Catania, Via Etnea

Via Etnea, for enden på domkirkepladsen: midt for: Porta Uzeda, til højre: Palazzo dei Chierici. Foto: KirstenSoele

Catanias hovedstrøg, Via Etnea, udgår fra Domkirkepladsen og strækker sig flere kilometer op imod vulkanen Etna, der ses for enden af gaden. Via Etnea har palæer og kirker i barok stil, et amfiteater, universitet, pladser, barer og restauranter, utallige muligheder for indkøb i modebuktiker og et rigt folkeliv.

*

*

Piazza Università, i baggrunden Badia di Sant’Agata. Foto: KirstenSoele

Følger man Via Etnea fra Domkirkepladsen kommer man til Piazza Università med et af universitetets fakulteter. Her ligger tillige Palazzo Gioeni, et palæ fra 1743 i barok stil, der menes at være tegnet af arkitekten Giovanni Battista Vaccarini.

*

Chiesa della Collegiata. Foto: KirstenSoele

Umiddelbart efter Piazza Università ligger på venstre hånd Kirken Basilica della Collegiata, eller Basilica Maria Santissima dell’ Elemosina. Den første kirke er bygget ovenpå ruinerne af en hedensk helligdom i de første århundreder e.kr. Efter jordskælvet, der ødelægger kirken i 1693, bliver den nuværende kirke opført af arkitekten Antonio Amato i 1768 i den sicilianske senbarokke stil. Bag den konkave (indadbuede) facade står en anden af de kendte barokarkitekter, Stefano Ittar.

Basilica della Collegiata, til højre: Palazzo Biscari. Foto: KirstenSoele

Ved siden af basilikaen finder man Palazzo Biscari alla Collegiata (endnu et (og mere kendt) Palazzo Biscari ligger øst for domkirken).

*

*

*


*

*

Via Etnea, forrest: Palazzo Biscari alla Collegiata, til venstre: Chiesa della Collegiata. Foto: KirstenSoele
Via Etnea. Foto: KirstenSoele
Palazzo San Demetrio i Via Etnea. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

Hvor Via Etnea krydser Via Antonino di San Giuliano i dét, der hedder Quattro Canti, ligger Palazzo San Demetrio. Palæet ses som et billede på Catanias genfødsel, dels ifm jordskælvet i 1693, men også fordi palæet næsten bliver totalt destrueret ved bombardementerne i 1943 og efterfølgende bliver rekonstrueret. Palæet er i den sicilianske senbarokke stil.

Via Etnea med Etna. Foto: KirstenSoele

Et stykke længere oppe kommer man til Piazza Stesicoro. På højre side står statuen af byens komponist, Vincenzo Bellini .Til venstre ligger det romerske amfiteater, Anfiteatro Romano, der sandsynligvis er opført i det 2. årh. f.kr. Amfiteateret har kunnet have plads til omkring 15.000 tilskuere.

*

Via Etnea. Foto: KirstenSoele

Fortsætter man, når man parken, Villa Bellini. Her slutter gågaden også. Længere fremme findes på venstre hånd en botanisk have.

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

Se også: