Montalbano Eliconas seværdigheder og historie

Mindre by i bjergene, historisk centrum, pladser og smalle stræder, en middelalderborg, ro, udsigt, cafeer og restauranter

På listen over de dejligste små byer i Italien, “I borghi più belli d’Italia“. I 2015 blev byen udnævnt til at være den dejligste af de små byer på listen.

• 

  Castello di Federico II, Frederik den 2.s slot. Foto: KirstenSoele

  Afstande: Montalbano Elicona ligger

• 37 km syd, sydøst for Gioiosa Marea (ad Strada Provinciale SP 119 og SS113)
• 72 km vest, sydvest for Messina
• 76 km nord for Catania
• 192 km øst for Palermo

Kommunens hjemmeside: Montalbano Elicona

Antal indbyggere i hele kommunen: 2.242 (2017), i selve landsbyen ca. 1000 (2016),

920 meter over havets overflade.

Skytshelgen: San Nicola, helgendag: 6. december.  Madonna della Provvidenza: 24. august

Seværdigheder:

Fra kommunens hjemmeside kan der downloades flere brochurer, herunder en større brocure på italiensk og engelsk om seværdigheder i Montalbano Elicona.

Il Castello di Federico II, Frederik den 2.s borg.

Åbningstider:

Fra april – oktober: tirsdag – søndag fra kl. 9.30 – 13.30 samt fra kl. 15.00 – 19.00

Fra november – marts er borgen åben søn- og helligdage, dog ikke den 25. december samt den 1. januar.

Borgen er fra det 12. og det 13. århundrede. Den øvre del af borgen består af en normannisk-schwabisk fæstning, mens den nedre del består af det schwabisk-aragonesisk

befæstede ‘palatium’, dvs. borgherrens hus eller palads. Den øvre del, der er en retangulær fæstning, afgrænses af to tårne, hvor det ene er firkantet og det andet, typisk schwabisk, femkantet og med funktion som borgtårn.

Kong Federico II af det spanske Aragonien stod for genopbygningen, der ændrede fæstningens funktion fra at være et forsvarsværk til at blive et kongeligt sommerresidens (1302-08). Kongen fik lavet 18 store vinduer på ydermurene over de schwabiske skydeskår og et større antal døre og porte. Takket være den genopbygning, den aragonesiske konge fik foretaget, er borgen i Montalbano Elicona et af de mest ensartede og harmoniske bygningsværker fra middelalderen på Sicilien.

På borgen findes det kongelige kapel fra den byzantinske periode. I kapellet står Arnaldo

Villanovas gravsted. Villanova, der døde i 1310, var en af sin tids mest betydningsfulde personer: læge, alkymist og religiøs reformator, anset for at være kætter.

På borgen er der to museer: Det ene museum er for ‘armi bianche’,  hug- og stødvåben som f.eks. knive, sabler, dolke, bajonetter og våbenskjold fra middelalderen. Det andet museum er et museum for gamle musikinstrumenter.

Kirker i Montalbano Elicona:

Duomo di Montalbano Elicona, Montalbano Eliconas domkirke, også kaldet Duomo di Santa Maria Assunta e San Nicolò Vescovo eller Basilica Minore.

Den oprindelige kirke fra 1210 med ét kirkeskib var tilegnet San Pietro (Skt. Peter). Efter at være blevet udvidet og ombygget, så kirken nu har struktur som latinsk kors, dvs. med tværgående kirkeskibe, blev den i 1646 indviet og tilegnet byens helgen San Nicola. Kirken, der i dag er den største i Montalbano Elicona, blev i 1997 erklæret for Basilica minore, 1 af Pave Giovanni Paolo II (Johannes Paul 2.) Kirken vender ud mod Piazza Duomo (Domkirkepladsen). Kirkens klokketårn blev rejst mellem 1665 og 1673.

Kirkens to sideskibe består hver af fem buer med hhv. fem mindre altre til venstre og fire til højre. Rundbuerne, der karakteriserer hvælvingerne, hviler

på kraftige pilastre, der afsluttes i hovedskibet med stukmedaljoner, der afbilder bibelske figurer. I det venstre sideskib kan der ses malerier fra den sicilianske skole, som afbilder Jomfru Maria og Helgenerne. Ved venstre sideskib findes tillige marmorpladen, som på latin omtaler og bevidner pavens

ophøjelse af kirken til Basilica minore. Ved den nordlige side af kirkeskibet træder en række nicher frem med skulpturer af forskellige helgener, bl.a. San Giuseppe og Sant’Antonio da Padova. I det første afsnit til venstre findes endnu en inskription på latin i marmor, der bevidner indvielsen af kirken i ’92 til Jomfru Maria.

Kapellet, der ligger i den mindre apsis i højre sideskib, er tilegnet byens skytshelgen, San Nicola. Monumentet over San Nicola, der sidder på tronen, er udført af billedhuggeren

Giacomo Gagini i 1587. Bag helgenen er marmorrelieffet, der afbilder bevingede amoriner, der er i færd med at sætte bispehuen på hovedet af San Nicola. De fire relieffer på soklen viser hændelser, der er knyttet til helgenens liv. Kapellet, der ligger i den mindre apsis i venstre sideskib er tilegnet Jesu Hellige Nadver.

Chiesa Santa Caterina d’Alessandria

Kirke fra 1344.  Her findes en marmorstatue fra det 16. årh. af Santa Caterina d’Alessandria.  Statuen er af Gagani familien.

Chiesa di San Domenico eller Santuario di Maria Santissima della provvidenza

Kirke fra det 17. årh, der ligger ved siden af det tidligere kloster for domenicanermunke.  Klosteret er i dag en offenlig bygning.  I kirken er der en statue af træ af Maria Santissima della providenza fra det 16. årh, formentlig skabt af Alessandro Pantano.  Statuen af madonnaen bærer et knippe aks og på armen bærer hun Jesusbarnet.  Jesusbarnet holder en klode i venstre hånd og velsigner med den højre hånd.

Chiesa di San Michele fra det 12 – 13. årh, blev ødelagt af jordskælvet i Pattigolfen i 1978, så der idag kun er ruiner tilbage.

Chiesa dello Spirito Santo: Kirke fra 1310.

1. Basilica minore: æresbetegnelse, som paven giver til særligt vigtige religiøse katolske bygninger.

Museo fotografico dott. Eugenio Belfiore. Museum, der rummer mere end 200 sort-hvide foto, der repræsenterer en periode på mere end 100 år i Montalbano Elicona og på Sicilien.

Montalbano Eliconas historie

Blandt forklaringerne på betydningen af byens navn er 1) at det er af latinsk oprindelse ‘mons albus’ (hvidt bjerg) fra de sneklædte bjerge og 2) at det stammer fra arabisk ‘al bana’: fortræffeligt sted.

De første vidnesbyrd om Montalbano Elicona går tilbage til det 9. årh e.kr, hvor byen er under byzantinernes herredømme.

I 843 e.kr falder Messina under arabisk herredømme og med Messina formentlig også Montalbano Elicona.

11. og 12. årh (fra 1061) er byen under normannisk herredømme, og byen beriges med tårne og kommer under statens besiddelse. Montalbano Elicona kommer nu til at høre direkte under kronens kontrol og bliver ved med at være det under det efterfølgende schwabiske herredømme.

13. og 14. årh;  I 1211 giver kejser Federico II af Schwaben borgen i medgift til sin første hustru Costanza d’Aragona.  Men indbyggerne i Montalbano Elicona gør som de andre lombardiske kolonier på Sicilien oprør mod kejseren, og landsbyen bliver derfor ødelagt i 1233, og indbyggerne bliver deporteret dels til Augusta ved Siracusa dels til Palermo og til Agrigento.

Pga. byens strategiske position genopfører Federico II borgen og lader den indgå i en samlet plan for forstærkelse af de sicilianske fæstninger.

Med Kong Manfredi, (konge af Sicilien fra 1258-1266, søn af Kong Federico II af Schwaben) får Montalbano Elicona i 1262 rang af grevskab og betroes Bonifacio Angelona, kongens onkel.

I 1270, hvor Montalbano Elicona regeres af det franske fyrstehus Anjous, fortsættes arbejdet med at forstærke borgen.

Montalbano Elicona får sin storhedstid da Federico II af Aragonien (også kaldet Federico III) får sit sommerresidens i byen i perioden 1302 – 1308.  Han forstærker borgen yderligere og får bygget nye mure omkring landsbyen.

17. årh:  I 1623, da baroniet Montalbano Elicona er under Giacomo Bonanno, ophøjes baroniet til hertugdømme.  Hertugdømmet regeres af adelsfamilien Bonanno indtil

1805, hvor Montalbano overgår til Jesuitterordenen,  Compagnia di Gesù, der regerer byen indtil Italiens samling i 1861.

Se også: Begivenheder i Montalbano Elicona – og kulinariske specialiteter

______________________________