Ferla

På listen over de dejligste små byer i Italien, I borghi più belli d’Italia, jordskælvet i det sydøstlige Sicilien i 1693, Økoby

Chiesa di San Sebastiano. Foto: Kirsten Soele

Ferla ligger:

  • 41 km vest for Siracusa
  • 75 km syd for Catania
  • 268 km sydøst for Palermo
  • Ferla hører under Siracusaprovinsen

Medlem af sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien.

Chiesa di San Sebastiano. Foto: KirstenSoele

Antal indbyggere i hele kommunen: 2.232 (Istat 2025), i det historiske centrum bor der omkring 600 indbyggere. Ferla ligger 556 meter over havets overflade.

Byens skytshelgen: San Sebastiano, helgendag: 20. juli.

Rundt i Ferla

Ferla er nem at overskue, og de væsentligste seværdigheder ligger indenfor et mindre område.

I byens middelalderkvarter, det gamle fængselskvarter, Quartiere delle Carceri vecchie, er der en middelalderstruktur med snævre gyder og stræder. Fængselskvarteret er imidlertid noget af det eneste, der bliver tilbage efter det omfattende jordskælv i det Sydøstlige Sicilien i

Facaden på Chiesa di San Sebastiano. Foto: KirstenSoele

Notodistriktet i 1693, hvor store dele af Ferla bliver ødelagt. Efter jordskælvet genopbygges Ferla nord for det oprindelige centrum.

Via Vittorio Emanuele er Den hellige vej, La via Sacra; langs gaden ligger de fem kirker i Ferlas historiske centrum. Den første kirke, man kommer til, er Chiesa del Carmine, der er tilegnet Santa Maria del Carmelo. Kirken er forbundet med klosteret, der ophørte i 1789. Kirkens 1700 tals

Af Chiesa di San Sebastianos facade. Foto: KirstenSoele

facade består af to plan med hver sin stilart: en dorisk og en ionisk.

Den næste kirke på La via Sacra er Chiesa di San Sebastiano, kirken for byens skytshelgen San Sebastiano. Kirken, der er opført i 1481, ødelægges af jordskælvet i 1693. I 1741 genopføres kirken. Bag kirken er arkitekten fra Siracusa, Michelangelo di Giacomo. Kirken, der består af tre kirkeskibe med otte kappeller. Kirkens facade har en gruppe af skulpturer, der viser Sankt Sebastians Martyrium: helgenen er flankeret af to soldater. Værket, der er skabt af Michelangelo Di Giacomo, er et klassisk eksempel på barok billedhuggerkunst. Blandt kirkens kunstværker er et maleri

Ferlas Moderkirke på pladsen San Sebastiano. Foto: KirstenSoele

fra 1789, Sankt Sebastians Martyrium, skab af Giuseppe Crestadoro.

Den tredje kirke på vejen er Chiesa Madre, moderkirken, med kommunens våbenskjold fra omkring 1763 over portalen. Som den fjerde kirke ligger Chiesa di Sant’Antonio med en barokfacade, der består af tre dele. De to sidepartier er med klokketårne øverst oppe. Kirken er bygget som et græsk kors, hvor hver akse skal være 33

Fontæne på pladsen Piazza San Sebastiano. Foto: KirstenSoele

meter, svarende til det antal år Kristus blev. Kirkens ottekantede kuppel er udsmykket med fresker med Il Trionfo di Sant’Antonio del Crestadoro. 14 skulpturer i stuk viser kardinaldyderne og de teologiske dyder (le virtù cardinali e teologali), le virtù teologali = tro, håb og kærlighed.

Går man fra Via Vittorio Emanuele ned ad Via Garibaldi, kommer man til kirken Chiesa di Santa Maria. Kirken blev kloster i det 15. årh, derefter

En af Ferlas indbyggere. Foto: KirstenSoele

skole og fængsel. I kirken kan man se et trækors af Frate Umile da Petralia fra 1633. I samme gade ligger palæet Mirabella med barokbalkon. Palæet huser i dag et museum.

Ferla er i dag også kendt for sin indsats indenfor økologi, og der er bl.a. bygget huse med fokus på genbrug.

Maskeron, der understøtter balkon. Foto: KirstenSoele

Træk af Ferlas historie

  • 8. årh f.kr.: spor efter begravelsespladser og klippehuler vidner om beboelse i området fra det 8. årh. f.kr.
  • Spor efter et kristent samfund, der har boet i området mellem det 2. og det 3. årh. e.kr.
  • I løbet af Middelalderen udvikles byen omkring et forsvarsværk samt kirkerne San Giacomo og San Sebastiano.
  • 1693. Jordskælvet, der rammer hele den sydøstlige del af Sicilien, ødelægger også en stor del af Ferla. Byen genopføres nord for den jordskælvsramte gamle bydel og med præg fra samtidens barokke stil. Fra middelalderen findes stadig bydelen Carceri vecchie.

Moderkirken, Chiesa Madre. Foto: Kirsten Soele

Begivenheder

  • I Påskeugen er kirkernes altre udsmykket med blomster og spiret korn til minde om den sidste nadver. Skærtorsdag samt Langfredag er der optog
  • 18. – 19. juli: Fokus på Ferlas sorte trøffel
  • 20. juli: optog med statuen af byens skytshelgen San Sebastiano
  • August: Siciliansk karneval med dans og optog
  • Slutningen af august/ begyndelsen af september: ved cappuccinerklosteret er der en festival med populær- samt samtidig musik.

Kulinariske specialiteter

Blandt de kulinariske specialiteter kan nævnes

  • Hjemmelavet focaccia med vild rødbede, små tørrede tomater og lidt pølse
  • Pølse lavet af svin fra Ferlaområdet

Udflugter fra Ferla

  • 11 km fra Ferla ligger Pantalica, der sammen med Siracusa er på Unescos verdensarvsliste. Pantalica var en bosættelse, hvor der i dag er omkring 5.000 grave, der er hugget ind i klipperne, tilbage. Gravene stammer fra perioden det 13. årh f.kr. – det 7. årh. f.kr.
  • 11 km fra Ferla ligger Buccheri, der som Ferla er optaget i sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien.

_____________________________

Kilder:

  • abcsicilia.com
  • Wikipedia
  • Visit Sicily