Træk af Modicas historie
Se også Siciliens historie i hovedtræk
- Fra det 3. årh. f.kr: I byen Motyca findes en befolkning, der er uafhængig af Rom.
- To hundrede år senere kommer byen under det romerske imperium.
- I det 9. årh. kommer byen under arabisk herredømme.
- 1296: Efter at være kommet under normannisk styre i det 11. årh. bliver byen hovedstad for Grevskabet Modica, La Contea di Modica., der omfatter alle de kommuner, der i dag hører under Ragusaprovinsen samt bl.a. Alcamo og Calatafirmi i Trapaniprovinsen.
- 1693: Modica ødelægges som en række andre byer i det sydøstlige Sicilien af jordskælv og genopbygges i den sicilianske senbarokke stil.
- I begyndelsen af 1800 tallet mister Grevskabet Modica efterhånden sin magt, og Ragusa får stadig større betydning.
- 1927: Ragusa bliver provins, som Modica kommer til at høre under.
- 2002: Modica optages sammen med en række andre byer i det sydøstlige Sicilien på Unescos verdensarvsliste under punktet ‘Città barocche del Val di Noto’, Barokbyer i Notodistriktet.
*
*
Begivenheder:
Uddrag af begivenheder:
- Påskedag: Hyldest af Madonna Vasa – Vasa. Stort optog.
- Anden påskedag: Optog til ære for Madonnaen af Itria.
- Weekenden efter den 23. april: Fest for byens skytshelgen San Giorgio. En statue af San Giorgio bæres rundt i byens gader.
- Den tredje søndag i maj: Fejring af Madonna delle Grazie. Pilgrimme begiver sig barfodede til kirken for Madonna delle Grazie. Figuren af Madonnaen bærers rundt i byens gader.
- 29. juni: Byens anden skytshelgen, San Pietro, Sankt Peter, hyldes. Optog, hvor relikvierne bæres rundt. Der er typisk boder i gaderne i centrum af byen.
- December: Hyldest af Santa Lucia med optog.
- Jul: julemarkeder med underholdning, kunstudstillinger og mad.
Vær opmærksom på, at nogle arrangementer kun afholdes en enkelt gang, mens andre ikke afholde på samme dato hvert år, og at arrangementer kan blive aflyst. Se evt. Sicilia in festa.
Kulinariske specialiteter:
Særlig er chokoladen fra Modica. Fremstillingen af den særlige chokolade fra Modica stammer fra 1500 tallet, hvor spanierne fremstillede chokoladen. Opskriften, der stammer fra aztekerne, skal være overleveret til grevskabet i Modica fra spanske familier, der vendte hjem fra Mexico. Modicachokoladen findes med forskellige smag: citron, kanel, chili, appelsin, vanilie og uden smag.
*
Se også: