Casalvecchio Siculo

 

Chiesa dei SS Pietro e Paolo d'Agrò. Foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

Chiesa dei SS Pietro e Paolo d’Agrò. Foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

Afstand til Messina: 44 km

Kommunens hjemmeside: Comune di Casalvecchio Siculo

Antal indbyggere i hele kommunen: 887 (2012), 370 meter over havets overflade.

Skytshelgen: Sant’Onofrio.  Helgendag: 12. juni, anden søndag i september.

Seværdigheder

Kirker

Chiesa Madre eller Chiesa di Sant’Onofrio er tilegnet Sant’Onofrio.  Den eksisterende bygning, der stammer fra det 17. årh, er placeret oven på en tidligere kirke.  Kirkens facade er i barok ligesom kirkegulvet i marmor i forskellige farver.  Loftet er et kasetteloft i træ.  I kirken ses bl.a.

San'Onofrio kirken i Casalvecchio Siculo. Foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

San’Onofrio kirken i Casalvecchio Siculo. Foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

malerier fra 1622 af Gaspare Camarda, en statue af træ fra 1500 tallet af Sant’Onofrio.  En anden statue af Sant’Onofrio opbevares  på kirkens museum. Det er en statue af sølv, der efter ønske fra og betalt af byens indbyggere blev skabt i 1745 som tak for at være blevet sparet for pestepidemien, der i 1743 forårsagede omkring 40.000 dødsfald i Messinaprovinsen.

Chiesa dei Santi Pietro e Paolo d’Agrò som den ses i dag, går, med ændringer foretaget i 1172 pga skader fra jordskælvet i 1169, tilbage til 1117 og er bygget efter ønske af den normanniske konge Ruggero II.  Kirken er præget af samtidens dominerende arkitektur; hhv byzantinske,

Chiesa dei SS Pietro e Paolo d'Agrò, foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

Chiesa dei SS Pietro e Paolo d’Agrò, foto: Antonio Casablanca, Wikimedia 2007

arabiske og normanniske stilarter.  Den byzantinske stil ses bl.a. i kapitælerne samt i et byzantinsk kors over indgangsporten, den arabiske stil ses bl.a. i de to kupler og den normanniske stil bl.a ved grundplanen med tre kirkeskibe samt indgangen med et tårn på hver side, som man ser det ved katedralerne i Monreale, Palermo og Cefalù.

 

Chiesa di San Nicolò er fra 1400 tallet.

Chiesa di San Teodoro Martire går tilbage til 1500 tallet og huser malerier af en kunstmaler og forfatter fra Casalvecchio, Antonino Cannavò.

Chiesa della Santissima Annunziata, der stammer fra 1500 tallet er bygget i barokstil og er udført med mange værker i stuk.

Andre seværdigheder

Fontæner med kildevand

Acqua Ruggia fra det 12. årh har fået dette navn, da en legende fortæller at grev Ruggero II , Roger den 2. af Sicilien, standsede her for at drikke vand. Fontænen er udsmykket med keramikfliser med billeder, der fortæller om almuens liv og om Sankt Onofrio, byens skytshelgen.  I tilknytning til fontænen findes en overdækket vaskeplads samt vandtrug til dyr.

Acqua fontana kommer vandet ud af munden på et stenansigt.  Ved fontænen findes også en vaskeplads samt et vandtrug til dyr.

Acqua Fadarechi eller Panagosto er udsmykket med keramikfliser, der skildrer almuens liv.  Også her findes en vaskeplads samt et vandtrug.

Sandstensportaler.  Rundt om i byen kan der ses portaler i sandsten med de maltesiske tempelridderes kors på.

Casalvecchio Siculos historie

  • Ca. 6. – 8. årh:  Casalvecchio skønnes at eksistere allerede under byzantinsk herredømme.
  • Under saracensk herredømme (ca. 827 – 965 e.kr) er Casalvecchio Siculo selvstændigt.
  • 1139:  Savoca grundlægges under normannisk herredømme, da kong Ruggero II di Sicilia (Kong Roger den 2. af Sicilien) får bygget et slot og lægger alle de omkringliggende samlinger af huse ind under baroniet Savoca.  Casalvecchio Siculo mister hermed sin selvstændighed.
  • 1492 udsteder kong Ferdinando II d’Aragona en bekendtgørelse om at fordrive jøderne i Casalvecchio og Savoca.  Indtil 1492 eksisterer der i Casalvecchio og Savoca jødiske samfund, hvor man beskæftiger sig med fremstilling af silke, vævning samt dyrkning af sukkerrør og vinstokke.  Ruinerne af en synagoge kan ses i Savoca.  I Casalvecchio findes gaden Strada della Judeca.
  • 1795: Casalvecchio genvinder sin selvstændighed.
  • 1817:  Efter afskaffelsen af lensvæsenet på Sicilien kommer Casalvecchio kommune ind under Castroreale distriktet.

Begivenheder i Casalvecchio Siculo

Uden dato:

  • Abbazia Birra Festival.  Ølfestivali Amfiteateret foran abbediet S.S. Pietro e Paolo d’Agrò.  Mulighed for at smage områdets produkter, udstillinger og forestillinger af gadeartister.

Juni:

  • 22/25 juni:
    • Antica Fiera di S. Pietro e Paolo d’Agrò i amfiteateret foran abbediet S.S. Pietro e Paolo d’Agrò.  Marked tilegnet de gamle klassiske ingredienser i madlavningen.

September:

  • Anden søndag i september:
    • Festa di Sant’Onofrio.  Festligheder til ære for byens skytshelgen Sant’Onofrio.

November:

  • 18/19. november:
    • Festa della Zucca.  En weekend med områdets græskar og svampe i centrum.

December:

  • 23, 30 december – 6. januar:
    • Levende krybbe

 

 

 

 

 

 

________________