Fly fra København:
Norwegian flyver direkte fra København til Catania fra omkring begyndelsen af april til slutningen af oktober.
SAS. I sommermånederne har SAS afgange med direkte flyvninger til både Palermo og Catania. Resten af året med mellemlanding.
Lufthansa flyver fra København til Catania og til Palermo hele året. Der er mellemlanding, typisk i Tyskland.
SAS og Norwegian til Rom. Herfra har ITA Airways dagligt adskillige afgange til bl.a. Catania og Palermo. Bemærk, at der således rejses med to forskellige selskaber.
Hos SAS og ITA Airways kan der også bestilles flybilletter til hele strækningen København – Catania/Palermo med mellemlanding/-er.
FDM sælger såvel flybilletter som pakkerejser til Sicilien.
Flere rejsebureauer, fx Startour, Apollo, Albatros, Escapeway og Spies udbyder pakkerejser til Sicilien.
Fly fra Jylland:
Ryanair skulle genoptage flyvningen fra Billund til Trapani (Vestsicilien) igen i april 2022.
KLM flyver fra Billund til Catania med mellemlanding.
Lufthansa flyver fra Hamburg til Catania og Palermo.
At rejse på Sicilien: i bil, med bus, med tog
I Bil:
Billeje:
Autoeurope.dk , oversigt over biludlejningsfirmaer på Sicilien. Oversigten gør det let at sammenligne priser og betingelser for billeje hos de forskellige firmaer på en overskuelig måde.
Alternativet er fx at leje direkte hos biludlejningsfirmaerne eller gennem flyselskaberne.
Billist på Sicilien
Hastighedsgrænser:
I byer, bymæssig bebyggelse: 50 km/t
Landeveje udenfor bymæssig bebyggelse: 90 km/t
Motorvej: 130 km/t, 110 km/t i tilfælde af dårligt vejr, 1)
Jfr. i øvrigt skiltning.
Miljøzoner: I mange bl.a. større byer er der indført miljøzoner, typisk i historiske centrum. Det betyder, at det uden særlig tilladelse er forbudt at køre ind i zonerne, dog ofte begrænset til bestemte tidsrum. Ved indkørslen til miljøzonen findes der typisk et skilt med Zona traffico limitato/ ZTL. Kører man ind i en miljøzone uden tilladelse koster det mindst 80,- €, 2
Parkering:
– Zoner med blå vejskilte: Som udgangspunkt er der betaling i disse zoner. Tidspunkterne, hvor der skal betales kan være begrænsede, fx med fri parkering om søndagen.
– Områder med blå striber: tidsbegrænset parkering er angivet af blå striber. Der betales for parkering indenfor blå stribe.
– Områder med hvide striber: gratis parkering.
– Gule striber: handicapparkering tilladt med synligt handicapskilt.:
– Grønne striber: parkering forbudt hverdage mellem 8.00 – 9.30 samt mellem 14.30 – 16.00
– På gaden skal der parkeres i kørselsretningen.
Bemærk tillige skilte, der angiver ugedage, hvor gaden gøres ren, og parkering derfor er forbudt.
Parkeringsbilletter kan som regel købes i parkeringsautomater eller i tobakskiosker. Der er tillige stadig flere steder, hvor man kan bruge parkeringsapp, hvis man har egen bil med.
Ulovlig parkering kan medføre, at bilen køres væk, eller at der sættes hjulspærre på bilen.
Vejafgifter: Som udgangspunkt betales der for kørsel på motorveje. Der kan betales kontant med Euro, betalingskort, VIAcard eller telepas. Der trækkes en billet ved indkørsel på motorvejen. Ved udkørsel returneres billetten, og der betales for den kørte strækning.
Lygter: Uden for bymæssig bebyggelse skal lyset være tændt.
Snekæder. Der er områder på Sicilien, hvor det er obligatorisk at bruge snekæder i afgrænsede perioder. Skilte angiver præcise datoer for perioden, hvor snekæder er obligatoriske. Skiltene står ved indkørslen til det givne område.
Vejskilte:
- In caso di pioggia: i tilfælde af regn (typisk ifm hastighedsnedsættelse)
- Galleria non illuminata: Tunnel uden belysning
- Senza unico: Ensrettet
- Rallentare: Sænk hastigheden
- Curva pericolosa: Farligt vejsving
1). poliziadistato.it , 23/3 2016.
2). fdm.dk (2016)
Med bus og tog:
Det kan anbefales, at bruge de to app: Rome2Rio og Omio. Her kan søges på strækninger med forskellige transportmidler og købes billetter. Bemærk, at der er forskel på, hvad de to app kan finde frem til, så prøv evt. begge.
Med bus:
Nedenfor findes en række busselskaber, der varetager transport på Sicilien, 3)
- AMAT Palermo S.p.A : AMAT (Azienda Municipalizzata Auto Trasporti) ejes af Palermo Kommune og varetager transport i Palermo.
- AST : Azienda Siciliana Trasporti er et offentligt selskab under Regionen Sicilien. Selskabet varetager udenbys trafik, der forbinder de største centre i Sicilien samt enkelte byer, bl.a. Siracusa, Ragusa og Modica.
- AMT (Catania) : Azienda Metropolitana Trasporti hører under og administreres af Catania Kommune. Område: dækker Catania samt en del af de omgivende byer.
- Etna Trasporti varetager primært transport på det østlige Sicilien.
- ATM : Azienda Trasporti di Messina ejes og varetages af Messina Kommune. ATM kører i Messina.
- SAIS Autolinee varetager pt (maj 2016) offentlig kørsel i Enna by samt i Ennaprovinsen, trafik mellem byerne på Sicilien, trafik mellem byer i Italien, international trafik.
- ATM (Trapani) varetager offentlig transport i Trapani by.
3. Wikipedia, maj 2016.
- Gloser:
- Fermata: stoppested
- Orari: tider
- Partenza: afgang
- Arrivo: ankomst
- Giorni feriali: hverdage
- Giorni festivi: søn- og helligdage
- Percorso: rute
- Biglietto di andata: Enkeltbillet
- Andata e ritorno: returbillet
Med tog:
Trenitalia . Siden er også på andre sprog end italiensk.
At overnatte på Sicilien
booking.com : Omfattende og overskuelig base over hoteller, b & b, lejligheder, agriturismi (omtrent: bondegårdsferie) mv.
Escapeway.dk formidler overnatning på hoteller, i huse og lejligheder, agriturismi mange steder på Sicilien. Escapeways side rummer tillige oplysninger om Sicilien.
Dansk højskoleophold på Sicilien
Der er flere udbydere af højskoleophold på Sicilien. Blandt udbyderne er Højskolen på Sicilien med et varieret udbud af kurser samt Brenderup Højskole
———————————
Oplysninger om flyforbindelser er sidst redigeret den 16. november 2021