Agrigentos seværdigheder

Palæer, barok, kirker og kunst, museer, forfatterne Pirandello, Camilleri og Sciascia, fontæner og parker, gyder og baggårde med spisesteder, store strøg og forretninger, barer og restauranter, udsigt over Templernes Dal

Piazza Luigi Pirandello med Chiesa San Domenico og rådhuset med Luigi Pirandello teateret bag. Foto: KirstenSoele

Agrigento ligger:

  • 128 km syd for Palermo
  • 164 km vest for Catania
  • 259 km sydvest for Messina

Antal indbyggere i hele kommunen: 55.864 (Istat 2021). Agrigento befinder sig 230 meter over havets overflade.

Kommunens hjemmeside: Comune di Agrigento

Byens skytshelgen: San Gerlando, helgendag: 25. februar

Chiesa San Francesco. Foto: KirstenSoele

Agrigento ligger på det Sydlige Sicilien, umiddelbart ovenfor Templernes Dal, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Hvor Templernes Dal udelukkende er en meget velbesøgt turistattraktion, er Agrigento en levende og livlig by, der samtidig har mange absolut seværdige attraktioner. Der er store strøg med forretninger, der er gyder og baggårde med spisesteder, der er lange og stejle trapper, der er barok, der er liv om aftenen, og der er parken for enden af hovedstrøget Via Atenea med barer, restauranter og udsigt over Templernes Dal. Der er gode muligheder for overnatning samt mange restauranter og barer, og byen kan være en fin base for udflugter til Templernes Dal nedenfor Agrigento, Palma di Montechiaro (27 km), Naro (28 km), Caos med museet for den nobelprisvindende forfatter Luigi Pirandello (8 km), Sciacca (64 km) samt Racalmuto (23 km) med bl.a. museet for den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia.

Trappe op fra Via Atenea. Foto: KirstenSoele

Agrigento grundlægges omkring 582 f.kr. og bliver en af de største byer i middelhavsområdet. Under forskellige herredømmer hedder byen Akragas under grækerne, Agrigentum under romerne, Kerkent eller Gergent under araberne, Girgenti under normannerne og i 1927 under fascismen får byen som under romerne navnet Agrigento. I 2016 får det historiske centrum på opfordring fra forfatteren Andrea Camilleri navnet Girgenti.

Rundt i Agrigento

Begynd turen rundt i Agrigento på Piazza Luigi Pirandello med busten af den nobelprisvindende forfatter Luigi Pirandello midt på pladsen. På pladsen ligger rådhuset i palæet Palazzo dei Giganti med facaden helt dækket af grønne planter. Palæet er fra 1627 og er oprindeligt bopæl/residens for familien Tomasi dei Principi di Lampedusa e duchi di Palma. Palæet bliver senere kloster for

Piazza Luigi Pirandello. Foto: KirstenSoele

domenikanermunke tilknyttet kirken ved siden af, Chiesa di San Domenico. Fra 1867 er palæet hjemsted for kommunen. Går man ind igennem palæets port, kommer man ind til Teatro Luigi Pirandello, der er opført i 1870.

*

*

Til venstre for palæet ligger Chiesa di San Domenico, der er opført i det 17. årh. med en facade i barok stil. Over indgangsportalen ses Madonna med barn med engle ved siderne. Klokketårnet er i flerfarvet fajance.

Chiesa San Domenico. Foto: KirstenSoele
Chiesa di San Domenico. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

*

Gå venstre om kirken ad Via Domenico. For enden igen til venstre og ad Via Barone, kort efter til højre og op ad trappen til Cattedrale di San Gerlando, der ligger på det højeste sted i byen. Kirken er tilegnet byens skytshelgen, San Gerlando, der i 1088 bliver

Cattedrale di San Gerlando. Foto: KirstenSoele

udnævnt til byens biskop af normanneren, Il Conte Ruggero, Grev Roger. Med et ønske om at udbrede kristendommen, herunder at omvende jøder og muslimer, efter normannernes erobring af Sicilien, får Ruggero opført kirken og får San Gerlando til at stå for den/ lede den. I en urne i sølv opbevares helgenens relikvier. Katedralen, der bliver påbegyndt i det 12. årh, bygges ovenpå resterne af et græsk tempel og repræsenterer adskillige artektoniske stilarter: arabisk- normannisk, gotisk, chiaramontano stil, siciliansk barok og renæssance. Den arabisk-normanniske stil kan ses i tårnuret og i tværskibet, den gotiske- chiaramontano arkitektur ses ved søjlerne,

Klokketårnet til Cattedrale di San Gerlando. Foto: KIrstenSoele

der bærer buer i spidsbue. Kirkens facade er i renæssancestil, mens kirken er rigt udsmykket i siciliansk senbarok stil, herunder i stuk. Kirkens kuppel er malet i trompe l’oeil. Blandt værkerne i kirken kan nævnes statuer af hhv Madonna med barn, af San Girolamo og af San Gerlando fra 1493, skabt af Giovanni Gagini i samarbejde med Andrea Mancino.

I Via Duomo finder man til højre for katedralen Palazzo Vescovile. Konstruktionen af palæet iværksættes af biskop Gerlando i det 11. årh. I palæet ligger Museo Diocesano, der blev oprettet i 1872 for at kunne opbevare bl.a kunstneriske værker fra Cattedrale di San Gerlando.

Gå herfra ned ad Via Sant’Alfonso til Chiesa di Santa Maria dei Greci, der er opført omkring det 13. årh ovenpå et græsk tempel, der sandsynligvis er tilegnet Athene. Ved at gå igennem en underjordisk gang er det muligt at se resterne af templet.

Camera di Commercio i Palazzo dell’Orologio. Foto: KirstenSoele

Herefter ned til Via Bac Bac med det arabiske kvarter, Rabato, med dets små gyder og små gårdspladser og videre til venstre ad Via Atenea, byens hovedstrøg med forretninger, barer og restauranter, stedet for at spadsere og se og blive set.

På højre hård på Piazza Gallo ligger Camera di Commercio i et rigt udsmykket palæ, Palazzo dell’Orologio, opført i 1851 i nygotisk stil.

Længere nede ad Via Atenea finder man på Piazza Purgatorio kirken Chiesa del Purgatorio, også kaldet Chiesa di San Lorenzo, der er opført i anden halvdel af 1700 tallet. Kirkens facade er udsmykket i barok stil med snoede søjler på begge sider af indgangsportalen, og med et for den barokke arkitektur typiske brudt gavlfelt over. På hver side af portalen står en statue, hvor den ene repræsenterer troen og den anden næstekærligheden. Kirkens indre er udsmykket, ligeledes i barok stil, med stuk af kunstnere af Serpottaskolen og viser sjæle i skærsilden. Brødrene Giuseppe og Giacomo Serpotta står bag statuerne, der repræsenterer de moralske dyder. En marmorstatue af Madonna della Melograna skal være af Gaginiskolen. Et kapel, Cappella del Crocifisso, er af billedhuggeren Pietro Carletto beklædt med bladguld. Kirken anvendes i dag til konferencer, udstillinger og kulturelle begivenheder.

Chiesa del Purgatorio eller Chiesa di San Lorenzo. Foto: KirstenSoele
Indgangsportalen til Chiesa del Purgatorio eller Chiesa di San Lorenzo. Foto: Kirsten Soele

*

*

*

Ipogeo del Purgatorio. Foto: KirstenSoele

Umiddelbart til venstre for kirken ses en indgangsportal flankeret af to søjler og med en hvid sovende løve over. Det er Ipogeo del Purgatorio, dvs Skærsildens gravkammer, der består af et netværk af underjordiske gange, oprindeligt bygget for at samle vand.

*

*

*

*

*

*

Forfatteren Andrea Camilleri. Foto: KirstenSoele

Videre ned ad Via Atenea finder man på højre hånd statuen af Andrea Camilleri, den sicilianske forfatter til bl.a. den berømte filmatiserede serie om kommissær Montalbano.

*

*

*

*

*

*

*
*

*

Chiesa di San Francesco eller Chiesa

Ved ad gå ned ad trappen til højre for Camilleri kommer man til Basilica Beata Maria, Basilica dell’Immacolata Concezione eller San Francesco. Kirken er, som den ser ud i dag i barok stil, fra 1788. På pladsen foran kirken giver byens studerende et rigt liv på barerne om aftenen.

Hovedstrøget Via Atenea ender i en park med barer og restauranter og udsigt over Templernes Dal.

Krydser man Via Roma ligger kirken Santuario di San Calogero med bue i Chiaramontanostil over indgangsportalen. Kirken er bygget mellem det 13. og det 14. årh, en periode, hvor familien Chiaramonte regerede byen. Familiens arkitektoniske aftryk ses mange steder og også på denne kirke: zig zag mønstre, rundt om den øvre del af indgangsportalen. Mønsteret, hvis stil kaldes Chiaramontano efter familien, ses bl.a. også i Erice (TP) på katedralen samt på kong Frederik den 3. af Aragonas vagttårn.

Chiesa di San Calogero. Foto: Kirsten Soele
Chiesa di San Calogero med bue over indgangsportalen i Chiaramontanostil. Foto: KirstenSoele

*

Se også:

Kilder: