Under udarbejdelse
Barok, Jugendstil, Olivio Sozzis sidste penselstrøg, Sinatras loggia
Ispica ligger:
- 18 km fra Modica
- 34 km fra Ragusa
- 56 km fra Siracusa
- 111 km fra Catania
- 309 km fra Palermo
- Ispica hører under Ragusaprovinsen
Kommunens hjemmeside: Comune di Ispica
Antal indbyggere i Ispica: 16.221 (Istat 2022), Ispica ligger 170
meter over havets overflade.
Byens skytshelgen: Beata Vergine del Carmine. Helgendag: 16. juli.
Ispica ligger i det sydøstlige Sicilien og er blandt de byer, der bliver hårdt ramt under jordskælvet i 1693. Byen er som en del andre byer genopbygget i den sicilianske senbarokke stil, men er trods større seværdigheder i den senbarokke stil ikke blandt de byer, der er optaget på Unescos
verdensarvslivste under Barokbyer i Notodistriktet. Der søges om optagelse på verdensarvslisten.
Som noget særligt er byen inspireret af og har gennemført den sicilianske senbarokke byplanlægning og genopbygget det ødelagte historiske centrum med brede gader, der går horisontalt og vertikalt, og hvoraf mange er flankeret af træer. Særlig er tillige den loggia i den sicilianske senbarokke stil, der favner
Basilica di Santa Maria Maggiore.
Foruden den barokke arkitektur findes flere bygninger i Jugendstil, på italiensk: stile liberty. Det er bygningerne Palazzo Cav Antonio Bruno samt Palazzo Bruno di Belmonte.
Går man rundt i Ispicas gader ser man talrige og kunstfærdigt udførte ornamenteringer over og om vinduer skabt i forskellige stilarter.
Basilica di Santa Maria Maggiore ligger på Piazza Santa Maria Maggiore umiddelbart sydøst for Piazza dell’Unità d’Italia med loggiaen, søjlegangen, Il loggiato, i en favnende bue foran kirken. Det er de to bygningsværker, der er synonyme med byen Ispica, og som begge er betydningsfulde bygningsværker i den sicilianske senbarokke stil. Bag opførelsen af hhv kirken og loggiaen står to af de mest markante arkitekter, der er
kendt for at stå bag opførelsen af bygningsværker i netop den sicilianske senbarokke stil efter jordskælvet i 1693. Arkitekten bag søjlegangen er Vincenzo Sinatra fra Noto. Bag opførelsen af kirken i 1727 står arkitekten Rosario Gagliardi fra Siracusa.
Søjlegangen, Il loggiato di Sinatra. I 1749 afsluttes arbejdet med den loggia, der i en halvcirkel kranser Basilica di Santa Maria Maggiore. Loggiaen har 23 åbninger.
Bag udformningen af loggiaen står arkitekten Vincenzo Sinatra, der er inspireret af Berninis søjlegang ved Sankt Peterskirken i Rom.
Basilica di Santa Maria Maggiore. Opførelsen af kirken begyndes i 1694, dvs umiddelbart efter at jordskælvet i 1693 har ødelagt området. I 1725 indvies kirken. Efter jordskælv i 1727, hvor dele af kirken igen ødelægges kommer Siracusa arkitekten Rosario Gagliardi
til at stå bag genopbygningen af kirken, en opførelse, der kommer til at strække sig over 30 år. Facaden i to plan er i den sicilianske senbarokke stil. Det indre af kirken består af tre skibe inddelt af søjler. Maleriet ved hovedalteret “Madonna con bambino tra i santi Gregorio, Girolamo, Lucia e Rosalia” er skabt af maleren Vito d’Anna i 1768. Maleren Giuseppe Crestadoro står bag “Mosè che riceve le tavole della legge” fra 1783. Maleriet findes i kirkens sakresti.
Statuen ‘Cristo flagellato alla colonna’, der er af stor betydning for Ispicas borgere, bliver reddet ved jordskælvet i 1693 og efterfølgende overført til Basilica di Santa Maria Maggiore, hvor den findes i kapellet til venstre i kirkens
tværskib. Statuen er central i forbindelse med påskeugen, hvor den bæres i optog skærtorsdag. Fresker i kirken er udført af Olivio Sozzi, (Catania 1690 – Ispica 1765), der ansættes til at udsmykke kirkens hvælving. Sozzi dør i Ispica i 1765 og begraves i kirken, han har udsmykket med fresker. Sammen med D’Anna anses han for at være blandt de mest betydningsfulde kunstmalere i 1700 tallet på Sicilien.
En særlig begivenhed, eller måske myte eller legende, overleveret af Ispicas borgere, fortæller, hvordan Olivio Sozzi omkommer, da han under arbejdet med freskerne i hvælvingen foran kapellet Capella dell’Assunta falder ned fra stilladset og dør. Som vidnesbyrd ses L’ultima pennellata di Olivio Sozzi, Olivio Sozzis sidste penselstrøg. Det findes på fresken med La Vergine in Gloria, hvor ærkeenglen Michael med sit ildsværd jager Lucifer ud af paradiset.
Ved siden af Lucifers hoved, der rammes af ærkeenglens sværd, kan man se et bredt sort penselstrøg. Det bliver ifølge overleveringen Sozzis sidste penselstrøg, afsat i faldet fra stilladset.
Den store plads for samlingen af Italien, Piazza dell’Unità d’Italia, er central i Ispica. Det er en plads, der i modsætning til pladser i mange andre italienske byer, ikke bliver brugt til parkeringspladser, og som derfor trods dens
åbenhed bliver en lille oase i byen. Ved pladsen ligger Chiesa di San Bartolomeo samt Palazzo Cav. Antonio Bruno. Bemærk også de forskelligt farve døre på husene, der vender mod Via XX Settembre.
Palazzo Cav. Antonio Bruno ligger i et hjørne af Piazza dell’Unità ud imod Via XX settembre og er opført i begyndelsen af det. 20. århundrede. På palæets anden etage er der en række balkoner, hvor der over hver af dørene ud til balkonen er en trekantet tympanon, der er knækket midt på. I hjørnet af bygningen er der et tårn i tre plan, hvor der i det midterste plan er en loggia.
Diagonalt over pladsen ligger Chiesa di San
Bartolomeo, der fra 1750 og i en årrække frem bliver genopført efter jordskælvet i 1693. En dobbelttrappe fører op til kirkens facade, der således bliver hævet over pladsens niveau. Facaden er bl.a. i den sicilianske senbarokke stil.
Nord for og tæt på Piazza dell’Unità d’Italia ligger Basilica della Santissima Annunziata med klokketårnet med det turkisblå tag og foran: en større plads med træer i
siderne, der skråner op imod og fører op til kirken. Opførelsen af kirken, der opføres i den sicilianske senbarokke stil, begynder i 1704. Kirkens facade er i tre plan. På første plan er der tre indgangsportaler samt otte søjler i ionisk stil. Andet plan i korintisk stil har et større vindue i farvet glas flankeret af to søjler på hver side. Yderst på andet plan er på hver side en volut. Tredje plan er udsmykket med volutter og krukker på begge sider, søjler og en fremstilling af Maria bebudelse. Bl.a. kirkens midterskib samt tværskibet
er rigt udsmykket med stuk, udført af stukkatøren Giuseppe Gianforma.
Palazzo Bruno di Belmonte, der ligger i Corso Umberto I, er opført i jugendstil i begyndelsen af det 20. århundrede. Palæet har siden 1975 været byens rådhus.
I Corso Umberto I ligger tillige det tidligere marked, Ex mercato, en bygning, der sammen med en række andre bygninger i Ispica, hører under bygninger i det fascistiske styres såkaldte sociale arkitektur, architettura sociale.
*
*
*
Se også: