Palma di Montechiaro

Barok, Il Gattopardo (Leoparden), Tomasi di Lampedusa

Palma di Montechiaro ligger:

Forfatteren Tomasi di Lampedusa. Foto: KirstenSoele
  • 27 km sydøst for Agrigento
  • 160 km vest for Catania
  • 180 km sydøst Palermo
  • Palma di Montechiaro hører under Agrigentoprovinsen

Antal indbyggere i hele kommunen: 21.120 (Istat 2022), Palma di Montechiaro befinder sig 165 meter over havets overflade.

Kommunens hjemmeside: Comune di Palma di Montechiaro.

Byens skytshelgen: Madonna del Rosario, helgenindedag: 8. september.

Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

Byen Palma grundlægges i 1637 af brødrene Carlo og Giulio Tomasi og er særligt kendt for sine bygningsværker i den sicilianske senbarokke stil samt for at udgøre lokationer i romanen “Il gattopardo” (Leoparden) af Giuseppe Tomasi di Lampedusa.

Blandt byens bygningsværker i den senbarokke stil er Chiesa madre di Maria Santissima del Rosario di Palma di Montechiaro, der skal være et af de mest betydningsfulde

Chiesa Santa Rosalia og øverst oppe Chiesa Madre. Foto: KirstenSoele

bygningsværker i den sicilianske barokke stil. Familien Tomasi di Lampedusa står bag opførelsen af kirken. En lang og bred trappe fører op til kirken, der er grundlagt i 1666 efter tegninger af Angelo Italia. Facaden er med en central portal, der flankeres af to søjler med et knækket gavlfelt over. På hver side af facaden er et klokketårn. Kirken, der består af tre skibe, er rigt udsmykket med stuk.

Forfatteren Tomasi di Lampedusa. Foto: KirstenSoele

Nedenfor trappen ligger Chiesa del Rosalia til venstre. Overfor trappen står en statue af forfatteren Giuseppe Tomasi di Lampedusa sammen med en Leopard. Forfatteren, der er efterkommer af slægten Lampedusa og dermed også grundlæggerne af byen, er særligt kendt for sin roman “Il gattopardo”, “Leoparden”, fra 1958.

Benediktinerklosteret, Monastero delle Benedettine, er opført mellem 1653 og 1659 og har oprindeligt været bolig for Lampedusafamilien. Senere kommer det til at huse bendiktinerklosteret. En trappe udført i en halvcirkel fører op til indgangen. Klosterets facader, der vender mod gaden, er uden udsmykninger, mens facaderne, der vender mod gårdspladsen, har vinduer, der er udsmykket i den barokke stil.

Klosteret Monastero delle Benedettine. Foto: KirstenSoele

Palazzo ducale opføres af Lampedusafamilien efter at det første palæ er blevet en del af benediktionerklosteret. Palæets otte sale har malede kasettelofter i træ. I palæets grundplan ligger biblioteket Giovanni Falcone.

Ved kysten godt ni kilometer uden for Palma di Montechiaro ligger borgen Castello Chiaramontano, der er opført i 1353 som et forsvarsværk i kampen mod pirater. Borgen ligger på klipper ud mod havet.

Chiesa madre di Maria Santissima del Rosario di Palma di Montechiaro. Foto: KirstenSoele

Træk af Palma di Montechiaros historie

Se også Siciliens historie i hovedtræk

  • Arkæologiske fund i området vidner om beboelse fra omkring 2000 f.kr.
  • Et større antal sikanske grave skal stamme fra omkring 1240 f.kr.
  • 1350 e.kr: Chiaramontanoborgen opføres
  • Byen grundlægges i 1637 af brødrene Carlo og Giulio
Benediktinerklosteret, Monastero delle Benedettine. Foto: KirstenSoele

Tomasi.

  • I 1639 opføres forsvarsværket Torre San Carlo som led i forsvaret mod de mange angreb fra saracenske pirater.
  • Efter grundlæggelsen af byen i 1637 sker der en hurtig fremgang i antallet af indbyggere. I 1652 har Palma således 2.470 indbyggere.
  • I 1659 ændres Tomasifamiliens første palæ til et benediktinerkloster.
  • Mellem 1653 og 1659 opføres Il Palazzo Ducale efter at Tomasifamiliens første palæ blev ændret til kloster.
  • 1865: Byen Palma kommer til at hedde Palma di Montechiaro
Chiesa Madre di Maria Santissima del Rosario di Palma di Montechiaro. Foto: KirstenSoele

Kilder:

  • Comune di Palma di Montechiaro
  • Living Agrigento
  • Sicilia in festa

Forfatteren Tomasi di Lampedusa. Foto: KirstenSoele

_______________________________________________________