Salemis historie samt begivenheder

Salemis historie:

  • 272 f.kr: Salemi erobres af romerne. Der udvikles dyrkning af korn.
  • Under romersk herredømme sker der efterhånden en udbredelse af kristendommen og mange hedenske templer bliver til kirker.
  • Det 5. årh. e.kr: Som resten af Sicilien kommer Salemi under Vandalernes og efterfølgende Goternes herredømme.
  • 535 e.kr: Salemi underlægges byzantinerne.
  • 830 e.kr: Salemi kommer under arabisk herredømme og Salemi blomstrer, og antallet af indbyggere stiger. Araberne indfører dyrkning af mange nye frugter og grønt; appelsiner, citroner, ferskner, asparges, auberginer samt krydderier som kanel, safran og nellike. Det historiske centrum, som det ser ud i dag, er skabt under arabisk herredømme.
Salemis normanniske borg. Foto: KirstenSoele
  • 1077: Salemi erobres af normannerne. Borgen opføres omkring 1077 efter ønske fra den normanniske konge, Re Ruggero II, Kong Roger den 2. Borgen opføres ovenpå tidligere græsk-romersk-arabiske forsvarsanlæg.
  • 1194: Salemi kommer under schwabisk herredømme.
  • 1266: Salemi kommer under fyrstehuset Anjou og der sker en forarmelse af befolkningen.
  • 1270: Pest. Indbyggerne flygter og af frygt for smitte brændes også mange historiske dokumenter.
  • 1282: Indbyggerne deltager i Den sicilianske Vesper, hvor de støtter Pietro III d’Aragona, der efterfølgende bliver konge af Sicilien.
  • Det aragonesiske monarki, der regerer på Sicilien, bliver nødt til at sælge jord, og Salemi overgives til grever og baroner. Det lykkes dog indbyggerne at blive anerkendt som en by under staten.
Salemis tidligere moderkirke, der ødelægges efter jordskælvet i 1968. Foto: KirstenSoele
  • 1615: Man begynder opførelsen af Chiesa Madre (nu Ex Chiesa Madre)
  • 1624: Pest
  • 1646: Tørke og hungersnød.
  • 1693: Jordskælv. Nogle af de vigtigste kirker i byen bygges efterfølgende.
  • 1735: Carlo III af Spanien krones til konge af Sicilien og Salemi kommer under Huset Bourbon.
  • 1794: Jordskælv
  • 1812: Afskaffelse af lensvæsenet.
  • 1837: Koleraepidemi.
Hærføreren Giuseppe Garibaldi. Foto: KirstenSoele
  • 1860: Hærføreren Giuseppe Garibaldi ankommer i sine bestræbelser på at samle Italien til ét rige sammen med sine rødskjorter, I mille eller De tusinde, til Marsala på Siciliens vestkyst. Dan han kommer til Salemi udråber han i den kommende italienske konges navn, Vittorio Emanuele II, Salemi til at høre under det fremtidige samlede Italien. Samtidig udråbes Salemi til Italiens første hovedstad, og den grøn-hvide-røde trikolore hejses på toppen af borgens runde tårn. Salemi beholder titlen som hovedstad en enkelt dag.
  • 1866: Kolera
  • I efterkrigstiden efter første verdenskrig opstår der bander og forbrydelser. Indbyggere emigrerer. Fascisterne kommer til magten.
  • 1940: Italien går ind i 2. verdenskrig.
  • 1943: Amerikanerne ankommer til Sicilien.
  • I 1960’erne: Landbruget blomstrer.
  • 1968: Mange områder i Belicedalen, herunder Salemi, rammes af et kraftigt jordskælv og indbyggerne evakueres. Ifm støtte til genopbygning skabes den nye del af Salemi. Arbejdsløshed gør at mange tager fra byen.
  • Begivenheder i Salemi

Vær opmærksom på, at nogle arrangementer kun afholdes en enkelt gang, mens andre ikke afholdes på samme dato hvert år, og at arrangementer kan blive aflyst.

Marts:

  • 3. februar:
    • Festa di San Biagio, fejring af byens skytshelgen med en speciel type brød.
  • 19. marts:
    • Festa delle Cene di San Giuseppe, hvor der fremstilles små altre, kaldet ‘cene’, af træ. Altrene dækkes med blade af laurbær og myrte og dekorere med appelsiner og citroner samt brød kaldet Cuddureddi, brød, der laves af byens kvinder og som forestiller dyr, planter og arbejdsredskaber samt religiøse symboler.

April:

  • 2. april:
    • Festa di San Francesco di Paola. San Francesco di Paola hyldes. Til fejringen fremstilles to slags brød; Il Bastone og i Cucciddati.

August:

  • 30. august:
    • Madonna della Confusione. I Cappuccinerkvarteret hyldes Madonna della Confusione

December:

  • 6. december:
    • Lu fistinu di San Nicola, fejring af byens skytshelgen San Nicola
  • 8. december:
    • Immacolata Concezione della Beata Vergine Maria. Jomfru Maria er siden 1740 blevet hyldet som byens beskytter.

Se også: Salemi, seværdigheder og kulinariske specialiteter