Se også Enna, seværdigheder
Træk af Ennas historie:
Se også: Siciliens historie i hovedtræk
- Enna menes at være et af de første steder på Sicilien med bosættelser, formentlig pga sin geografiske beliggenhed: beskyttet af bjergene og med gode muligheder for landbrug.
- 8000 f.kr: De første bosættelser ved Lago di Pergusa. Levn fra de første bosættelser kan se på Ennas arkæologiske museum.
- 2700 f.kr.: Enna grundlægges sandsynligvis af sikanerne, et af de første folk, der bor på Sicilien.
- I det 4. årh. f.kr. bliver Enna en græsk koloni. Under grækerne vokser og udvikles Enna.
- I 307 f.kr. erobrer romerne Enna.
- I 858 e.kr. kommer Enna under arabisk herredømme og der sker en udvikling indenfor dyrkning af landbrug samt teknologisk ifm håndværk.
- 1087: Ruggero d’Altavilla indtager byen og får forstærket forsvarsværket.Under normannerne bliver Enna et kulturelt, politisk og militært centrum.
- I 1314 krones Federico II i Enna til konge over Trinacria. Under Federico II forstærkes forsvarsværket yderligere.
- Enna kommer som resten af Sicilien efterfølgende under bl.a. spansk herredømme.
- 1861: Samlingen af Sicilien.
- 1927: Byen skifter navn fra Castrogiovanni til Enna.
Begivenheder
- Påske: En række optog, der er af spansk oprindelse. Højdepunktet er optoget Langfredag, hvor omkring 2.500 hætteklædte personer bærer den døde Jesus’ og den sørgende Madonnas fercoli.
- Første søndag i maj: U Signuruzzu du Lacu a Pergusa: Optog ned til Pergusasøens bred, hvor et krusifiks sættes i en båd for at velsigne vandet.
- Sidste søndag i juni: Festa del Sacro Cuore di Gesù. Optog med en Jesusfigur, der bæres rundt i byens gader.
- 2. juli: Festa della Madonna della Visitazione. Fejring af byens skytshelgeninde, Maria Santissima Madonna della Visitazione. Statuen af madonnaen, der er pyntet med smykker, bæres rundt i et optog på et ‘Guldskib’.
- Jul i Enna med levende krybber og julemarkeder.
Vær opmærksom på, at nogle arrangementer kun afholdes en enkelt gang, mens andre ikke afholdes på samme dato hvert år, og at arrangementer kan blive aflyst. Se evt. Sicilia in festa.
Kulinariske specialiteter
- Pasta ricasciata: timbale af maccheroni med ragù, æg, salami, ost og ærter.
- Maccheroni in agrodolce: ragù, aubergine, sukker og kanel.
- Salsiccia magna: en pølse med fennikelfrø og osten caciocavallo.
- Piacentinu ennese: en ost krydret med safran.
Se også: Enna, seværdigheder
Galleri: