Den største borg på Sicilien, middelalderby, udsigt og stemninger, kunstværker
Caccamo ligger:
- 48 km sydøst for Palermo
- 48 km vest for Cefalú
- 134 km øst for Trapani
- 204 km nordvest for Catania
- Caccamo hører under Palermoprovinsen
Kommunens hjemmeside: Comune di Caccamo med en side om byen og dens attraktioner på hhv engelsk og italiensk.
Antal indbyggere i kommunen: 7.736 (Istat 2022). Caccamo ligger 521 meter over havets overflade
Skytshelgen: Beato Giovanni Liccio. Helgendag: mandag i den sidste uge i maj.
Byens hovedattraktion er middelalderborgen, Castello medievale, den største på Sicilien. Borgen er opført under normannerne mellem det 11 – 13. årh og rummer bl.a. hestestalde, teatersal, pladser til vagter, kapel, rum til tjenestefolkene og fængsel. Borgen består af bygninger fra hhv. 1300, 1400 og 1600 tallet. Den første del af borgen, der har karakter af fæstning, stammer formentlig fra det 11. årh. I det 17. årh. mister borgen sin funktion som forsvarsværk og bliver et herskabeligt residens. Efter at være kommet igennem den første låge kommer man op ad en længere 1600 tals rampe, der fører op til endnu en låge og ind til en gårdsplads. Fra gårdspladsen kan man komme op til hovedtårnet, hvorfra der er vid udsigt. På borgen udstilles klædedragter, gamle møbler og våben.
På Piazza Duomo, Domkirkepladsen, der er nedenfor borgen, ligger flere bygningsværker: Duomo di San Giorgio Martire eller Cattedrale di Caccamo, Palazzo del Monte di Pietà fra det 17. årh. samt kirkerne Chiesa delle Anime Sante, (på højre side af Monte di Pietà) og Chiesa dell’Oratorio, (på venstre side af Monte di Pietà). De fire statuer foran Palæet Monte di Pietà og de to kirker forestiller skytshelgenerne Giovanni Liccio, Santa Rosalia, San Nicasio Martire og San Tetista og er fra 1682.
*
På pladsen er der rejst en søjle. Søjlen kaldes la colonna della gogna, gabestokssøjlen, og under inkvisitionen bliver syndere, der ikke er kættere, bundet til søjlen.
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
På stedet, hvor domkirken ligger i dag, opføres den første kirke i 1090 af normannerne. Domkirken, Duomo di San Giorgio Martire, påbegyndes i 1614. Facaden er opført i to plan. Hovedportalen flankeres af søjler med korintiske kapitæler. Over hovedportalen ses den brudte tympanon med en ‘medaljon’, der viser San Giorgio i færd med at redde prinsessen fra dragen. Statuerne foran kirken er af
hhv. San Pietro og San Paolo. Kirken består af tre skibe. Blandt kunstværkerne er maleriet “Martirio di San Sebastiano”, der er fra det 18. årh, og som skønnes at være malet af den palermitanske kunstmaler Giuseppe Velasco. Maleriet, der viser Madonna delle Grazie sammen med San Rocco og San Francesco d’Assisi menes at være udført af kunstnere af Pietro Novelli skolen. Et vievandskar, hvor Kristi dåb skildres, er udført af kunstnere af Gagini skolen. I venstre side af tværskibet skal Francesco Laurana stå bag et monstranshus i marmor, der viser Jesu genopstandelse e beretninger om frelse: den genopstandne Kristus, Madonna med barn og øverst: den evige fader. Ligeledes i venstre del af tværskibet tilskrives altertavlen, der viser
Jesus på korset mellem Santa Rosalia og San Rocco, maleren Pietro Novelli. En døbefont fra 1466 under kuplen er skabt i én marmorblok og udført af billedhuggere af Gaginiskolen. Fontens fire sider viser i basrelief: Monogramma di Gesù Cristo, San Giorgio til hest samt våbenskjoldene for familierne Cabrera og Prades – patrocinatori dell’opera.
*
Chiesa Anime Sante del Purgatorio er bygget i første halvdel af det 18. årh. Facaden er i barok stil med en portal med to halvsøjler med ioniske kapitæler foroven. Over indgangsportalen er der fem dødningshoveder af gejstelige.
Fortsætter man ned ad Corso Umberto I kommer man til Piazza San Marco med det tidligere fransiskaner kloster,
Chiesa dell’Annunziata flankeret af to klokketårn, Chiesa della Badia og den tidligere kirke San Marco fra 1300 tallet.
Chiesa dell’Annunziata er bygget mellem slutningen af det 14. årh og begyndelsen af det 15. årh, og bliver udvidet i 1643. I kirken findes stuk af Bartolomeo Sanseverino samt maleriet Maria Bebudelsesdag udført af Guglielmo Borremans i 1725.
Chiesa di San Benedetto alla Badia, der stammer fra 1615, omtales med sin fajance for at være en ‘barok perle’. Kirken er rigt udsmykket med stuk.
Videre ad Corso Umberto I går man umiddelbart før Piazza Torino op til venstre og kommer til Chiesa Santa Maria degli Angeli, en kirke med to skibe. På træloftet er der malet domenikanske helgene. I Santa Maria degli Angeli kapellet er en skulptur af Maria med barnet, der er udført af Antonello Gagini i 1516.
Træk af Caccamos historie
Se også Siciliens historie i hovedtræk
- 480 f.kr: Den første bymæssige bebyggelse skal stamme fra indbyggere fra Karthago, der søgte tilflugt i området i 480 f.kr.
- 800 e.kr: Spor efter byzantinerne vidner om byzantinsk tilstedeværelse omkring 800 e.kr.
- Arabiske navne på kvarterer som Rabbato (forstad), Inzana (kilde omgivet af mur) og Favara (kilde) vidner om tilstedeværelse af saracenerne, der havde herredømmet på Sicilien fra ca 827 – ca 1091
- 1094: Under normannerne gives Caccamo som len til normanneren Goffredo de Sageyo.
*
*
Begivenheder:
- Palmesøndag – U signuruzzu a cavaddu: Opførelse af hvordan Jesus ridende på et æsel kommer ind i Jerusalem, hvor han mødes af de troende med palmer og olivengrene i hænderne.
- Maj – Festa del Beato Giovanni Liccio, byens skytshelgen: Sidste søndag i maj samt den efterfølgende mandag fejres byens skytshelgen salig Giovanni Liccio. Om aftenen om mandagen er der optog, hvor helgenens relikvier bæres rundt i byens gader. Adskillige barfodede troende følger optoget.
- August – Festa di San Nicasio: Sidste søndag i august og den efterfølgende mandag mindes overførslen af relikvierne fra byens første beskytter, San Nicasio, fra Katedralen i Palermo til Caccamo den 29. august 1604. Optog med statuen af helgenen.
Kulinariske specialiteter:
Caccamo er kendt for
- Pølser af svin
- Kød
- Mejerivarer
- Olivenolie
- Søde sager som ‘buccellati’, der er en sød sag fyldt med mandler, figen og rosiner.
- Pane da cena (brød til middagen/ madbrød) sødet med sukker og fennikelfrø.
