturer fra romersk tid. Museet opbevarer endvidere et af de søm, der skal være anvendt ved korsfæstelsen af Jesus.
Palazzo Biscari, der er opkaldt efter fyrsterne af Biscari, ligger øst for domkirken i Via Museo Biscaro og er et palæ fra 1763 med facade udsmykket i barok stil. Bag palæet står arkitekterne Alonso Di Benedetto, Girolamo Palazzotto og Francesco Battaglia. I palæet er rummene udsmykket i rokokostil, herunder ‘Salone delle feste’, festsalen, med spejle, stuk og fresker. Det er muligt at besøge palæet.
Nordøst for domkirkepladsen finder man operahuset Teatro Massimo Bellini på pladsen Piazza Vincenzo Bellini. Teateret er opkaldt efter komponisten Vincenzo Bellini, (1801 – 1835), der er født i Catania, og som har komponeret operaerne Norma og Søvngængersken
(La sonnambula). Loftet i teateret er udsmykket med fresker af Bellinis mest berømte operaer, Norma, La Sonnambula, I Puritani og Miranda.
*
*
*
*
*
*
Rundturen i Catania fortsætter på:
- Catania, Seværdigheder II, Via Crociferi, dukketeater og indkøb
- Catania, Seværdigheder III og Det sicilianske dukketeater
- Catania, Via Etnea
- Catania, begivenheder, kulinariske oplevelser og historie
- Catania, Galleri