Castroreale, Seværdigheder

På listen over De dejligste små byer i Italien, I borghi più belli d’Italia, de kongetro, middelaldercentrum, udsigt

  • Duomo di Santa Maria Assunta. Foto: KirstenSoele

    Duomo di Santa Maria Assunta på Piazza delle Aquile. Foto: KirstenSoele

    Afstande:  Castroreale ligger

  • 46 km øst for Gioiosa Marea
  • 51 km vest for Messina

Kommunens hjemmeside: Comune di Castroreale

Medlem af sammenslutningen I borghi più belli d’Italia, De dejligste små byer i Italien.

Antal indbyggere i hele kommunen: 2.427 (Istat, 2017), 394 meter over havets overflade.

DSCN3883Skytshelgen: San Silvestro, Helgendag: 31. december.

Byens navn stammer fra det latinske ‘Castrum Regale’, på italiensk ‘Castello del Re’, Kongens slot.  I 1324 belønnede Federico II d’Aragona byen for dens troskab igennem krigen mod ‘gli Angioini’, Det franske fyrstehus Anjou og byggede et slot, ‘castello’, i byen.

En del bygninger i Castroreale blev skadet ved jordskælvet i 1978.

Seværdigheder:

Duomo di Santa Maria Assunta.  Opførelsen af domkirken blev begyndt i 1400 tallet. Klokketårnet er fra 1500 tallet. Kirken er ændret og restaureret adskillige gange som

Duomo di Santa Maria Assunta. Foto: KirstenSoele

Duomo di Santa Maria Assunta på Piazza Duomo. Foto: KirstenSoele

følge af bl.a. ødelæggelser efter jordskælv.  På kirkens østlige side ses en mindeplade fra 1693 med tre ørne i marmor over.  Pladen er til minde om de privilegier, Kong Filippo IV af Spanien gav Castroreale.

DSCN3848 (2)

Portalen ved siden af mindepladen samt portalen, der vender ud mod Piazza Duomo, Domkirkepladsen, er i siciliansk senmanieristisk stil, 1). Over to søjler på facaden sidder to engle med blikket rettet mod statuen af Madonna Assunta, der er placeret i en niche mellem de to engle.  Selve kirken er

Madonna Assunta over indgangsportalen til domkirken. Foto: KirstenSoele

Madonna Assunta over indgangsportalen til domkirken. Foto: KirstenSoele

udformet som et latinsk kors, hvor 16 søjler, hugget af hele sten, inddeler kirken i tre kirkeskibe. Blandt de mange kunstværker skal nævnes en marmor statue af Santa Caterina d’Alessandria, der er udført i 1534 af Antonello Gagini, der også har udført vievandskarret (1530), samt skulpturen af Santa Maria di Gesù fra 1501.  Fra 1567 er ‘S. Giacomo Maggiore’, en marmorstatue af Andrea Calamech.  Marmorstatuen ‘S. Pietro’ fra 1586 er skabt af Calamechs svigersøn, Rinaldo Bonanno.  Midt i kirken er der en prædikestol i marmor med form som et bæger, magen til prædikestolen i domkirken i Messina.  På marmorgulvet ses et af de syv solure, der findes på Sicilien.

I baggrunden: Torre di Federico II d'Aragona. Foto: KirstenSoele

I baggrunden: Torre di Federico II d’Aragona. Foto: KirstenSoele

Ad Corso Umberto I når man til Chiesa della Candelora, der stammer fra det 14. årh, og som sandsynligvis var kapel på Federico II d’Aragonas slot.  Portal samt kuppel i arabisk stil er det eneste, der er tilbage fra den oprindelige kirke.  I kirken kan man se det indre af apsis i udskåret træ, beklædt med ægte guld samt hovedalteret, hvis udformning viser messinesisk håndværk i barokstil.

Torre di Federico II d’Aragona ved siden af Chiesa della Candelora er det eneste, der er tilbage af det slot, Federico II d’Aragona fik opført i 1324.  Der er en fin udsigt fra tårnet, hvorfra man kan se De Æoliske Øer.

Mariæ bebudelsesdag af A. Gagini. Chiesa di S. Agata. Wikimedia 2006

Mariæ bebudelsesdag af A. Gagini. Chiesa di S. Agata. Wikimedia 2006

Chiesa di Santa Agata skønnes at være fra det 15. årh.  På hovedalteret er Jesu Krucifiks, ‘Il Cristo lungo’ eller ‘U Signuri Longu’ fra det 17. årh.  Krucifikset befriede på mirakuløs vis egnen fra en koleraepidemi i 1854.  Over det første alter til højre finder man ‘L’Annunciazione’, Mariæ bebudelse, der er hugget af Antonello Gagini i 1519.  Værket er et af de få værker, han har ‘signeret’.  Umiddelbart nedenfor skulpturerne er hugget indskriften “Antonius de gagenis panormita me sculpsit M CCCCCXVIIII”

Blandt andre værker i kirken findes en statue af Santa Agata, hugget af Giovanni Angelo Montorsoli i 1554, en statue af Santa Lucia, hugget af Giandomenico Mazzolo i 1546 og en statue af Madonna med barnet af den florentinske billedhugger Michelangelo Naccherino i 1601.

Chiesa di Santa Marina er fra det 13. årh og bygget i den normannisk-sveviske periode.  Bygningen, som den står i dag, er hovedsageligt fra det 15. årh.  Kirken udgør sammen med Santa Agata kirken og de

Klokketårnet til kirken Santissimo Salvatore. Foto: KirstenSoele

Klokketårnet til kirken Santissimo Salvatore. Foto: KirstenSoele

tilhørende bygninger, herunder tårnet med San Lorenzos kapel, et kompleks bygget ved det aragonesiske fæstningsværk mod nordøst.  Santa Marina kirken har elementer af romansk stil forenet med udsmykning i barok.

Chiesa del Santissimo Salvatore. Foto: KirstenSoele

Chiesa del Santissimo Salvatore. Foto: KirstenSoele

Chiesa del Santissimo Salvatore fra det 15. årh. og Torre campanaria, klokketårn, fra 1560 blev udsat for omfattende ødelæggelser ved jordskælvet i 1978.  Kirken, der i dag benyttes som auditorium, er udsmykket med barokstuk og ligger i hjertet af ‘La Giudecca’, det jødiske kvarter.  Kirkens portal er i 1400 tals gotik, en baroktrappe fører op til portalen.

Fontana di Piazza Peculio. Foto: KirstenSoele

Fontana di Piazza Peculio. Foto: KirstenSoele

 

Piazzetta Moschita findes en maurisk bue, der hører til den synagoge, der blev bygget i 1485.  Området, der ligger for foden af slottet, var et område, hvor jøderne havde prestigefyldte stillinger, indtil de i 1492 blev fordrevet på befaling af Ferdinando il Cattolico.

Den mauriske bue. Foto: Kirsten Soele

Den mauriske bue. Foto: Kirsten Soele

I nærheden, i gaden G. Siracusa, ligger malerisamlingen, La pinacoteca di Santa Maria degli Angeli ved kirken Chiesa di Santa Maria degli Angeli.  Her ligger også museet med religiøst udstyr, Museo Parrochiale degli Arredi Sacri, der huser religiøse værker fra de af egnens kapeller, kirker, klostre og bedehuse, der ikke længere er i brug.

La Chiesa di San Filippo Neri fra omkring 1630 med det tilhørende bedehus, Oratorio dei Padri Filippini, huser i dag bymuseet, Museo Civico, hvor der bl.a. kan ses en træstatue af Madonna del Rosario fra det 18. årh og et krucifiks fra det 15 årh.

Chiesa di Santa Maria di Gesù. Foto: Effems, Wikimedia 2016

Chiesa di Santa Maria di Gesù. Foto: Effems, Wikimedia 2016

Chiesa di Santa Maria di Gesù og det tilhørende kloster, Convento Francescano dei Frati Minori Osservanti, blev bygget i 1424. Kirkens portal er i gotisk-katalansk stil.  Ved siden af kirken findes to ydre kapeller bygget i slutningen af det 15. årh.  Kirken udgøres af et kirkeskib og indeholder otte sidealtre samt et hovedalter.  I 1866 blev kirke og kloster kommunal ejendom.  Mange af kirkens værker udstilles på bymuseet, Museo Civico.

Porta Raineri fra det 14. årh. i Vallekvarteret er den gamle port, der gav adgang til byen fra nord.

Syd for byen ligger kirken Gesù e Maria fra 1300 tallet med keramikgulv og et alter i træ.

Museo Civico, bymuseet, ligger i Via Guglielmo Siracusa i det tidligere bedehus, Oratorio dei Padri Filippini og indeholder kunstværker fra Messinaområdet fra perioden 1400 tallet – 1700 tallet.  Blandt kunstværkerne er skulpturer i marmor og sten, heriblandt Geronimo Rossos sarkofag fra 1506 skabt af billedhuggeren Antonello Gagini,  maleriet ‘Madonna in Trono’ fra 1500 malet af Antonello da Messinas barnebarn Antonello de Saliba samt fra omkring 1530: ‘Salvatore Mundi’, der tilskrives Polidoro Caldara da Caravaggio.

  • Åbningstider: fra 1. juli – 31. august, fra mandag til fredag: fra 9.00 – 13.00.
  • Fra 1. september – 30. juni, fra mandag til fredag: fra 9.00 – 13.00, tirsdage fra 15.00 – 18.00.  Entré.
1)  Manierismen, der er en stilart indenfor kunst og arkitektur, der ligger mellem renæssance og barok, opstod i Italien i 1520’erne og varede til ca 1600.  Manierismen er kendt for den elegante stil, men også for det, der går imod balance og harmoni:  det overdrevne, skildret i meget lange skikkelser, overbroderede klædedragter og forkortede perspektiver, og ordet er også brugt nedsættende i betydningen ‘uægte’ eller ‘forskruet’.  Indenfor arkitektur udtrykkes manierismen ved at fokusere på dekorationen, så genstandens funktion træder i baggrunden. Der manipoleres med beskueren ved den måde, perspektivet bruges på.

 

Se også: Historie, kulinariske specialiteter samt begivenheder i Castroreale

_______________