Monterosso Almo

På listen over de dejligste små byer i Italien, I Borghi piu belli d’Italia, den højest beliggende by i Ragusaprovinsen, udsigt, Piazza San Giovanni, palæer og kirker, et drikketrug.

Piazza San Giovanni med Palazzo Cocuzza bagest til venstre, Chiesa di Sant’Anna og til højre byens rådhus. Foto: KirstenSoele

Monterosso Almo ligger:

  • 27 km nord for Ragusa
  • 62 km vest for Siracusa
  • 79 km sydvest for Catania
  • 268 km sydøst for Palermo
  • Monterosso Almo hører under Ragusaprovinsen

Kommunens hjemmeside: Comune di Monterosso Almo,

Antal indbyggere i hele kommunen: 2.824 (Istat 2021) I den gamle bydel er indbyggerantallet omkring 350. Monterosso Almo ligger 691 meter over havets overflade.

Duomo di San Giovanni Battista. Foto: Kirsten Soele

Byens skytshelgene: San Giovanni Battista, helgendag: 1. søndag i september. Maria SS. Addolorata: Helgendag: 1. søndag efter påske.

Monterosso Almo er optaget i sammenslutningen I Borghi più belli d’Italia. De dejligste små byer i Italien. Sammenslutningen omfatter byer af særlig historisk og kunstnerisk interesse, og det er et krav, at byens oprindelige struktur skal være bevaret.

Byen er et oplagt udflugtsmål fra Ragusa, evt med stop undervejs i Giarratana. Alene turen ad SS194 fra Ragusa til Monterosso Almo er meget naturskøn.

Rundt i Monterosso Almo

Monterosso Almo ligger i bjergkæden Monti Iblei og er oprindeligt grundlagt nedenfor bjerget. Da byen bliver ødelagt af jordskælvet i Notodalen i 1693, genopbygges Monterosso Almo på toppen af bjerget og får i tråd med samtidens byggestil en række bygningsværker i barok stil.

Stuk i San Giovanni Battista. Foto: KirstenSoele

Tag udgangspunkt i Piazza San Giovanni med kirker og palæer, byens rådhus, bymuseet og barer og restauranter. Her ligger Chiesa di San Giovanni Battista på den ene side. Efter at være blevet lettere skadet under jordskælvet i Notodistriktet 1693, bliver kirken genopbygget. Bl.a. arkitekten Vincenzo Sinatra, der er kendt for sine værker i barok stil, står bag, og kirken har i dag barokfacade i tre plan med karakteristikaene fra den sicilianske senbarokke stil: den pyramideformede facade, de fritstående søjler på flere plan, den lange brede trappe, der fører op til kirken, udsmykning med skulpturer og

Stuk i Chiesa di San Giovanni Battista. Foto: Kirsten Soele

volutter og endelig det sicilianske ‘klokketårn’, et klokketårn, der er placeret øverst på og ovenpå kirkens facade i modsætning til den traditionelle placering af klokketårnet selvstændigt ved siden af kirken eller bygget ved siden af og sammen med kirken. Kirken er rigt udsmykket med stuk af Carmelo Fantauzzo di Grammichele. I kirken er der desuden en alabasterstatue af Madonna Assunta fra det 16. århundrede og en voksstatue af en liggende Madonnaen.

Stuk i Chiesa di San Giovanni Battista. Foto: KirstenSoele

Langs pladsens andre sider ligger Palazzo dei baroni Noto fra 1600 tallet samt tre bygninger i nyklassicistisk stil fra 1800 tallet: rådhuset, il municipio, Palazzo Sardo og

Palazzo Cocuzzo og Palazzo dei Baroni di Noto. Foto: KirstenSoele

Palazzo Cocuzza. Sidstnævnte huser bymuseet. På pladsen ligger tillige Chiesa di Sant’Anna, der bliver indviet i 1652, og som har en facade i en enkel barokstil.

Ved at gå ned ad hovedgaden, Corso Umberto I, og ned for enden, kommer man til indgangen til byen, hvor finder en fontæne med et rundt drikketrug. Drikketruget er igennem århundreder brugt til at vande især muldyr og æsler. Fra fontænen er der udsigt over Amerillofloden i dalen.

Fra Piazza della Rimembranza går man op ad Via Ignazio Pagano, videre over i Via principe di Piemonte indtil Piazza San giovanni og fortsæt herfra ned ad Via Roma. Her

Palazzo dei Baroni di Noto. Til højre for palæet: Corso Umberto I. Foto: KirstenSoele

ligger en række herskabelige palæer som fx barokpalæet, Palazzo Burgio og 1800 tals huset Barone. Palazzo delle suore Orsoline er fra 1600 tallet, mens palæerne Palazzo Azzaro og Palazzo Castellino stammer fra den nyklassicistiske periode.

Fortsætter man ad Via Roma kommer man til Piazza Sant’Antonio med to kirker, Chiesa Madre og Chiesa di Sant’Antonio Abate. Chiesa Madre bliver genopbygget efter jordskælvet i 1693 med en bred trappe op til kirken, der får en nygotisk facade. Fra den oprindelige kirke fra 1200 tallet er der bl.a. to vievandskar. Trækorset tilskrives frate

Chiesa di San Giovanni Battista. Foto: KirstenSoele

Umile da Petralia. Den anden kirke, Chiesa di Sant’Antonio Abate, bliver ligeledes genopbygget efter jordskælvet i 1693 og får en facade i senbarok stil. Kirkens store altertavle fra 1525, der viser San Lorenzos martyrium, menes at være skabt af Antonello da Messinaskolen. Vievandskarret i sten fra området er fra det 15. årh, mens statuen af den sørgende madonna, der står ved hovedalteret, er fra det 14. årh.

Via Roma udgår også fra Piazza San Giovanni.

Ved at gå ned ad trapperne, der ligger til venstre for kirken, kommer man ned til buebroen fra middelalderen, der fører ind til Cava kvarteret med sit oprindelige middelalderlige udseende.

Fra højre: Rådhuset, Chiesa di Sant’Anna, Palazzo Barone Noto og Palazzo Caruzzo. Foto: Kirsten Soele

Gastronomiske specialiteter:

Byens specialitet er brød. Blandt de mest kendte er u scacciuni, brød dyppet i olie og krydret med oregano. I forbindelse med hyldest af helgener og helgeninder fremstilles specielle brød. Ved hyldest af Sant’Agata får brødene form som bryster for at mindes, hvordan hun under tortur fik skåret sine brøster af, mens brødene får form som øjne, når Santa Lucia hyldes. I Monterosso Almo fremstilles desuden søde sager med mandler.

Chiesa di San Giovanni Battista. Foto: KirstenSoele

Træk fra Monterosso Almos historie:

  • 1168: byen tilhører Conte Ruggeros, Grev Roger, søn, Goffredo
  • Byen kommer efterfølgende til at tilhøre grev Enrico Rosso, Henrik den røde, og byen får navnet Monterosso, Det røde bjerg.
  • Enrico Rosso bliver gift med Federico Chiaramontes datter, og byen bliver en del af Grevskabet Modica.
  • 1393: Efter Chiaramontefamiliens fald omkring 1393 overtager Bernardo Cabrera Monterosso.
  • 1693: Monterosso, der ligger nedenfor bjerget, ødelægges af jordskælv og genopbygges oppe på bjerget.

Begivenheder i Monterosso Almo:

  • 3. søndag efter påske: Sagra dei Cavatieddi, arrangement om ‘smag’
  • Midsommer: Sagra del Pane, arrangement om og med brød lavet efter Monterosso Almos forskrifter.
  • 1. søndag i september: Byens ene skytshelgen, San Giovanni Battista, hyldes
  • 3. søndag i september: Hyldest af den anden af byens skytshelgener, Maria SS Addolorata
  • Jul: Levende krybber i gyder og gader i det gamle kvarter.

—————————-

©️ In Sicilia, Kirsten Soele



Kilder: