Catania, seværdigheder II, barokgaden Via Crociferi,

Arco di San Benedetto. Foto: Kirsten Soele

Nordøst for domkirkepladsen ligger Barokgaden Via Crociferi, der er på Unescos verdensarvsliste. I gaden er bygningerne opført efter jordskælvet i 1693, og indenfor 200 meter finder man fire kirker og endvidere palæer, der er bygget i den sicilianske senbarokke stil. Begyndelsen af Via Crociferi ligger ved buen Arco di San Benedetto, der forbinder kirken Chiesa di San Benedetto med klosteret Monastero San

Arco di San Benedetto. Foto: KirstenSoele

Benedetto di Via Crociferi.

Klosteret Monastero San Benedetto di Via Crociferi bliver oprindeligt opført i 1355 og efterfølgende genopført efter jordskælvet i 1693. I klosteret er der rester af et romersk hus, der har ligget under klosteret, i tilknytning til klosteret ligger Chiesa di San Benedetto, der er berømt for sin trappe med engle og Museum for moderne kunst, Sicilien, Museo di Arte Contemporanea Sicilia. Facaden på kirken Chiesa di San Benedetto er skabt af Alonso Di Benedetto, portalen af Vaccarini. Kirken består af et kirkeskib og er udsmykket med fresker af kunstmaleren Giovanni Tuccari. Besøg forudsætter, at man følger en guidet tur, da nonnerne på klosteret lever uden kontakt til omverdenen.

Via dei Crociferi. Midt for porten, Arco di San Benedetto, til højre Monastero San Benedetto samt Chiesa di San Benedetto. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

Chiesa di San Francesco Borgia. Til højre: Collegio dei Gesuiti. Foto: KirstenSoele

Ved siden af Chiesa di San Benedetto ligger jesuitterkirken, Chiesa di San Francesco Borgia, hvor komponisten Vincenzo Bellini blev døbt. Kirkens facade er skabt af Angelo Italia, kirkens indre er udsmykket med fresker og skulpturer af Giuseppe Pozzi.

*

*

Collegio dei Gesuiti. Foto: Kirsten Soele
Via Crociferi med Chiesa di San Francesco Borgia og Collegio dei Gesuiti til venstre. Foto: KirstenSoele
Collegio dei Gesuiti i Via Crociferi. Foto: KirstenSoele

*

*

*

*

*

*

Til højre for Chiesa di San Francesco Borgia er endnu et bygningsværk i den senbarokke sicilianske stil, palæet med il Collegio dei Gesuiti. Palæet er som andre bygninger i den senbarokke stil opført efter jordskælvet i 1693. Indeni palæet findes fire gårdspladser, hvoraf ét er med søjlegange

*

*

*

*

*

*

*

*

Chiesa di San Giuliano. Foto: KirstenSoele

*

*

*

Overfor Chiesa di San Francesco Borgia ligger kirken Chiesa di San Giuliano, der skal være en af de smukkeste eksempler på barok i Catania. Kirken er tegnet af Vaccarini og opført mellem 1738 og 1760 med den for den sicilianske senbaroks klassiske arkitekturs buede facade.

Chiesa di San Giuliano. Foto: KirstenSoele

Til venstre for Chiesa di San Giuliano ligger det tidligere kloster Convento di San Giuliano.

Fortsætter man ad Via Crociferi kommer man efter at have krydset Via Antonino di Sangiuliano til klosteret Convento dei Padri Crociferi, som gaden er opkaldt efter. Bag opførelsen af klosteret står barokarkitekten Francesco Battaglia.

Chiesa di San Camillo dei Lellis i Via Crociferi. Foto: KirstenSoele

Efter Convento dei Padri Crociferi ligger endnu en barokkirke, Chiesa di San Camillo dei Lellis, der bliver påbegyndt i 1723. En bred trappe fører op til kirken med facaden i barok stil, en konkav (indadbuet) facade med store piller udsmykket i stil med korintiske søjler på hver side af indgangsportalen. Over indgangsportalen står statuen af San Camillo de Lellis. Indeni i kirken er der malerier af af de to kvindelige martyrer, Catanias Sant’Agata og Siracusas Santa Lucia.

Chiesa di Sant’Agata al Carcere. Foto: KirstenSoele

For enden af gaden i en lille park finder man Villa Cerami, der huser det juridiske fakultet under Catanias universitet.

Umiddelbart på den anden side af Villa Cerami ligger Chiesa di Sant’Agata al Carcere i Piazza Santo Carcere. Den første helligdom er oprindeligt fra det 8. årh og er betydningsfuld ifm tilbedelsen af byens skytshelgeninde, Sant’Agata. Efter opførelsen af et kapel i det 8. årh, bygges der en egentlig kirke i det 15. årh. Efter ødelæggelserne ved jordskælvet i 1693, restaureres og udvides kirken og får en facade i barok stil med et tredelt klokketårn øverst på facaden. Blandt kirkens kunstværker er er maleri fra 1588, der viser Sant’Agata, der føres til tortur. I kirken findes desuden resterne af den kasse, der indeholdt de hellige relikvier af Sant’Agata, da de blev ført

Chiesa di Sant’Agata al Carcere. Foto: KirstenSoele

tilbage til Catania i 1126. En lille dør fører ind til det rum, hvor Sant’Agata ifølge overleveringer skal have været holdt fanget.

Vest for Domkirkepladsen findes det græsk-romerske teater, il Teatro Romano, der oprindeligt er et græsk teater opført omkring det 5. og 4. årh. f.kr. Det nuværende romerske teater, opført ovenpå det græske teater, er fra omkring det 2. årh. e.kr. Øst for det græsk/romerske teater ligger Odeon, et lidt mindre teater fra det 2. årh. e.kr.

Umiddelbart syd for Det romerske Teater ligger Casa di Giovanni Verga i Via Sant’Anna, 8. Lejligheden er barndomshjem for den italienske forfatter og dramaturg, Giovanni Verga, (1840-1922), der betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for den litterære strømning ‘verismen’. Verismen svarer omtrent til naturalismen.

Catania er på Unescos verdensarvsliste under Città barocche del Val di Noto, Barokbyer i Notodistriktet med følgende bygninger:

  • Chiesa della Badia di Sant’Agata
  • Cattedrale di Sant’Agata
  • Basilica Collegiata
  • Collegio Gesuitico i Via dei Crociferi
  • Chiesa di San Benedetto i Via dei Crociferi
  • Chiesa di San Giuliano i Via dei Crociferi
  • Chiesa di San Francesco Borgia
  • Chiesa di San Nicolò l’Arena
  • Monastero di San Nicolò l’Arena
  • Palazzo del Seminario dei Chierici
  • Palazzo Biscari
  • Palazzo Municipale (Palazzo degli Elefanti)

Se også: