Piazza Bellini, to kirker på Unescos verdensarvsliste: Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio eller Chiesa della Martorana og Chiesa di San Cataldo samt to kirker i barok stil: Chiesa del Gesù di Casa Professa samt Chiesa del Santissimo Salvatore
Rundt i Palermo, fortsat fra Palermo, Seværdigheder I.
Fortsæt ad Via Maqueda. Umiddelbart efter Fontana Pretoria ligger på Piazza Bellini to af de bygningsværker i Palermo, der er på Unescos verdensarvsliste: Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio eller Chiesa della Martorana samt Chiesa di San Cataldo.
*
*
Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio eller Chiesa della Martorana er i byzantinsk – normannisk – barok stil og opføres i perioden 1143 – 1185. Navnet ‘della Martorana’ får kirken, da den i det 15. årh. overdrages til benediktinerklosteret ved siden af, et kloster, der grundlægges i 1194 af Goffredo og Eloisa Martorana.
I kirken findes bl.a. en mosaik, der forestiller Ruggero II di Sicilia, Roger den 2. af Sicilien, der krones af Kristus.
Bag opførelsen af kirken står Giorgio di Antiochia, der er admiral for kong Roger den 2 af Altavillas flåde. Admiralen får kirken opført som tak til Jomfru Maria for at hun har beskyttet ham, når han har været på havet. Jvf det første af kirkens navne: Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio. Efter Den sicilianske vesper i 1282 med oprøret mod det franske styre, samles rigets vigtigste baroner i kirken for at sværge troskab mod Pietro d’Aragona og dermed spansk styre.
Kirkens facade domineres af indgangspartiet i barok stil, omgivet af kirkens oprindelige mure i normannisk stil. Til højre for kirkens facade er det firkantede klokketårn bestående af fire plan. De første to plan skal stamme fra den oprindelige konstruktion, mens de to øverste, hvor der er tilføjet søjler hele vejen rundt, stammer fra det 14. årh.
Indenfor er kirken rigt udsmykket med byzantinske mosaikker, der skal være blandt de ældste på Sicilien og udført før 1150. Øverst oppe i kuplen er mosaikken med Kristus, der siddende velsigner. I 1871 opdager man nederst i kuplen en træfrise med en tekst på arabisk, grundlæggeren af kirken, Giorgio d’Antiochias, modersmål. I nærheden af indgangen findes mosaikker med hhv admiral Giorgio d’Antiochia ved Jomfruens fødder og Kroning af Kong Roger den 2. I kirken findes tillige værker af den flamske kunstmaler Guglielmo Borremans, af Olivio Sozzi og af Giuseppe Salerno, også kendt som Lo zoppo di Gangi (den halte fra Gangi).
Lige ved siden af Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio ligger Chiesa di San Cataldo, et arkitektonisk særligt næsten kasseformet bygningsværk udført i normannisk stil med tre store, røde arabiskinspirerede kupler på taget, et klassisk eksempel på blandingen af den arabiske og normanniske arkitektur, der opføres under normannisk styre på Sicilien. Kirken opføres mellem 1154 og 1160 efter ønske fra Maione di Bari, admiral under kong Guglielmo I. Kirkens indre er rustikt og med begrænset
udsmykning. Seværdige er kirkens marmorgulve med indlagte egyptiske sten og arabiske inspirerede mosaikker. Ved alteret findes skulpturer af en løve, en mand, en kalv og en ørn, de kristne symboler på de fire apostle.
Få hundrede meter fra Chiesa di San Cataldo ligger Chiesa del Gesù di Casa Professa, der er en af de mest betydningsfulde kirker i barok stil på Sicilien. Bag opførelsen af kirken, der påbegyndes i 1564, står den romersk-katolske munkeorden,
Jesuitterordenen. Kirken indvies i 1636. Facaden har tre portaler. Over den midterste er en skulptur af Madonna della Grotta, over den venstre portal er en skulptur af Jesuitterordenens grundlægger, San Ignazio og over portalen til højre en skulptur af San Francesco Saverio. Øverst oppe på facaden ses Jesuitterordenes skjold med forbogstaverne for ordenen IHS.
I stor modsætning til kirkens enkle ydre står det indre, der er overdådigt og kompakt udsmykket fra gulv til loft. Udsmykningen, der udføres over to århundreder, består af skulpturer, stuk, fresker, indlagte mønstre i flerfarvet marmor og er udført af en række kendte kunstnere som Ignazio Marabitti, Vito D’Anna, Gioacchino Vitagliano, Antonino Grano, Giacomo og Procopio Serpotta, Pietro Novelli, kunstnere fra Gaginiværkstedet og Paolo
I andet kapel i højre side findes to malerier af Pietro Novelli: til venstre San Paolo Eremita, hvor Novelli har indføjet et selvportræt i maleriets venstre side og til højre San Filippo d’Agira, der er ved at helbrede en besat person. I Cappella della Madonna, også i højre side, står en statue af Madonna di Trapani, der skal være udført af Antonello Gagini. I det sidste kapel på højre side, Cappella di San Luigi Gonzaga, er der et værk af Ignazio Marabitti, Santo in Gloria. I første kapel i venstre kirkeskib (set fra indgangen) ligger kapellet for Palermos skytshelgen, Cappella di Santa Rosalia, med et portræt af helgeninden, udført af Vito D’Anna. Freskerne på væggene i kapellet af ligeledes udført af D’Anna. Jesuitterordenens grundlægger,
San Ignazio di Loyola, er tilegnet et kapel i venstre del af midterskibet og her står statuen af San Ignazio, der sejrer over kætteriet.
*
Se også: Galleri: Chiesa del Gesù di Casa Professa, Palermo
*
*
*
*
*
*
*
*
Fra Chiesa del Gesù går man op ad Via Nino Basile og kommer til endnu et af Palermos hovedstrøg, Corso Vittorio Emanuele. Her går man til venstre og kommer op til Chiesa del Santissimo Salvatore, en kirke i barok stil, som bl.a. én af den sicilianske senbarokke stils væsentligste arkitekter, Paolo Amato sammen med Angelo Italia, står bag. Foruden sin betydning indenfor barok arkitektur er kirken kendt for sin kuppel, hvorfra der er vid udsigt 360 grader over byen: fra Palazzo dei Normanni,
Normannerpaladset, til havnen, fra katedralen til Teatro Massimo.
Den oprindelige kirke på stedet bliver opført i 1072 efter ønske fra den normanniske ridder Roberto d’Altavilla. Kirken fra 1072 har form som en basilika og har tre skibe. I 1682 bliver kirken udvidet og ombygges i barok stil efter arkitekt og jesuit Paolo Amatos planer. Kirkens grundplan bliver ellipseformet med en tolvkantet struktur og er rigt udsmykket med stuk, fresker og med brug af
flerfarvet marmor. Kunstmaleren Vito D’Anna står for udsmykning. Fra en svalegang kunne de basilikanske nonner uforstyrret følge de religiøse ceremonier.
Se også:
- Palermo, Seværdigheder I
- Galleri: Chiesa del Gesù di Casa Professa, Palermo
- Palermo, Seværdigheder III, Palermos katedral og Palermos skytshelgeninde Santa Rosalia,
- Palermo, Seværdigheder IV, Palermo, Normannerpladset, Det palatinske kapel og Chiesa di San Giovanni degli Eremiti
- Palermo, Seværdigheder V, Markeder, Piazza Marina, Via Vittorio Emanuele, Murales
- Træk af Palermos historie, kulinariske specialiteter og begivenheder, under udarbejdelse
- Galleri, Palermo
- Det arabisk – normanniske Palermo samt katedralerne i Monreale og Cefalù