Marsala, seværdigheder,

En by ved havet, hærføreren Garibaldi går i land, kirker, palæer og pladser, barok og byporte, barer, restauranter og enoteker, Marsalavin

Chiesa Madre. Til venstre for kirken er hovedstrøget Via Giuseppe Garibaldi og forneden Porta Garibaldi.

Marsala ligger:

  • 29 km syd for Trapani
  • 125 km sydvest for Palermo
  • 136 km nordvest for Agrigento
  • 296 km vest for Catania
  • Marsala hører under Trapaniprovinsen

Kommunens hjemmeside: Comune di Marsala

Kommunens egen turistportal på flere sprog: Portale Turistico del Comune di Marsala

Antal indbyggere i hele kommunen: 80.158 (Istat 2019). Marsala ligger 3 meter over havets overflade

Chiesa del Purgatorio. Foto: KirstenSoele

Skytshelgener: Byens skytshelgeninde: Maria Santissima della Cava di Marsala, helgenindedag: den 19. januar. En anden byhelgen er San Giovanni Battista, der har helgendag den 20. januar. San Francesco di Paola er vicehelgen og medbeskytter af byen samt beskytter af Marsala Havn. Hans helgendag er den 24. juni:

Marsala er et oplagt udgangspunkt for ture til

Byens navn. Med arabernes ankomst i det 8. årh. e.kr. får byen navnet Marsa Alì (Alìs havn). Det skal være ændret til Marsa Allah (Allahs havn), der fører til det nuværende navn: Marsala.

Flere byporte markerer afgrænsningen af den gamle bydel, der ligger ud til havet, og som er relativt overskuelig. Det er en by med imponerende og mange velrestaurerede kirker,

Søndag formiddag på Piazza Repubblica foran Palazzo VII Aprile. Foto: KirstenSoele

palæer og pladser, og det er en by, der særligt om aftenen i weekenden summer af liv af unge og familier med børn i byens gader og pladser, på barerne og enotekerne, på isbarerne. Søndag er det de ældre mænd, der mødes på Piazza Repubblica foran Palazzo VII Aprile.

Marsala er særlig kendt for to ting: Den ene er, at hærføreren, Giuseppe Garibaldi, sammen med sin hær på 1000 rødskjorter gik i land den 11. maj 1860 for at samle Italien til ét rige. Den anden ting er produktionen af Marsalavin.

Rundt i Marsala. Hovedattraktionerne ligger i den gamle bydel, hvor der også er et rigt udvalg af forretninger, barer, vinbarer og restauranter og flere områder med gågader, hvor man spadserer dag og aften. Centrum i den gamle bydel er Piazza Repubblica, også

Chiesa Madre. Piazza Repubblica. Foto: KirstenSoele

kaldet Piazza della Loggia, med Chiesa Madre og palæet, Palazzo VII Aprile, der er sæde for byrådet. Skråt til højre for kirken ses bymuseet, Museo civico di Marsala. Til venstre for Chiesa Madre går et af byens hovedstrøg, Via Giuseppe Garibaldi, der fører ned til en af de gamle byporte til den gamle bydel, Porta Garibaldi.

Opførelsen af domkirken, Chiesa Madre, begynder i 1176 under normannerne og er sidenhen bygget i forskellige stilarter. Facaden er i barok stil med de fritstående søjler og

To engle øverst oppe på Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

udsmykket med statuer og udskæringer. Øverst oppe over midterpartiet med det brudte gavlfelt sidder to puttier, englebørn. På hver side af facaden findes et klokketårn. Kirkens indre er i normannisk stil og med dele af kapeller i barok stil. Billedhuggere af det sicilianske billedhuggerværksted, Gagini, er rigt repræsenteret: I højre kirkeskib i San Cristoforo kapellet er en statue af Madonna Assunta sammen med seks keruber, der er i færd med at føre hende til himmels. Statuen er hugget af Antonino Gagini. I samme kapel skal Jomfruens død i relief være skabt af Antoninos far, Antonello Gagini. I Santa Rosalia kapellet står to sarkofager, hvor det ene, (til højre) er udført af Gaginiværkstedet, det

Bymuseet, Museo civico, set fra Piazza Repubblica. Foto: KirstenSoele

andet (til venstre) af Domenico Gagini. Et vievandskar fra 1543 tilskrives Giacomo Gagini. I venstre kirkeskib står et vievandskar fra 1474 skabt af Domenico Gagini. En statue fra 1490 af Madonna con il Bambino i højre tværskib er ligeledes af Domenico Gagini. I apsis er marmorstatuerne af San Vincenzo Ferreri fra 1554 udført af Giacomo Gagini, mens reliefferne er Antonello Gaginis værk.

Af andre værker kan nævnes: Højre kirkeskib: statuen af Madonna della Grotta, der står på alteret i Santa Rosalia kapellet, og som er skabt af Gabriele di Battista og Giacomo Di Benedetto. Et maleri i San Mattia kapellet, San Mattia Apostolo, er malet af Trapani maleren Domenico La Bruna. I højre tværskib i Madonna del Soccorso kapellet er statuen af Madonna del Soccorso skabt af Giuliano Mancino.

Via Giuseppe Garibaldi, ind ad en port, en gårdsplads, en fontæne. Foto: KirstenSoele

Bymuseet, Museo civico di Marsala, ligger i Complesso Monumentale San Pietro i det tidligere benediktinerkloster i Via Ludovico Anselmi Correale, der støder op til Piazza Repubblica. Museet består af tre afdelinger, en arkæologisk afdeling, en afdeling om Italiens samling og hærføreren Garibaldi samt en afdeling om folkelige traditioner, herunder det sicilianske dukketeater samt om optoget i byen skærtorsdag.

Palæet Palazzo VII Aprile er fra det 15. årh og huser i dag kommunens byråd.

Via Giuseppe Garibaldi, et af byens hovedstrøg, går ned langs Chiesa Madres venstre side og ned til byporten Porta Garibaldi. Undervejs kan man finde ro i en større

Porta Garibaldi. Ørnen med krone er Huset Habsburg af Spaniens symbol. Foto: KirstenSoele

gårdsplads, som man kommer til ved at gå igennem en port på venstre side. Her er på den store plads står en fontæne under store træer , og der er en udendørs bar.

Porta Garibaldi er bygget i 1685 med henblik på at styrke byens forsvarsværk. Den 11. maj i 1860 går hærføreren Giuseppe Garibaldi i land i Marsala sammen med sine 1000 soldater og går ind igennem denne port, der herefter får navnet Porta Garibaldi. Over porten er en terrasse, hvor man har kunnet holde øje med, hvem der var på vej mod byen.

Chiesa del Purgatorio. Foto: KirstenSoele

Chiesa del Purgatorio bliver genopbygget omkring 1690 og udgør sammen med pladsen, Piazza del Purgatorio, foran med 1600 tals fontænen et helt og harmonisk udtryk for den sicilianske senbarok. Fontænen er placeret på et plateau, der er formet, så det i barok stil bevæger sig ind og ud rundt om fontænen, der i tre plan har kar formet som muslingeskaller. Foran står kirken med en facade, rigt udsmykket i barok stil; søjler, der er snoede og har ghirlander med frugt forneden og dermed giver bevægelse som fontænens fundament, korintiske kapitæler, udskæringer og statuer. Kirken, der i dag er auditorium og huser kulturelle formål, ligger på samme sted som den tidligere kirke Chiesa dei Santi Fabiano e Sebastiano. En skulptur af San Sebastiano findes på kirkens facade. Kuplen på kirken er i grøn fajance. Det indre af kirken er dekoreret med stuk og 1700 tals fresker.

Engle, der holder Kristi liglagen. Foto: KirstenSoele

Øverst i apsis ses små engle, der holder Kristi liglagen med aftryk af kristi ansigt. På venstre og højre side i apsis er skulpturer, der personificerer hhv. la Carità, Næstekærligheden, og la Speranza, Håbet. Forneden endnu to skulpturer, hvor den ene personificerer la Legge Divina, Den guddommelige lov, og den anden la Fede, Troen.

Et relief på himmelblå baggrund er skabt af billedhuggeren Vincenzo Gagini.

Relief skabt af Vincenzo Gagini. Foto: KirstenSoele
Fresker i kirkens kuppel. Foto: KirstenSoele
Chiesa del Purgatorios barokke facade. Foto: KirstenSoele

*

Grazie mille, Aloia Andrea Pasquale, for gennemgang af værker i Chiesa del Purgatorio. Foto: KirstenSoele

*

*

*

Skulptur i kirkens apsis. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

*

Værd at se er også barokfacaden på Chiesa di San Francesco d’Assisi, der ligger på Piazza S. Francesco. Facaden i barok stil er skabt af arkitekten G.B. Amico og har fritstående

Chiesa di San Francesco d Assisi. Foto: KirstenSoele

søjler på begge sider af indgangen og et ‘knækket’ gavlfelt over indgangsportalen, hvor der i en niche står en skulptur af San Francesco d’Assisi. Kirkens indre er udsmykket med stuk og indholder skulpturer, La Madonna di Loreto og San Vittorio, udført af Gaginiværkstedet.

Monumentet for De 1000, Monumento ai Mille, er tilegnet hærføreren, Giuseppe Garibaldi, der sammen med sine 1000 soldater går i land på Sicilien for at samle Italien til ét rige i 1860. Monumentet ligger tæt på havnen, hvor Garibaldi gik i land.

Umiddelbart udenfor Marsala ligger le Saline, saltminer, der består af store indgrænsede vandområder, hvorfra der udvindes salt, og hvor de karakteristiske vindmøller står.

Se også: Marsalas historie, specialiteter, begivenheder. Galleri



Kilder: