Messina, seværdigheder

Provinshovedstad, en by præget af jordskælv og krig.  Madonna della Lettera, domkirke og klokketårn.

 

  • Løven, Messinaprovinsens symbol og symbol på styrke. Her øverst på domkirkens tårn. Foto: KirstenSoele

    Løven, Messinas symbol og symbol på styrke. Her øverst på domkirkens tårn. Foto: KirstenSoele

    Afstande:  Messina ligger

  • 224 km øst for Palermo
  • 96 km nord for Catania

Kommunens hjemmeside: Comune di Messina

Antal indbyggere i hele kommunen, 1): 236.962, (2017),  3 meter over havets overflade.

Skytshelgen: Madonna della Lettera.  Helgendag: 3. juni

Messina er hovedstad i Messinaprovinsen, Città Metropolitana di Messina.  Det er den sicilianske by, der ligger længst mod øst, hvor den vender ud mod Messinastrædet, Il stretto di Messina.  Et stræde, der i antikken blev kaldt Il stretto di Scilla e Cariddi, Skylla

Kik ud over Messinastrædet fra Messina. Foto: KirstenSoele

Kik ud over Messinastrædet fra Messina til fastlandet. Foto: KirstenSoele

og Charybdis, efter de to kvindelige uhyrer, der ifølge den græske og den romerske mytologi befandt sig i strædet.  Her levede Skylla af de sømænd, der kom forbi.  Charybdis var en malstrøm, der sugede alt ned i havet.

Fra Messina er der hyppige afgange med båd til fastlandet, typisk til Villa San Giovanni, hvor der er 7 km til, eller til Reggio Calabria, hvor der er 11 km til.  Der har igennem mange årtier været tale om at bygge en bro over strædet, hvor der på det korteste sted nord for Messina er bare godt 3 km over til fastlandet, men der er trods beslutninger om at etablere en bro endnu (2017) ikke tegn på, at der er tiltag til byggeri.

Messinas skytshelgeninde: Madonna della Lettera, Messina. Foto: KirstenSoele

Messinas skytshelgeninde: Madonna della Lettera, Messina. Foto: KirstenSoele

Messina har adskillige gange været udsat for omfattende ødelæggelser, alene igennem de sidste ca 250 år har byen bl.a. været udsat for store og ødelæggende jordskælv i hhv 1783 samt i 1908, hvor næsten 70.000 indbyggere dør som følge af jordskælvet.  I sommeren 1943 lægges store dele af byen i ruiner som følge af de allieredes bombardementer.  Til trods for at mange kunstværker er gået tabt under ødelæggelserne, og at der ikke er meget tilbage af det historiske centrum, er der alligevel en del seværdigheder i byen.

Madonna della lettera

Madonna della lettera ved indsejlingen til Messina. Foto: KirstenSoele

Madonna della lettera ved indsejlingen til Messina. Foto: KirstenSoele

Kommer man til Messina ad søvejen mødes man i havnen af statuen af byens skytshelgeninde, Madonna della Lettera, der står på en søjle.  Med højre hånd velsigner hun byen.  I venstre hånd holder hun det brev, hun sendte til Messina i år 42 e.kr. efter at byen havde konverteret.   Den vigtigste del af brevet er citeret på det fundament, der bærer søjlen med madonnafiguren: “Vos et ipsam civitatem benedicimus”, “Velsignet være jer og jeres by”.

Ifølge overleveringerne sendte Messina en delegation afsted til Palæstina for at opsøge Guds mor.  Efter at Madonnaen havde mødt delegationen sendte hun brevet med velsignelser samt en lok af sit hår til Messina.  Når Madonna della lettera hvert år den 3. juni fejres med en procession, læses hele brevet op ved slutningen af processionen.  Madonnaens hårlok opbevares i masten på en galæon af sølv.

Seværdigheder:

Museo regionale di Messina.  Blandt de væsentligste værker er tavler med malerier, “Polittico di San Gregorio”, af Antonello da Messina fra 1473 samt “Madonna col Bambino benedicente e un francescano in adorazione”, Madonna med barnet, der velsigner og en franciskanermunk i tilbedelse, tillige af da Messina og fra omkring 1474-1475.  Af Caravaggio har museet værkerne “Resurrezione di Lazzaro”,   Lazarus’ genopstandelse, og “Adorazione dei pastori”, Hyrdernes tilbedelse.

Adresse: Viale della Libertà, 465, Messina

Orionfontænen i Messina. Foto: KirstenSoele

Orionfontænen i Messina. Foto: KirstenSoele

Fontana di Orione, Orionfontænen, der står på Piazza Duomo, domkirkepladsen i Messina, er skabt af Giovanni Angelo Montorsoli i 1553.  Fontænen er udført som en pyramide.  Øverst oppe står den græske sagnhelt Orion med hunden Sirio for fødderne.  Nedenunder ridder fire små drenge på delfiner, hvor der kommer vand ud af munden.  Herefter kommer der fire najader, kildenymfer, og så fire tritoner.  Nedenunder igen er der fire statuer, der symboliserer floderne Nilen, Tibern, Ebro og Camaro, hvor den sidste er den kilde, der giver vand til fontænen.  Fontænen afsluttes forneden med fire bassiner og otte søuhyrer i sort sten.

 

Campanile meccanico e astronomico del Duomo, domkirkens mekaniske astronomiske klokketårn, der er verdens største, er skabt af firmaet Ungerer fra Strasburg og indviet i 1933.  Tårnet erstatter tidligere klokketårn, der er blevet ødelagt af jordskælv.

Domkirkens klokketårn. Foto: KirstenSoele

Domkirkens klokketårn. Foto: KirstenSoele

På den side af tårnet, der vender ud imod pladsen, vises scener fra dagliglivet samt religiøse scener. Der er i alt syv scener placeret op ad tårnet; Øverst løven, herefter Hanen sammen med Dina og Clarenza og klokkerne, der angiver kvarterer og timer, så Madonna della Lettera sammen med englen San Paolo og de fire ambassadører fra Messina.  Som nr. fire fra oven er bibelske scener, herunder Chiesa di Montalto, Montaltokirken, som andensidste scene ses menneskets faser i livet og sidst figurer, der repræsenterer ugens dage.  Hver dag kl. 12.00 bevæger tårnets figurer sig i fem af de syv scener.

DSCN1521

 

 

 

Øverst (foto foroven) er løven, il leone, symbolet på styrke og på Messinaprovinsen.  Hver dag til middag bevæger den det flag, den holder, og bevæger halen.  Så vender den hovedet mod pladsen og brøler.

Hanen, Dina og Clarenza. Foto: KirstenSoele

Hanen, Dina og Clarenza. Foto: KirstenSoele

 

 

På niveauet under løven er Il Gallo, Dina e Clarenza, scenen med hanen, Dina og Clarenza.  Her symboliserer hanen vækning af bevidstheden. De to kvindestatuer, Dina og Clarenza, holder begge en snor i hånden, der fører op til klokken.  Dina og Clarenza er de to heltinder, der under den sicilianske vesper i 1282 redder byen, da den bliver angrebet af franskmændene fra fyrstehuset Anjou.  De to kvinder redder byen bl.a. ved at ringe med klokkerne.

Byens skytshelgeninde, Madonna della Lettera. Foto: KirstenSoele

Byens skytshelgeninde, Madonna della Lettera. Foto: KirstenSoele

På tredje niveau, set fra oven, findes scenen med byens skytshelgeninde, Madonna della Lettera. Hun løfter den højre hånd for at velsigne englen, San Paolo og de fire ambassadører, der kommer til hende fra Messina.

Fjerde niveau, set fra oven, indeholder fire scener fra bibelen, der vises i overensstemmelse med den liturgiske kalender.  Fra jul til Hellig tre kongers dag (Epifania) vises hyrdernes tilbedelse af Jesusbarnet.  Fra Hellig tre kongers dag til påske:  De hellige tre kongers tilbedelse af Jesusbarnet.  Scenen fremstiller De hellige tre

De to soldater, der sidder vagt ved Jesu grav, som han rejser sig fra. Foto: KirstenSoele

De to soldater, der sidder vagt ved Jesu grav, som han rejser sig fra. Foto: KirstenSoele

konger, der af stjernen ledes hen til Jesusbarnet i favnen på Jomfru Maria.  Den tredje scene vises mellem påske og pinse:  Jesu genopstandelse.  To soldater sidder vagt foran graven, hvor Jesu rejser sig fra.  Fra pinse til jul: Helligåndens nedstigning.  De tolv apostle står rundt om Madonnaen, mens en due som symbol på Helligånden flyver rundt.

La Chiesa di Montalto. Foto: Kirsten Soele

La Chiesa di Montalto. Foto: Kirsten Soele

 

 

På femte niveau findes La chiesa di Montalto, Montaltokirken.  Hver dag til middag flyver en due ud til Schuberts Ave Maria.

Foto: KirstenSoele

Foto: KirstenSoele

Under kirken, på sjette niveau, er Il carosello delle età, alderskarrusellen.  På karrusellen står der fire statuer, der hver er et billede på de forskellige faser i livet; Et barn repræsenterer barndommen, en ung ungdommen, en kriger står for voksenalderen og en gammel mand for alderdommen.  Døden, der symboliseres af et skelet med sin le, overvåger nøje livsforløbet.

Menneskets aldre, her alderdom og barndom med skelettet med leen i midten. Foto: KirstenSoele

Menneskets aldre, her alderdom og barndom med skelettet med leen i midten. Foto: KirstenSoele

 

 

 

På det syvende og sidste niveau er sceneriet med Il carosello dei giorni della settimana, karrusellen med ugedagene.  Hver dag repræsenteres af en hedensk gud, der kører i triumf i en vogn trukket af forskellige dyr:

 

  • Søndag, hvor Apollos vogn trækkes af en hest. Foto: KirstenSoele

    Tirsdag, hvor Mars’ vogn trækkes af en hest. Foto: KirstenSoele

    Søndag: En vogn trukket af en hest og ført af Apollo

  • Mandag: En vogn trukket af en hjort og ført af Diana
  • Tirsdag: En vogn trukket af en hest og ført af Mars
  • Onsdag: En vogn trukket af en panter og ført af Merkur
  • Torsdag: En vogn trukket af et fabeldyr og ført af Jupiter
  • Fredag: En vogn trukket af en due og ført af Venus
  • Lørdag: En vogn trukket af et fabeldyr og ført af Saturn.
Det mekaniske og astronomiske klokketårn. Foto: KirstenSoele

Det mekaniske og astronomiske klokketårn. Foto: KirstenSoele

På den side af klokketårnet, der vender ind imod kirken, er der øverst en kugle, der repræsenterer månen, og som viser månens forskellige faser.  Nedenunder et system af planeter samt en evighedskalender.

Solsystemet, Il planetario, har solen i centrum og ni planeter, der drejer rundt om solen.  De tolv stjernetegn vises.

Il planetario, solsystemet. Foto: KirstenSoele

Il planetario, solsystemet. Foto: KirstenSoele

 

 

 

 

 

 

Evighedskalenderen, Il calendario perpetuo, består af en stor cirkelformet plade med ugedage, måneder, år og helligdage på.  En marmorengel peger med en pil på dagen.

 

Evighedskalenderen, Il calendario perpetuo. Foto: KirstenSoele

Evighedskalenderen, Il calendario perpetuo. Foto: KirstenSoele

 

Se også:

Messina, domkirken og

Messinas historie, kulinariske specialiteter og begivenheder

1) Istat, 2017

_______________