Siracusa og gravpladsen Necropoli di Pantalica

San Pietro, Sankt Peter til venstre for Siracusa Domkirke. Foto: KirstenSoele

San Pietro, Sankt Peter, til venstre for Siracusa Domkirke. Indskrift på soklen: “Til dens grundlægger/Sankt Peter/ Siracuskirken/ P.” Skulptur af Ignazio Marabitti.  Foto: KirstenSoele

Dette punkt på UNESCOs verdensarvsliste består af to selvstændige områder, nemlig Siracusas historiske centrum og gravpladsen Necropoli di Pantalica, der begge blev optaget på listen i 2005.  Både Siracusa og Necropoli di Pantalica ligger i det sydøstlige Sicilien, Siracusa helt ud til havet.

Siracusa

Siracusas bykerne er grundlagt af grækere i 743 f.kr.  Bykernen har spor efter bl.a. grækerne, byzantinerne, araberne, normannerne og aragoneserne og giver et indblik i udviklingen af middelhavskulturen igennem tre årtusinder fra den græske periode til barokken.  Siracusa, der har sit ældste centrum på øen Ortigia, er kunstnerisk og kommercielt et af de vigtigste områder i Magna Grecia, de græske kolonier i Syditalien i oldtiden.  Igennem middelalderen er Siracusa et af de væsentligste centre for kristendommen, og efter jordskælvet i 1693 genopbygges flere bygninger i byen, som mange andre byer i det sydøstlige Sicilien, i den sicilianske senbarokke stil.

Apollotemplet i Siracusa. Foto: KirstenSoele

Apollontemplet i Siracusa. Foto: KirstenSoele

På Ortigia findes det ældste tempel på Sicilien, Apollontemplet fra det 6. årh. f.kr samt Athenetemplet fra det 5. årh. f.kr, der i det 7. årh. e.kr. bliver bygget om til kirke.  I slutningen af det 17. årh. får DSCN2184domkirken barok stil efter at være blevet ødelagt af jordskælvet i 1693.

Fra det 5. årh. under græsk styre findes tillige Det græske teater, hvor der har været fremført græske klassikere.  Teateret ligger i Den arkæologiske Park, der ligger på fastlandet.

Siden af domkirken, hvor mellemrummene mellem søjlerne fra Athenetemplet er muret til. Foto: KirstenSoele

Siden af domkirken, hvor mellemrummene mellem søjlerne fra Athenetemplet er muret til. Foto: KirstenSoele

Under romersk styre bliver Det romerske Amfiteater bygget.  Teateret er fra 1. – 3. årh e.kr. og blev brugt til gladiatorkampe og kampe mellem dyr.  Det ligger som Det græske teater i Den arkæologiske Park på fastlandet.

Af betydning er tillige det byzantinske fort, Castello di Maniace.  Bag fortet, som det ser ud i dag, står normannerne (Frederik den 2. af Schwaben). Borgen ligger på Ortigias sydspids.

Domkirken, det tidligere Athenetempel, i Siracusa. Foto: KirstenSoele

Domkirken, det tidligere Athenetempel, i Siracusa. Foto: KirstenSoele

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Duomo di Siracusa, tempio di Atena

På stedet, hvor domkirken ligger, bliver der omkring det 5. årh. f.kr. bygget et tempel i dorisk stil, Athenetemplet (Minervatemplet), der er det vigtigste tempel i den græske ‘polis di Syrakousai’.  Med kristendommen ændres templet til en kirke, men således at den oprindelige helligdom, templet, indgår i kirken.  Søjlerne fra templet, der ses i domkirken, er et af de tydelige beviser på Athenetemplet.  Under muslimsk herredømme

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

ødelægges Siracusa, men kirken bevares, dog med de ændringer, der skal til, for at gøre kirken anvendelig som muslimsk moske.  Med normannernes erobring af Sicilien genindføres kristendommen og kirken ændres til igen at være en kristen kirke.

Domkirkens facade er i dag hovedsageligt i barok og rokoko stil, mens der i det indre af kirken kan ses stilarter fra bl.a. græsk tid, hvor templet bliver bygget samt fra middelalderen under normannisk styre.

Sankt Paul foran Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Sankt Paul foran Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

På og foran kirkens facade ses en række skulpturer skabt af den palermitanske billedhugger Ignazio Marabitti;  Set forfra findes længst til venstre en fritstående skulptur af Sankt Peter, se foto ovenfor. Sankt Peter skal have sendt den første biskop, Marciano, til Siracusa.  På soklen med Sant Peter ses en indskrift: “Apostolorum principi fundatori suo ecclesia syracusana P.” Omtrent: “Til dens grundlægger/ Sant Peter/ Siracusakirken/ P.”  Længst til højre står en fritstående skulptur af San Paolo, Sankt Paul, der opholdt sig tre dage i Siracusa på vej til Rom.

Jomfru Maria øverst på Siracusas Domkirke. Foto: KirstenSoele

Jomfru Maria øverst på Siracusas Domkirke. Foto: KirstenSoele

På domkirken står der øverst oppe tre skulpturer, ligeledes af Marabitti.  Til venstre står skulpturen af San Marciano, biskoppen, der af Sant Peter bliver sendt til Siracusa for at udbrede evangeliet.  Marciano bliver den første biskop i Siracusa og gøres til martyr under det romerske imperium.  Statuen af byens skytshelgeninde, Santa Lucia, findes til højre.  Skulpturen af Jomfru Maria er placeret midtfor i en niche.

San Marciano di Siracusa ved Siracusa Domkirke. Foto: KirstenSoele

San Marciano di Siracusa ved Siracusa Domkirke. Foto: KirstenSoele

Siracusas skytshelgeninde Santa Lucia på toppen af Domkirken. Foto: KirstenSoele

Siracusas skytshelgeninde Santa Lucia på toppen af Domkirken. Foto: KirstenSoele

I katedralens indre træder de doriske søjler fra det oprindelige græske tempel tydeligt frem.  I modsætning til katedralens facade blev det indre ikke egentligt skadet under jordskælvet i 1693 og fremstår i dag stort set

Doriske søjler fra det græske Athenetempel i Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Doriske søjler fra det græske Athenetempel i Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

som i den oprindelige katedral på normannisk tid. Umiddelbart indenfor indgangsporten ses på begge sider vievandskar båret af drengebørn, udført af siracusa billedhuggeren G. Puglisi i 1802.

Vievandskar i Siracusa domkirke. Foto: KirstenSoele

Vievandskar i Siracusa domkirke. Foto: KirstenSoele

Loftet i midterskibet er af træplader.  Ved restaureringen i 1645 tilføjes våbenskjold fra siracusas adelsfamilier.

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

Duomo di Siracusa. Foto: KirstenSoele

I venstre kirkeskib står tre statuer fra det 16. årh, hver placeret imellem to af de enorme doriske søjler, der stammer fra det græske tempel.  Set med ryggen mod udgangen forestiller den første skulptur Santa Caterina d’Alessandria, ukendt kunstner.

Santa Caterina d'Alessandria, ukendt kunstner. Foto: KirstenSoele

Santa Caterina d’Alessandria, ukendt kunstner. Foto: KirstenSoele

Tredje skulptur er af byens skytshelgeninde, Santa Lucia, og er udført af Antonello Gagini i 1527.  Anden skulptur af Madonna col Bambino er udført af Domenico Gagini i 1500 tallet.

Madonna col Bambino, af Domenico Gagini, 15. årh. Foto: KirstenSoele

Madonna col Bambino, af Domenico Gagini, 15. årh. Foto: KirstenSoele

Santa Lucia af Antonello Gagini, 1527. Foto: KirstenSoele

Santa Lucia af Antonello Gagini, 1527. Foto: KirstenSoele

For enden af venstre kirkeskib findes et kapel fra normannisk tid, viet til Madonna della Neve.  Marmorskulpturen af Madonnaen er ligeledes skabt af Antonello Gagini.

Madonna della Neve af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

Madonna della Neve af Antonello Gagini. Foto: KirstenSoele

Højre kirkeskib består af en række kapeller.  Heriblandt er La cappella del Battistero, Dåbskapellet, der rummer en stor døbefont, der oprindelig er en græsk amfora.  Døbefonten er placeret på små bronzeløver fra normannisk tid.  På væggene bag døbefonten er der placeret mosaikker fra normannisk tid.  Mosaikkerne udsmykkede engang bl.a. kirkens apsis.

Døbefont - eller døbeamfora - fra græsk tid. Løverne under fonten er ligesom mosaikkerne i baggrunden fra den normanniske periode. Foto: KirstenSoele

Døbefont – eller døbeamfora – fra græsk tid. Løverne under fonten er ligesom mosaikkerne i baggrunden fra den normanniske periode. Foto: KirstenSoele

Umiddelbart efter Dåbskapellet ligger La cappella di Santa Lucia, Santa Lucia kapellet, der er af stor betydning for indbyggerne i Siracusa:  her opbevares klenodier, der har tilhørt byens skytshelgeninde, og der findes genstande, der fortæller hendes historie.  Bag alteret hænger et maleri af jomfru Lucia da Siracusa fra omkring det 13. årh, kunstneren er ukendt.  Lukket inde bag maleriet opbevares sølvfiguren af Santa Lucia, skabt af den palermitanske billedhugger, Pietro

Vergine Lucia da Siracusa, udført omkring det 13. årh, ukendt kunstner. Foto: KirstenSoele

Vergine Lucia da Siracusa, udført omkring det 13. årh, ukendt kunstner. Foto: KirstenSoele

Rizzo, omkring 1599-1600.  Sølvæsken, som Santa Lucia figuren står på, tilskrives Nibilio Gagini, (Gagini, Annibale) og viser scener fra Santa Lucias liv.  Et foto til højre for alteret viser sølvstatuen af Santa Lucia.

San Zosimo af Antonella da Messina. Foto: KirstenSoele

San Zosimo af Antonella da Messina. Foto: KirstenSoele

I det sidste kapel i højre kirkeskib, La cappella del Santissimo Crocifisso, findes bl.a. et alter viet til San Zosimo.  Maleriet af San Zosimo over alteret tilskrives Antonella da Messina.

Skulptur i Cappella Duomo Siracusa. Foto: KirstenSoele

Skulptur i Cappella del Santissimo Crocifisso, Duomo Siracusa. Foto: KirstenSoele

DSCN2221 (2)


Til venstre Siracusas Domkirke, midt for, Chiesa di Santa Lucia alla Badia. Foto: KirstenSoele

Til venstre Siracusas Domkirke, midt for, Chiesa di Santa Lucia alla Badia. Foto: KirstenSoele

Midt for: Siracusas Domkirke. Foto: KirstenSoele

Midt for: Siracusas Domkirke. Foto: KirstenSoele

Barok i Siracusa. Foto: KirstenSoele

Barok i Siracusa. Foto: KirstenSoele

IMG_1202

Se også:  Galleri, Siracusa

Necropoli rupestre di Pantalica, gravpladsen Necropoli di Pantalica.

Pantalica var en bosættelse, der lå på højsletten Monti Iblei.  Her søgte indbyggerne fra kysten, der flygtede ved Siculernes ankomst, tilflugt.  I den første halvdel af det 8. årh. f.kr. kom italiske befolkningsgrupper til området.  Necropoli di Pantalica består af ca 5.000 grave, der er hugget ind i klipperne.  De fleste af gravene går tilbage til perioden 13. – 7. årh. f.kr.  Punktet på verdensarvslisten omfatter tillige Anaktoron (Prinsens palads), der ligger på toppen af bakken.

Kilder: