Agrigento: begivenheder, gastronomi, historie og Agrigentos forfattere

Begivenheder

Chiesa del Purgatorio eller Chiesa di San Lorenzo. Foto: KirstenSoele
  • 25. februar og 16. juni: Festa di San Gerlando, Byens skytshelgen hyldes, og der er optog med helgenens urne og relikvier. Festen gentages i juni.
  • Uden dato: I Valle dei templi, templernes dal, er der, når mandeltræerne står i blomst, forestillinger, smagsprøver og musik.
  • Uden dato: Sagra del Mandorlo in Fiore. Menuer med mandler på Agrigentos restauranter.
  • Uden dato: Når mandeltræet springer ud, er der over to weekend fokus på duft og smag i områdets landbrugsprodukter.
  • 10/19. marts: San Giuseppe hyldes.
  • 16. juni: San Gerlando hyldes. Se ovenfor under den 25. februar.
  • Første søndag i juli: San Calogero, den sorte helgen, hyldes.
  • 15. – 31. december: Il natale, jul i Agrigento med kunst, musik, tro og smagsprøver i byens historiske centrum.
  • Uden dato: Festa del vino, vinfest i Agrigentos hovedstrøg, Via Atenea, over tre dage.

Vær opmærksom på, at nogle arrangementer kun afholdes en enkelt gang, mens andre ikke afholdes på samme dato hvert år, og at arrangementer kan blive aflyst. Se evt. Living Agrigento eller Sicilia in festa.

Middag med en god Nero d’Avola i en af Agrigentos baggårde. Foto: KirstenSoele

Gastronomi

På menuen kan man finde:

  • artiskokker fyldt med rejer: carciofi ripieni di gamberetti
  • bønnesuppe med vild fennikel: Macco di San Giuseppe
  • timbale med pasta, ragù, æg, parmesan og smør: Taganu eller Tianu di Aragona
  • spaghetti med pistacie og røde rejer: spaghetti con pistacchio e gambero rosso
  • fettuccine med rejer: fettuccine agli scampi
  • blækspruttesuppe: minestra di seppie
  • kanin i sur-sød sovs: coniglio all’agru-duci

og desserter:

  • desserter og søde sager med mandler, pistacie og honning
  • Cannolo, et ‘rør’ af kagedej fyldt med sødet ricotta
  • cous cous med kakao
Chiesa di San Calogero. Foto: Kirsten Soele

Træk af Agrigentos historie:

  • Ca 582 f.kr. grundlægges byen ved floden Akragas og får navn efter floden.
  • 262 f.kr.: Byen besættes af romerne
  • Byzantinerne har magten på Sicilien,herunder Agrigento, fra ca 535 – 831 e.kr.
  • Under arabernes besættelse af Sicilien fra ca. 827 – 1091 bygges der også i Agrigento moskeer.
  • 1086: Agrigento erobres af normannerne og bliver igen kristen. Il Gran Conte Ruggero, Grev Roger, får bygget Cattedrale di San Gerlando og indsætter Gerlando, der senere bliver byens helgen, som biskop.
  • Fra det 14. – det 15. årh. skabes der bl.a. af den betydningsfulde familie Chiaramontano en økonomisk udvikling. Der etableres handelsforbindelser og sælges korn og salt.
  • Under bourbonerne (1734 – 1860) er der økonomisk tilbagegang.

Se evt. Siciliens historie i hovedtræk

*

Agrigentos forfattere

Skulptur af forfatteren Luigi Pirandello på Piazza di Luigi Pirandello. Foto: KirstenSoele

Luigi Pirandello

(Girgenti 1867 – Rom 1936). Pirandello er en siciliansk forfatter, dramatur og digter. I 1934 får han nobelprisen i litteratur.

I byen Caos 8 km udenfor Agrigento by ligger Pirandellos barndomshjem, der i dag er museum. Museet rummer manuskripter, familiefoto og billeder fra skuespil. Il Caos – Casa Mueso Regionale Luigi Pirandello ligger i Contrada Caos Villa Seta i Villa Seta, Agrigento.

I centrum af Agrigento i Via Imera, 50 ligger Biblioteca Museo regionale Luigi Pirandello med bl.a. omkring 5000 dokumenter, der består af breve, manuskripter, drejebøger og Pirandellos personlige papirer.

Byens teater, Teatro Pirandello, der ligger i gården bag rådhuset på Piazza Pirandello, er ligesom pladsen opkaldt efter forfatteren.

Forfatteren Andrea Camilleri. Foto: KirstenSoele

Andrea Camilleri

(Porto Empedocle i Agrigentoprovinsen, Sicilien 1925 – Borgo Rom 2019). Camilleri: siciliansk forfatter, underviser i filminstruktion, filminstruktør og dramaturg.

Camilleri er særligt kendt for sine krimier om kommisær Montalbano. Krimierne, der foregår på Sicilien er filmatiseret.

*

Leonardo Sciascia

(Racalmuto, Agrigentoprovinsen, 1921 – Palermo 1989). Forfatter, journalist, dramatiker og politiker. Sciascia bruger krimigenren til at skrive om mafiaen bl.a. i Il giorno della civetta (1961), Uglens dag, og senere også om politik i fx Il contesto (1971), Sammenhængen. Dokumentarisk skriver han bl.a. om den italienske ministerpræsident, Aldo Moro, der bliver dræbt i 1978.

Se også:

Kilder: