Magthavere på Sicilien

Alfabetisk:

Alaimo da Lentini,(død 1287).  Sammen med sin hustru Macalda di Scaletta er han en af de førende kræfter bag Den sicilianske vesper, oprøret der begynder første påskedag i 1282 mod franskmændene.  Under det efterfølgende aragonsesiske (spanske) kongedømme var Lentini regeringsleder.  Se tillige Macalda Scaletta

Altavilla slægten, Altavilla = Hauteville på fransk.  Se Hauteville nedenfor.

Anjou (it: Angiò): Det franske fyrstehus Anjou hersker på Sicilien 1266 – 1282.

Aragonien: (it: Aragona): Et selvstændigt kongerige i middelalderen.  Aragonien er i dag en autonom  region i Spanien.  Det aragonesiske dynasti hersker på Sicilien fra 1282 – 1516.

Begge Sicilier (Le due Sicilie): En sammenslutning af Kongeriget Napoli og Sicilien, der sker i 1816 , og varer til dannelsen af Kongedømmet Italien i 1861.

Bonanno:  Adelsfamilie, der oprindelig stammer fra Pisa.  Regerer i Montalbano Elicona fra 1623 – 1805.

Bourbon, (it: Borbone): Huset Bourbon: oprindelig fransk kongeslægt, der i dag regerer i Spanien og i Luxemburg.  Bourbonerne regerede kongeriget Le due Sicilie (se nedenfor).

Byzantinere:  indbyggere i Det Byzantinske Rige, ds. det kristne rige, der udgik fra Romerrigets østlige dele.  Konstantinobel (nu Istanbul) var hovedstad, 1).  Byzantinerne erobrer Sicilien 535 – 540 e.kr.

Chiesa di San Calogero med bue over indgangsportalen i Chiaramontanostil. Foto: KirstenSoele

Chiaramonte:  Den adelige chiaramontefamilie kommer til Sicilien under normannernes herredømme og er aktive i det politiske liv på Sicilien i det 13. og det 14. årh.  Familien får opført slotte og palæer og chiaramontanostilen med udsmykninger i zig-zag over gotiske spidsbuer er opkaldt efter familien.  Udsmykning i chiaramontanostil kan ses på Domkirken i Erice og på Chiesa di San Calogero i Agrigento.

Compagnia di Gesù: Jesuitterorden, der bliver grundlagt af Ignazio di Loyola (født i Spanien 1491- død i Rom 1556).  Ordenen beskæftiger sig især med uddannelse og med at missionere.  Den nuværende Pave Francesco, valgt i 2013, er den første pave, der er jesuit.

da Lentini, Alaimo, se Macalda Scaletta

Federico II di Svevia. Foto: KirstenSoele

Federico II di Svevia, Federico II di Sicilia: (1194-1250) Frederik den 2. af Schwaben, Hohenstaufen.  Konge af Sicilien 1198-1250.  Federico II fremstår i dag for mange som en moderne regent.  Han skaber lovgivninger og opnår en moderniseret statsadministration og en politisk struktur, der kan sammenlignes med organiseringen i et nutidigt moderne rige, der regeres centralt, og som har et effektivt bureaukrati.  Han er tillige kendt for sit arbejde med fornyelse af kunst og kultur og er selv kendt og værdsat som litteraturkender og forfatter.  Hans hof er mødested for græske, latinske, arabiske og hebraiske kulturer, og han fremmer litteraturen gennem digtekunsten ved den sicilianske skole for digtning, Scuola Poetica Siciliana.

  • 1194:  Federico II di Svevia fødes i Jesi i Marche.  Moderen er Costanza d’Altavilla, der er datter af Ruggero II di Sicilia, der er af den normanniske slægt Hauteville (it: Altavilla).  Faderen, Kejser af Romerriget, Enrico VI, er af den schwabiske adelsslægt Hohenstaufen.
  • 1198:  Med pave Innocenzo IIIs samtykke udnævnes Federico II til konge af Sicilien.  Federico II er konge af Sicilien indtil sin død i 1250.
  • 1208: Pave Innocenzo den III erklærer Federico II myndig, og han overtager tronen på Sicilien, i Calabrien og i Puglia.
  • 1209:  Med henblik på at skabe alliancer med det aragonesiske kongerige vies Federico II til den 10 år ældre Costanza d’Aragona.
  • 1220 – 1250: Tysk-romersk kejser
  • 1224: Med et hof af lærde skaber Federico II Universitetet Federico II i Napoli.
  • 1225 – 1228: Konge af Jerusalem
  • 1231: Melfikonstitutionen, også kaldet Liber Augustalis, bekendtgøres.  Lovsamlingen, der har dannet udgangspunktet for den sicilianske lovgivning indtil 1819, havde også til formål at gøre Sicilien til et enevældigt monarki og dermed også begrænse magt og privilegier hos adelsfamilier og prælater.
  • 1250:  Federico II di Svevia dør i Puglia.  Han ligger i Cattedrale di Palermo.
Kakler med Federico II. Foto: © KirstenSoele

Kakler med Federico II d’Aragona. Foto: © KirstenSoele

Federico III di Sicilia:  (født 1272- død 1337).  Også kaldet: Federico II, Federico d’Aragonia, Federico di Trinacria.  Aragonesisk regent på Sicilien fra 1291-1295, konge af Sicilien fra 1296 – 1302, konge af Trinacria fra 1302 – 1337.  Federico d’Aragonia er af normannisk afstamning og oldebarn af den tidligere konge af Sicilien kejser Federico II af Schwaben.  Montalbano Elicona får sin storhedstid, da Federico II/Federico III/ Federico d’Aragona gør slottet i byen til sit residens (1302-1308).   Under Den sicilianske Vesper opholder han sig i en årrække i Erice, hvor han får genopført vagttårnet, La Torre di Federico, samt iværksat byggeriet af Domkirken.

Federico IV d’Aragona, også kaldet Federico III di Sicilia.  (Catania 1341 – Messina 1377).  Konge af Sicilien fra 1355 – 1377, Konge af Riget Trinacria, Regnum Trinacriae, fra 1372.

Filangieri eller Filangeri eller Filingeri:  En stor italiensk adelsfamilie af normannisk oprindelse, der bosætter sig i det sydlige Italien fra midten af det 11. årh. Familien indtager en vigtig rolle i Det sicilianske riges historie.  Abbo Filangieri begynder den sicilianske gren af familien.

Fønikere: (it: fenici):  indbyggere i Fønikien, der i oldtiden består af en række bystater ved Middelhavets østlige kyst, og som har kolonier i Nordafrika, Spanien og Portugal, 2).  Fønikerne erobrer det vestlige Sicilien omkring 1.000 f.kr.

Gerone II eller Ieróne II, (Siracusa ca. 308 f.kr. – Siracusa 215 f.kr.) er enehersker over Siracusa området fra 270 – 215 f.kr.

Giacomo II af Aragonien. Konge af Sicilien fra 1291 - 1327. Maleri af Manuel Aguirre y Monsable 1851 - 54, Wikimedia

Giacomo II af Aragonien. Konge af Sicilien fra 1285 – 1296.  Maleri af Manuel Aguirre y Monsable 1851 – 54, Wikimedia

Giacomo II af Aragonien, Giacomo II il Giusto, (1267 – 1327).  Konge af Sicilien fra 1285 til 1296.  Tillige Konge af Aragonien, af Valencia og greve af Barcellona fra 1291 – 1327. Fra 1324 – 1327 regerer han riget Mallorca og er endvidere konge af Sardinien fra 1324 – 1327.

Guglielmo I di Sicilia,  Vilhelm den 1. af Sicilien (Palermo 1131 – Palermo 1166) er konge over Sicilien fra 1154 – 1166.  Andre titler: Re di Sicilia, Conte di Sicilia, Duca di Puglia.  Tilnavne:  Vilhelm den onde, Vilhelm den slemme.  Søn af Ruggero II, Roger den 2. og Elvira af Castilien.  Guglielmo er af den normanniske slægt Hauteville (it: Altavilla).

Normannerkongen Giuglielmo II med katedralen, Monreale. Foto: KirstenSoele

Normannerkongen Giuglielmo II med katedralen, Monreale. Foto: KirstenSoele

Guglielmo II di Sicilia, Vilhelm den 2. af Sicilien (1153 – Palermo 1189).  Guglielmo II er konge af Sicilien fra 1166 til sin død i 1189.  Tilnavn:  Vilhelm den gode.  Guglielmo II er søn af Guglielmo I og Margherita di Navarra og dermed af den normanniske slægt Hauteville.

Hauteville-slægten (italiensk: Altavilla-slægten): en af de vigtigste normanniske familier blandt normannerne.  I Hauteville-slægten er adskillige grever, hertuger og konger.  De første af slægten Hauteville/ Altavilla, der kommer til Italien, er sønner af Tancred af Hauteville (980-1041) hvis bedstefar var indvandret til det nuværende Frankrig fra Skandinavien. Familien har igennem 150 år stor indflydelse i Syditalien.  Tancred af Hautevilles sønner Roberto il Guiscardo og hans bror Ruggero d’Altavilla (Roger) indleder i 1061 erobringen og den politisk samling af Syditalien, hvor Calabrien og Puglien indtil da hovedsageligt har været under byzantinsk herredømme, Sicilien hovedsageligt under arabisk herredømme.  Ruggero d’Altavilla  (1031-1101), bliver normannisk greve af Sicilien/ Ruggero I di Sicilia. Se nedenfor.

Hohenstauferne ( eller: stauferne): en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.  Flere hohenstaufere har været konger og kejsere i Det tysk-romerske rige, 3).  Hersker på Sicilien 1194 – 1266, 1)  Bl.a. Federico II di Svevia (Frederik den 2. af Schwaben) er af slægten Hohenstaufen.

Ieróne II, Se Gerone II

Jesuitterordenen: Se Compagnia di Gesù

Kongeriget de to Sicilier: se Le due Sicilie

Kongeriget Neapel/ Napoli: (Regno di Napoli): Et historisk kongerige i Syditalien.  Kongeriget eksisterer mellem 1285 og 1816.  Sicilien udgør i flere perioder en del af Kongeriget Neapel.  I 1816 går Sicilien og Kongeriget Neapel sammen og bliver Le due Sicilie (Begge Sicilier eller Kongeriget de to Sicilier)

Lancia eller Lanza: En siciliansk adelsfamilie.  regerer bl.a. i byen Piraino (Messinaprovinsen) fra det 13. – 15. århundrede e.kr.  Har tillige regeret området omkring Ficarra.

Le due Sicilie:  da: Kongeriget de to Sicilier eller Begge Sicilier.  Le due Sicilie er en sammenslutning af Regno di Napoli (Kongeriget Napoli) og Sicilien, der foretages i 1816, og som varer til samlingen af Italien i 1861.  Le due Sicilie regeres af Huset Bourbon (it: Borbone).

Macalda di Scaletta (ca. 1240 – 1308) og Alaimo da Lentini (død 1287):  Macalda, der er baronesse af Ficarra gennem ægteskab, er bl.a. kendt for sit menneskelige og politiske forræderi. Hun har indflydelse først, under fransk herredømme over Sicilien, i kredsen omkring den franske Carlo d’Angiò, senere ved hoffet hos den spanske Pietro III d’Aragona.  I sit andet ægteskab bliver hun gift med Alaimo da Lentini.  Sammen med ham er hun en af de afgørende kræfter bag Den sicilianske vesper, oprøret mod franskmændene på Sicilien, der begynder begyndte i Palermo på tidspunktet for vesperen  (aftenandagten) Lunedí dell’Angelo (1. påskedag).

Kong Manfredi af Sicilien Ukendt kunstner

Kong Manfredi af Sicilien
Ukendt kunstner

Manfredi: (1258 – 1266).  Titler:  Manfredi af Sicilien, Manfredi af Hohenstaufen, Manfredi af Schwaben.  Konge af Sicilien fra 1258 – 1266.  Manfredi var uægte søn af Federico II af Schwaben og Bianca Lancia.

Normannere:  Skandinaviske vikinger, der hærger Englands og Nordfrankrigs kyster i 900 tallet e.kr. I slutningen af det 9. årh. begynder de at bosætte sig i den nordlige del af Frankrig, der får navnet Normandiet, 4). Normannerne (it: normanni) begynder erobringen af Sicilien i 1061.  Det normanniske herredømme varer indtil 1266.

Pietro III d´Aragona, konge af Sicilien fra 1282 – 85.

Re Pietro III d'Aragona. Vægkakler i Montalbano Elicona. Ceramiche Calderone, Patti

Re Pietro III d’Aragona. Vægkakler i Montalbano Elicona. Ceramiche Calderone, Patti

Pladsen Peter den 3. af Aragona, "Den store", konge af Sicilien efter vesperen. Foto: KirstenSoele

Pladsen Peter den 3. af Aragona, “Den store”, konge af Sicilien efter vesperen. Foto: KirstenSoele

Roberto d’Altavilla, kaldet Roberto il Guiscardo (1025 – 1085).  Hertug af Puglien, Calabrien og Sicilien fra 1059 – 1085.  Greve af Puglien og Calabrien fra 1057 – 1059.  Normannisk hærfører.  Se også under Hauteville-slægten.

Den normanniske konge Roger I af Sicilien,, Wikimedia

Den normanniske konge Roger I af Sicilien, Wikimedia

Ruggero I di Sicilia, (Roger den I af Sicilien), tillige kendt som Il Gran Conte Ruggero, Il Gran Conte di Sicilia, Bosso, Ruggero d’Altavilla, (1031 – 1101).  Ruggero er Gran Conte di Sicilia fra 1071 – 1101.  Ruggero er af den normanniske slægt Hauteville (italiensk: Altavilla).  Se ovenfor.

Ruggero II di Sicilia, (Roger den II af Sicilien), (Mileto 1095 – Palermo 1154).  Søn af Roger den 1. af Sicilien og Adelaide del Vasto.  Tillige kendt som Conte di Sicilia, Duca di Puglia og Principe di Taranto eller Ruggero il Normanno.  Roger den 2. er af den normanníske slægt Altavilla.  Han er Conte di Sicilia (greve af Sicilien) fra 1105 og konge af Sicilien, Puglien og Calabrien fra 1130 – 1154.

Saracenere: folk fra de islamiske områder i Mellemøsten og Nordafrika, 5).  Bruges også som betegnelse for arabere.

Savoyen:  (it: Savoia), Huset Savoyen: et fyrstehus, der herskede over Savoyen: en region mellem Frankrig, Piemonte og det fransktalende Schweiz.  Vittorio Emanuele II af Huset Savoyen bliver den første konge af det nysamlede Italien i 1861.

Scaletta, Macalda, se Macalda di Scaletta

Schwabere: (it: svevi): befolkningen i Schwaben (it: Svevia).  I middelalderen består Schwaben af Baden, den vestlige del af Østrig (Vorarlberg), Liechtenstein, de tysktalende schweiziske kantoner og den franske del af Alsace, 5).  Den sydvesttyske adelsslægt, hohenstauferne, fra Schwaben hersker på Sicilien fra 1194 – 1266.

Vandaler: (it: vandali):  medlemmer af østgermansk folkestamme, der invaderer og plyndrer Romerriget i 400-tallet e.kr. 2).  Vandalerne hersker på Sicilien fra 440 – 492 e.kr.

Ventimiglia.  Den adelige Ventimiglia familie i Sicilien stammer på den mandlige side fra det liguriske grevskab Ventimiglia, på den kvindelige side fra den normanniske Altavilla slægt (fr. Hauteville).  Den første af slægten Ventimiglia, der kommer til Sicilien, er Enrico di Ventimiglia.  Han kommer til øen i 1255 i den sicilianske Kong Manfredi af Schwabens tjeneste og får grevskabet Geraci, Contea di Geraci, der lå i den nuværende Palermoprovins.  Fra det 13. årh. – det 19. årh. har Ventimiglia familien en betydelig magt og indflydelse på kulturelle, politiske og økonomiske områder i Sicilien og besidder væsentlige embeder.  Slottet i Castelbuono er ligesom Ventimiglia tårnet i Gangi opført på foranledning af grev Francesco I Ventimiglia.  I Castelbuono har familien et mausoleum.

Vittorio Emanuele II: Første konge af det samlede Italien i 1861. Se under Savoyen.

Castello di Falconara i Butera, Caltanisetta. Slottet er bygget i det 14. årh, under aragonesisk herredømme.

Castello di Falconara i Butera, Caltanisetta. Borgen er bygget i det 14. årh, under aragonesisk herredømme. Foto: © KirstenSoele

1.  denstoredanske.dk
2. sproget.dk
3.  da.wikipedia.org
4.  it.m.wikipedia.org
5.  ordnet.dk