Palermo, Seværdigheder II, En kirke, et kloster og Skammens fontæne

Fontana Pretoria eller Fontana della Vergogna, Skammens fontæne. Foto: KirstenSoele

Krydser man pladsen Piazza Vigliena med Quattro Canti og fortsætter ad Via Maqueda, når man Piazza Pretoria med fontænen Fontana Pretoria, også kaldet skammens fontæne, La fontana della vergogna. Der er flere forklaringer på årsagerne til tilnavnet, skammens fontæne. Èn er, at Palermos senat erhverver fontænen i en periode med store økonomiske og sociale problemer, en anden er, at nonnerne i klosteret overfor fontænen bliver nødt til at dække ansigterne til at at undgå at se på

Chiesa di Santa Caterina. Til højre ses Santa Caterina d’Egitto. Foto: KirstenSoele

de nøgne figurer, fontænen er udsmykket med. Fontænen bliver oprindeligt bestilt af den spanske adelsmand Don Luigi de Toledo og udføres af Francesco Camilliani i 1554 til de Toledos fiorentinske villa. Pga. gæld må de Toledo sælge fontænen til det palermitanske senat, og fontænen opføres i Palermo i 1574. På fontænens grundplan findes fire kar med figurer, der repræsenterer Palermos floder. På det andet plan ses dyrehoveder og mytologiske uhyrer. På tredje plan er der et mindre kar med en statue af Bacchus over.

Bag fontænen ligger kirken

Løbegang, hvor nonnerne bag gitteret kunne følge de religiøse handlinger. Foto: Kirsten Soele

Chiesa di Santa Caterina samt det tilhørende kloster Monastero delle suore di Clausura di Santa Caterina.

Opførelsen af Chiesa di Santa Caterina begyndes i 1566. Over indgangen, der vender mod Piazza Bellina, dvs pladsen med de to kirker Chiesa della Martorana samt Chiesa di San Cataldo, står statuen af den helgeninde, kirken er opkaldt efter: Santa Caterina d’Alessandria. Øverst på facaden findes en medaljon, hvor helgenindens attributter afbildes: det takkede hjul, matyriets palme, sværdet som

billede på mod og liljen som billede på renhed. Over indgangsportalen er en strålekrans, der afbilleder en hund, der bærer domenikanernes symbol: en fakkel.

Babyluge set fra kirken i Chiesa di Santa Caterina. Foto: KirstenSoele
Babyluge set fra klosterets side. Foto: KirstenSoele
Chiesa di Santa Caterina. Foto: KirstenSoele

Kirken består af ét kirkeskib med tre kapeller på hver side. Udsmykningen er i den barokke stil, som man også ser den i f.eks. Chiesa del Gesù di Casa Professa og i Chiesa del Santissimo Salvatore, rigt dekoreret med stuk, fresker og flerfarvet marmor. I den ende af kirken, der vender ud imod facaden er der bygget gange over koret, hvorfra nonnerne bag gitre kunne følge de religiøse ceremonier uden at blive set.

*

*

*

*

*

‘Bede- og skrifterum’ i klosteret Santa Caterina. Der skriftes foran gitteret i væggen. Præsten befinder sig i kirken på den anden side af klosteret. Foto: KirstenSoele

Klosteret Monastero delle suore di clausura di Santa Caterina er fra 1311 indtil 2014 et kloster for domenikanernonner, der lever i klausur, dvs uden kontakt til omverdenen. Klosteret ledes af en priorinde, der vælges af nonnerne og for tre år ad gangen. Kun nonner med en aristokratisk baggrund kan ansøge om at blive priorinde for domenikanernonnerne. I 2017 åbnes klosteret for offentligheden som et museum over nonners liv og kan i dag besøges. Midt i klosteret ligger en have med forskellige planter og en fontæne med en statue af San Domenico og hans symboler: en hund med en fakkel (domenikanernes symbol), en jordklode og en bog. I klosteret kan man købe søde sager, der laves efter gamle opskrifter fra forskellige klostre i Palermo. Indtægterne fra salget af de søde sager, brugte man til bla. at restaurere bygningen ude og inde. I 1841 forbyder en ærkebiskop nonnernes salg af søde

‘Bede- og skrifterum’ i klosteret til kirken Chiesa di Santa Caterina. Foto: KirstenSoele

sager med den begrundelse, at det strider imod ordenens regler om fattigdom. Salget af de søde sager bliver dog genoptaget i 1866.

En gang i klosteret, der støder op imod kirken, har små rum, hvor nonnerne igennem et gitter kunne skrifte overfor en præst.

Se også: