Nøgleord: Historisk centrum, palazzi og historiske bygninger, kirker, Cappella del Rosario, museum for kirkekunst, helgenen San Conos fødeby, helligdom for San Cono, udsigt over hav og bjerge
Afstande: Naso ligger 18 km sydvest for Gioiosa Marea (18 km ad SS113), 90 km vest for Messina, 96 km nord for Catania, 147 km øst for Palermo
Chiesa Madre. Foto: © KirstenSoele
Kommunens hjemmeside: Comune di Naso
Informations- og turistportal: Città di Naso, Portale d’informazione e guida turistica
Antal indbyggere i hele kommunen: 3.782 (2017). 490 meter over havets overflade.
Skytshelgen: San Cono. Helgendag: 1. september.
Seværdigheder:
Naso har lidt under jævnlige og katastrofale jordskælv, særligt i 1613, 1693, 1739, i 1783, hvor slottet og bymuren blev ødelagt, samt i 1823. Byen har dog fortsat meget
Il signore Salvatore Caliò, indehaver af blomsterforreforretningen Il Piccolo Giardino, Den lille have, og en af ildsjælene bag restaureringerne. Foto: © KirstenSoele
at byde på inden for kunst og kultur. Det skyldes bl.a. en gruppe af borgere i Naso. For at bevare byens kunstværker bruger indbyggere deres fritid på at samle penge ind til restaurering af kunstværker og på at være med til at rengøre og restaurere de uvurderlige kunstskatte, der findes i Naso, herunder La Cappella del Rosario i Chiesa Madre dei SS. Apostoli Filippo e Giacomo. Indehaveren af blomsterforretningen i Naso signor Salvatore Caliò er en af dem, der er med til at bevare kunstværkerne i Naso, og som har en stor viden om værkerne.
Chiesa Madre. Foto: © KirstenSoele
imellem. Der er tre portaler ind til kirken, der er inddelt i tre kirkeskibe med ni altre og fire sidekapeller. På kirkens venstre side findes klokketårnet. Kirken, som den står i dag, er et resultat af udvidelser og ændringer fra 1600 tallet indtil første halvdel af 1900 tallet.
Døbefonten. Foto: © KirstenSoele
Ved indgangen til venstre står døbefonden, der skønnes at være fra 1600 tallet. Det første alter i kirkeskibet er tilegnet San Francesco di Paola. Over det andet alter hænger et maleri af De døendes Madonna sammen med Helgene Placido og Tecla (Madonna degli Agonizzanti con i Santi Placido e Tecla), skabt i 1660 af maleren Giuseppe Tomasi.
Cappella del Rosario. Foto: KirstenSoele
Cappella del Rosario: I 1649 bestiller byen Naso billedhuggeren Bartolomeo Travaglia til at dekorere et af kirkens kapeller. Resultatet bliver Cappella del Rosario, et værk, der bliver Bartolomeo Travaglias hovedværk, og som i øvrigt repræsenterer et af de vigtigste hovedværker i 1600 tallets sicilianske billedhuggerkunst. Kapellet skildrer menneskets udvikling med mennesket, der altid stræber efter udødelighed. Det tematisk mest betydningsfulde værk i kapellet er placeret over alteret; maleriet af Madonna del Rosario, som reddede kristendommen fra de muslimske tyrkere under slaget ved Lepanto.
Ved side af tronen står helgene Domenico og Caterina og modtager rosenkransen fra Maria. 
På kapellets højre og venstre væg er der på hver væg tre nicher, hvor der i hver niche står en tredimensionel skulptur. 
På den ene væg står domenikanerhelgene Margherita d’Ungheria, Domenico di Guzman og Rosa da Lima, på den anden væg Caterina da Siena, Vincenzo Ferrer og Maddalena Panettieri.
Symbolerne i Travaglias kunstværk af marmor er mange, heriblandt muslingeskallen, koglen, labyrinten, korset, den ottetakkede stjerne og granatæblet, der i Jesu hænder repræsenterer livets fylde og står som modsætningen til frugten fra livets træ, der førte Adam og Eva til døden.
Blandt dyrene findes ravnen fra syndfloden, pelikanen som symbol på den opofrende kærlighed, løven, fugl føniks og påfuglen, der her er udtryk for tillid til det evige liv og opstandelse. Endvidere slangen, billede på den dobbelte betydning af død og af helbredelse samt andre tvetydige dyr, der kæmper imod deres eget instinkt. 
Blomsterne peger på en åndelig vej; blomsterne med otte kronblande, der udspringer af de fire fontæner; her er menneskets fire årstider, der 
fører til højdepunktet: den femte årstid efter døden. Selve fontænen har såvel en teologisk som materiel betydning. De fire kummer repræsenterer de fire geologiske tidsaldre, som mennesket går igennem for at komme til en ny verden.
Blandt farverne har farven blå en særlig betydning; de dybblå roser minder om Marias himmelblå kappe, de mørke døre, som Narcissus spejles i, er blå, og Kristi tunika er blå og minder om farven i den menneskelige natur.
Det fundamentale teologiske tema i kapellet er faldet og frelsen, i mennesket, udenfor mennesket.
Tip: Journalisten Francesca Joppolo har skrevet om kunstværkerne i Cappella del Rosario: “La Cappella del Rosario. Una 
concentrazione di simboli sapienziali ed esoterici”. Artiklen, der tilsyneladende kun er på italiensk, findes på wsimag.com (Wall Street International). 17 ago 2016.
I artiklen “Cappella del rosario scrigno di simboli” fra Famiglia Cristiana, 30 gen 2013 gennemgås mange af kapellets symboler.
Alteret, der ligger efter Cappella del Rosario, er tilegnet Sant’Antonio. I tværskibet ligger Cappella del Crocifisso med et trækors samt et maleri, der viser Madonnaen, Maddalene (Magdalena) samt San Giovanni.
Højalteret i Chiesa Madre.
Højalteret er fra første halvdel af 1800 tallet, tabernaklet er sandsynligvis fra 1500 tallet. Kapellet til højre for hovedalteret er tilegnet Sacro Cuore di Gesù. Det sidste alter i tværskibet er Altare della Madonna di Lourde. I højre kirkeskib er det første alter udsmykket med et lærred, der viser Madonna del Carmelo sammen med helgene Silvestro og Simone Stock. Maleriet fra 1690 
tilskrives maleren Sebastiano Calà. På det andet alter findes et billede af Madonna del Monserrato sammen med helgene Giuseppe og Girolamo, udført af Tomasi i 1647.
L’Assunta con Angeli af Vincenzo Gagini. Foto: KirstenSoele
Ved den sideindgang, der vender ud mod Via Marconi, står der i en niche en statue af l’Assunta con Angeli (Jomfru Maria i himmelen sammen med engle), udført i 1549 af Vincenzo Gagini.
L’Assunta con Angeli i Chiesa Madre. Af Vincenzo Gagini. Foto: KirstenSoele
L’Assunta con Angeli af Vincenzo Gagini. Foto: KirstenSoele
Endelig er der i højre skib et maleri skabt af Giuseppe Tomasi, der viser l’Incredulità di San Tommaso (Sankt Tomas’ mistroiskhed).
Tempio di San Cono, Helligdom, tilegnet byens skytshelgen San Cono. Helgenen San Cono, (1139 – 1236), stammer fra Naso og ligger i kirkens krypt. Kirken ligger i den østlige del af byens historiske centrum og er fra 1500 tallet. Den er indviet i 1511 og er den vigtigste helligdom for såvel indbyggerne i Naso som for tilbedere af San Cono. Kirken består af tre skibe og har buer i sten, båret af søjler i dorisk stil. På alteret står en træstatue af San Cono Abate, hvor han døende ser bønfaldende op mod himlen. Kirkens krypt anses for at være et hovedværk blandt værker i den sicilianske barok. I
San Cono Abate, borger i og skytshelgen for Naso. Foto: Sergiovella, Wikimedia 2014
krypten ligger San Cono Abates hellige relikvier: hovedet er i en kalot af sølv, det samme er en hånd og en arm, mens resten af kroppen opbevares i en urne af sølv. Krypten er udsmykket med marmor og en række malerier fra 1600 tallet, der afbilder helgenens utallige mirakler: San Cono, der velsigner Naso, San Cono, der fjerner ormen fra øret på sønnen af Nasos guvernør, San Cono i ekstase i dødsøjeblikket.
Chiesa del Santissimo Salvatore fra det 14. årh. har en barokfacade, der er et klassisk eksempel på den sicilianske barok. På facaden ses på midten familien Piccolos våbenskjold og til venstre familien Cuffaris våbenskjold. Det er disse to familier fra Naso, der i anden halvdel af 170o tallet gennem deres prælater styrer kirken tilegnet Salvatore. Kirken har to klokketårn, der forbindes af en stenbro. En del af kirkens inventar er taget ned pga. restaurering, bl.a. som følge af jordskælvet i 1978. I venstre kirkeskib ses malerier af skytsenglen (Angelo Custode) skabt af Sant’Andrea di Avellino, et tredelt værk i marmor af Antonello Gagini, der fremstiller Jomfru Maria med barnet i himlen mellem helgene Andrea og Gregorio, et billede med San Francesco di Paola, der formentlig er udført af Antonio Grano. I tværskibet er der et billede med Madonna dell’Itria, der tilskrives Filippo Tancredi. Kapellet, der er tilegnet Madonna di Portosalvo, tilskrives Bartolomeo Travaglia.
Chiesa della Santa Maria del Gesù, der er bygget sammen med klosteret Convento dei Frati di Minori Osservanti i 1400 tallet. Tilbage af klosteret er der i dag kun en del af muren, en fløj af Klostergården samt, som den bedst bevarede, kirken med bl.a. et monument fra 1477, der viser dyderne, le Virtù, og som Domenico Gagini og hans værksted er ophavsmænd til.
Se også: Udsigt og stemning, historie og begivenheder i Naso
____________________