Siciliens historie i hovedtræk

                                                    

img_4009-2Siciliens oprindelige befolkning bestod overordnet set af Sikelienere (it: Siculi), der beboede øens østligste del, Sikanere (it: Sicani), der befandt sig på øens midterste og vestlige del samt Elymerne (it: Elimi), der beboede den allervestligste del.

13. – 7. årh. f.kr:   Pantalica, en bosættelse, der lå på højsletten Monti Iblei i det sydøstlige Sicilien skal have været beboet siden det 13. årh. f.kr. Necropoli di Pantalica, begravelsespladsen Pantalica, der består af omkring 5.000 grave, der er hugget ind i klipperne, er blandt de ældste vidnesbyrd om beboelse på Sicilien og er sammen med SiracusaUNESCOs verdensarvsliste.  De fleste af gravene går tilbage til perioden 13. – 7. årh. f.kr.

Fremmede herredømmer

Listen over fremmede herredømmer er lang.  Fra fønikierne og grækerne, da de begyndte at kolonisere øen, til romere, vandaler, østgotere, byzantinere, saracenere (arabere), normannere, franskmænd, spaniere, piemontesere, østrigere og bourboner.  Da der oftest

Valle dei templi, tempeldalen Sicilien, Sicilien historie, storia della sicilia, In Sicilia, in-sicilia.dk, Kirsten Soele

Fra den græske periode: Concordiatemplet fra ca. 440 f.kr. i Valle dei templi. Foto: KirstenSoele

gik lang tid fra erobringen blev begyndt til den var helt eller delvist gennemført, og der derfor var flere magthavere på samme tid, vil oversigten over de perioder, de fremmede herredømmer herskede på Sicilien, i flere tilfælde være omtrentlig.

  • Fønikierne ca 700 f.kr – 
  • Grækerne ca. 735 f.kr. – 212 f.kr.
  • Romerne ca. 210 f.kr. – 440 
  • Vandalerne ca. 440 – 493
  • Østgoterne ca. 493 e.kr. – 535
  • Byzantinerne ca 535 – 831
  • Araberne ca 827 – 1091
  • Normannerne 1061 – 1266
  • Hohenstauferne 1194 – 1266
  • Franskmændene, Fyrstehuset Anjou, 1266 – 1282
  • Spanierne, Det spanske Huset Aragonien, 1282 – 1713
  • Piemontesere, Det norditalienske fyrstehus Huset Savoyen 1713 – 1720
  • Østrigerne 1720 – 1734
  • Bourbonerne 1734- 1860
  • Kongeriget Italien 1860 – 1946
  • Republikken Italien 1946 –
  • Sicilien får selvstyre 1946 –

Den fønikiske periode ca. 700 –    f.kr.

700 f.kr:  Fønikierne er de første kolonister på Sicilien.  Omkring 700 f.kr. grundlægger de en koloni i Vestsicilien.

536 f.kr:  Fønikierne grundlægger Palermo.

Den græske periode ca. 735 f.kr. – 212 f.kr.

Bronzestatue af Icaro, der i den grske mytologi trodser faderen Dedalo og dr, da han styrter i havet. Statuen ligger foran Concordiatemplet og er skabt af den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014). Foto: Ulla Barfod

Valle dei templi: Bronzestatue af Icaro, der i den græske mytologi trodser faderen Dedalo og dør, da han styrter i havet. Statuen ligger foran Concordiatemplet og er skabt af den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014). Foto: Ulla Barfod

8. årh. f.kr:  Den græske periode.  Da græske kolonister slår sig ned i Syd- og Østsicilien og grundlægger bl.a. Siracusa, Agrigento, Catania og Messina, undertrykkes områdets oprindelige befolkning, Sikelinerne.

6. årh. f.kr:  Området med Valle dei templi, Tempeldalen, ved Agrigento på Det vestlige Sicilien bliver påbegyndt i det 6. årh. f.kr. med grundlæggelsen af den antikke græske koloni Agragas.  Kolonien Agragas bliver en af de største græske byer i Middelhavsområdet.

500 f.kr:  Omkring år 500 f.kr. erobres store dele af øen af punerne, der kommer fra Karthago, en koloniby grundlagt af fønikere i 814 f.kr. i det nuværende Tunesien.  Punerne viderefører de de fønikiske kolonier.

340 f.kr:  Sicilien er nu delt i to, punerne hersker i vest, grækerne i øst.

300 f.kr:  I slutningen af det 3. årh. f.kr. begynder den romerske erobring af Sicilien.

Den romerske periode, 210 f.kr. – 440 e.kr.

Gulvmosaik. Foto: KirstenSoele

Gulvmosaik fra den romerske villa fra det 4. årh. e.kr. i Patti. Foto: KirstenSoele

210 f.kr:  Den romerske periode.  Hele Sicilien er nu romersk provins og bliver et vigtigt kornkammer for Rom.  Græsk kultur og sprog findes fortsat på Sicilien og latin vinder kun langsomt frem.  Romerske statholdere sendes til øen.  Eksempler på romerske villaer kan ses i Patti (ME) og mest berømt: Villa Romana del Casale i Piazza Armerina, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

440 e.kr:  Den østgermanske stamme Vandalerne begynder deres erobring af øen.

491 e.kr:  Sicilien kommer under østgoterne.

Den byzantinske periode ca. 535 – 831 e.kr.

Chiesa di Santa Domenica, i baggrunden Castello di Ruggero di Lauria. Foto: Kirsten Soele

Den byzantinske kirke ‘Cuba’ eller Chiesa di Santa Domenica, i baggrunden Castello di Ruggero di Lauria i Castiglione di Sicilia. Foto: Kirsten Soele

535 e.kr:  Sicilien erobres af Det byzantiske rige, det kristne rige, der udgjorde den østlige del af Romerriget.  Det byzantinske riges herredømme varer indtil den islamiske erobring af Sicilien i 827.  Et eksempel på byzantinsk arkitektur er den byzantinske Kube, ‘Cuba’ eller Chiesa di Santa Domenica fra det 7. årh. e.kr, der kan ses i Castiglione di Sicilia

Den arabiske periode, 827 – ca. 1091 e.kr.  

Sicilien kommer under arabisk herredømme og dermed også, efter århundreder med kristendom, under islam.  Med araberne, der er berejste og belæste,  kommer der en

Indgangen til Det arabiske kvarter. Foto: KirstenSoele

Indgangen til Det arabiske kvarter i Sambuca di Sicilia. Foto: KirstenSoele

arabisk højkultur.  Der sker en materiel og kulturel blomstring, der fortsætter under det normanniske herredømme.

Et af de mest velbevarede arabiske kvarterer på Sicilien kan ses i Sambuca di Sicilia (AG)

Bygningsværkerne på Den arabisk – normanniske rute, der er på UNESCOs verdensarvsliste, vidner om den kulturelle blomstring under de to herredømmer.

Saracenertårnet, påbegyndt i 967 e.kr. Foto: Kirsten Soele

Foto: Kirsten Soele

Det meget velbevarede saracenertårn, der blev påbegyndt i 967 e.kr. under saracenernes (arabernes) dominans, ligger i Piraino.

Den normanniske periode, 1061 – 1266

1061 – 1154: Normannerne I:

1061:   Den normanniske Ruggero d’Altavila (1072 – 1101), senere Ruggero I di Sicilia indleder med pavens støtte erobringen af det arabisk dominerede Sicilien.

Roger of Sicily Receiving the Keys of the City, Giuseppe Patania, 1830. Wikimedia

Roger of Sicily Receiving the Keys of the City, Giuseppe Patania, 1830. Wikimedia

1072:  Palermo erobres.  Som vasal under paven iværksætter Ruggero I et slags korstog på Sicilien, da han får bygget en række kirker.

1091:  Hele Sicilien er nu under normannisk herredømme.

1130:  Ruggero II , Roger den 2. af Sicilien, (1095 – 1154) udnævnes af paven til konge.

Sicilien og Syditalien hedder nu tilsammen Det sicilianske kongerige.

1130 – 1154:  Ruggero II di Sicilia  regerer over Sicilien.  Under Ruggero den 2.s regeringstid foregår der pogromer mod araberne, der forlader øen eller slår sig ned i Palermo eller Trapani.  Der eksisterer et statsapparat, der omfatter forskellige kulturer og sprog, herunder det græske, det latinske og det arabiske.

Domkirken i Cefalù. Foto: KirstenSoele

Domkirken i Cefalù. Foto: KirstenSoele

I Arkitekturen er Domkirken i Cefalù et eksempel på samspillet mellem forskellige kulturer.  Domkirken, der blev påbegyndt i 1131 af Roger den 2., Ruggero II, er i byzantinsk og arabisk-normannisk stil.

Arkitekterne og håndværkerne er, trods samtidens pogromer mod araberne, islamiske og mosaikkerne er udført af byzantinere, som Ruggero II fik hentet til Cefalù fra Konstantinopel.

Pantokrator udført i byzantinsk mosaik i Domkirken i Cefalù. Foto: KirstenSoele

Pantokrator udført i byzantinsk mosaik i Domkirken i Cefalù. Foto: KirstenSoele

Indskrifterne ved mosaikkerne af Pantokrator er på græsk og latin.

I arkitekturen er også La Capella Palatina i Palermo et eksempel på samspillet mellem flere kulturer: arabiske buer og byzantinske mosaikker i et romansk bygningsværk.

Typisk for den arabisk – normanniske stil er de arabisk inspirerede kupler.  Nedenfor ses de på hhv Chiesa di San Giovanni degli Eremiti, der er grundlagt af Ruggero II i 1142, samt

Chiesa di San Giovanni degli Eremiti. Foto: KirstenSoele

Chiesa di San Giovanni degli Eremiti. Foto: KirstenSoele

Palazzo reale eller Palazzo dei Normanni, Kongepaladset eller Normannerpaladset, der har været kongeslot for bl.a. Ruggero II, Guglielmo I og Guglielmo II, hhv. Vilhelm den 1. og den 2, Federico II di Svevia, Frederik den 2. af Schwaben.

Palazzo dei Normanni, Palermo. Foto: KirstenSoele

Palazzo dei Normanni, Palermo. Foto: KirstenSoele

1154 – 1266:  Normannerne II 

1154 – 1166:  Guglielmo I di Sicilia, Vilhelm den 1. af Sicilien (Palermo 1131 – Palermo 1166) er konge over Sicilien.  blandt hans tilnavne er Vilhelm den onde og Vilhelm den slemme.  Under Guglielmo den 1.s regeringstid er der etniske konflikter, og der sker overgreb mod araberne.

Normannerkongen Guglielmo II di Sicilia, Wilhelm den 2. af Sicilien med domkirken i Monreale. Foto: KirstenSoele

Normannerkongen Guglielmo II di Sicilia, Wilhelm den 2. af Sicilien med domkirken i Monreale. Foto: KirstenSoele

1166 – 1189: Guglielmo II di Sicilia, Vilhelm den 2. af Sicilien (1153 – Palermo 1189) er konge af Sicilien.  Han får tilnavnet Vilhelm den gode.  Domkirken i Monreale, der er på UNESCOs verdensarvsliste, er bygget på foranledning af Guglielmo II.  Både han og hans far er begravet i domkirken.

1194: Sicilien regeres af hohenstauferne, fra 1198 – 1250 er Federico II af Schwaben konge af Sicilien

Federico II di Svevia, konge af Sicilien 1194 – 1250. 

  • 1194:  Federico II di Svevia fødes.  Federico II er søn af Costanza Altavilla af den normanniske Altavillaslægt (fr. Hauteville) og Kejseren Enrico VI af den adelige slægt Hohenstaufen.
  • 1198:  Federico II udnævnes til konge af Sicilien.
  • 1208:  Federico II overtager tronen på Sicilien, i Calabrien og i Puglia
  • 1224:  Federico II skaber universitet, Federico II, i Napoli
  • 1227 – 1230:  Det sjette korstog.
  • 1231:  Melfikonstitutionen bekendtgøres.  Lovsamlingen, der har dannet udgangspunkt for den sicilianske lovgivning indtil 1819, gør også Sicilien til et enevældigt monarki og begrænser matg og privilegier hos adelsfamilier og prælater.
  • 1250:  Federico II dør i Puglia.

1258 – 1266:  Søn af Federico II di Svevia, Manfredi di Hohenstaufen, også kaldet Manfredi di Svevia eller Manfredi di Sicilia (Venosa 1232 – Benevento 1266) er konge af Sicilien.  Manfredi bliver den sidste schwabiske regent af slægten Hohenstaufen på Sicilien.  Herefter overtager først det franske Fyrstehuset Anjou for en kortere periode, herefter det spanske Huset Aragonien.

Fyrstehuset Anjou og Den sicilianske vesper, 1266 – 1282:

1266 – 1282:  Sicilien regeres af fyrstehuset Anjou, der er en gren af den franske kongeslægt.  Carlo I d’Angiò (Paris 1226 – Foggia 1285) indsættes i 1266 af paven som konge af Sicilien og virker fra 1266 – 1282.

1282:  Oprør i Palermo: Den sicilianske vesper, oprøret mod franskmændene, fyrstehuset Anjou, der begynder under vesperen, aftenbønnen, den 30. marts i 1282, på Lunedì dell’Angelo, 1. påskedag. Det spanske Huset Aragonien kommer efter Den sicilianske vesper til magten.

Det spanske Huset Aragonien, 1282 – 1713

Re Pietro III d'Aragona. Vægkakler i Montalbano Elicona. Ceramiche Calderone, Patti

Re Pietro III d’Aragona. Vægkakler i Montalbano Elicona. Ceramiche Calderone, Patti

1282 – ca. 1412: Det spanske Huset Aragonien hersker på Sicilien.  Den første konge af Sicilien fra det spanske Huset Aragonien bliver Pietro III il Grande di Aragona, der er konge fra 1282 – 1285.

I Viceré di Sicilia, Siciliens vicekonger, 1412 – 1713

Statue af Filippo IV i Quattro Canti i Palermo. I perioden med vicekonger var Filippo IV konge af Sicilien fra 1700 - 1713. Foto: KirstenSoele

Statue af Filippo IV i Quattro Canti i Palermo. I perioden med vicekonger var Filippo IV konge af Sicilien fra 1700 – 1713. Foto: KirstenSoele

1412 – 1713:  Som stedfortrædere for de spanske konger, bliver en række spanske vicekonger, viceré, sat ind som regenter på Sicilien i perioden 1412 – 1713.

1435:  Sicilien forenes med fastlandsdelen af Kongeriget Napoli.

1492:  Jøderne tvinges til at forlade Sicilien, 1)

1516 – 1713:  Sicilien og Kongeriget Neapel (Napoli) er spansk vicekongedømme.

Catania Domkirke

Catania Domkirke i barok stil.  Foto:  KirstenSoele

1693:  Distriktet Val di Noto i det sydøstlige Sicilien rammes af et kraftigt jordskælv, og byerne Caltagirone, Militelle Val Di Catania, Catania, Modica, Noto, Palazzolo Acreide, Ragusa Ibla og Scicli ødelægges.  Resultatet af opbygningen bliver et unikt udtryk for den senbarokke stil.

Barokbyerne i Val di Noto, Notodistriktet, der er nævnt ovenfor, blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2002 som Città Barocche del Val di Noto, Barokbyer i Notodistriktet.

Chiesa di San Giovanni Evangelista i Scicli. Foto: KirstenSoele

Barokkirken Chiesa di San Giovanni Evangelista i Scicli. Foto: KirstenSoele

Barokbalkon i Castroreale (ME). Foto: KirstenSoele

Barokbalkon i Castroreale (ME). Foto: KirstenSoele

1713 – 1720:  Piemonteserne.  Ved fredstraktaten i Utrecht i 1713 bestemmes det, at Sicilien overgår til det norditalienske fyrstehus Huset Savoyen.

1720 – 1734:  Østrigerne.  Sicilien kommer under den østrigske trone.

1734 – 1860:  Den bourbonske periode.

Efter et slag mellem østrigske og bourbonske tropper overtager spanierne igen Sicilien, der overgår til det spanske Huset Bourbon (it: Borbone).  Bourbonerne hersker indtil samlingen af Italien i 1860.

Foto: KirstenSoele

Foto: KirstenSoele

1816:  Le Due Sicilie,  Kongeriget De to Sicilier eller Begge Sicilier, opstår med sammenlægningen af Kongeriget Sicilien og Kongeriget Neapel.

1816:  Ophævelse af de feudale rettigheder.  Med grundlæggelsen af Le due Sicilie ophæves de feudale rettigheder ved lov på Sicilien i 1816.  Dermed slipper bønderne bl.a. for at give andele af deres dyrehold, høstudbytte samt arbejdskraft til de herrer, de er underlagt.

Til minde om Garibaldis landgang på Sicilien i 1860. Foto: KirstenSoele

Til minde om Garibaldis landgang på Sicilien i 1860. Foto: KirstenSoele

1860:  Garibaldi, hærfører og en af de væsentligste figurer bag samlingen af Italien, invaderer sammen med tusinde frivillige (I Mille eller Rødskjorterne) Sicilien i sin bestræbelse på at samle Italien.

Til minde om at hærføreren Garibaldi juli 1860 overnattede i Milazzo ifm samlingen af Italien. Foto: KirstenSoele

Til minde om at hærføreren Garibaldi juli 1860 overnattede i Milazzo ifm samlingen af Italien. Foto: KirstenSoele

Kong Vittorio Emanuele af Savoien,udnævnt til Italiens første konge i 1861 Maler: Antonio Dugoni

Kong Vittorio Emanuele af Savoien,udnævnt i 1861 til Italiens første konge
Maler: Antonio Dugoni

1861:  Kongeriget Italien udråbes i 1861 med Vittorio Emmanuele II af Savoien som første konge.  Camillo Benso di Cavour, der er en af de væsentligste personer bag ‘Il Risorgimento’, samlingen af Italien, bliver den føreste premiereminister i det samlede rige.  Le due Sicilie, Kongeriget de to sicilier, Begge Sicilier, indlemmes i det nysamlede kongerige Italien.

1871 – 1921:  Emigration.  Underudvikling, analfabetisme, høj børnedødelighed og malaria sammen med de dårlige arbejdsforhold gør, at næsten 1 mio sicilianere emigrerer i perioden 1871 – 1921.  Emigrationen sker især til USA, Brasilien, Argentina og Sydamerika 2)

1915 – 1918:  Italien deltager i 1. verdenskrig på samme side som Frankrig og Storbritanien.

1922:  Benito Mussolini og hans fascistparti kommer til magten.

1943:  De allierede erobrer Sicilien da de allierede tropper med omkring 160.000 amerikanske, britiske og canadiske soldater går i land på Sicilien.  Målet er først at indtage Italien og efterfølgende at angribe den tyske front sydfra.

1943:  Det fascistiske regime afsluttes.

1946:  Som resultat af en folkeafstemning den 2. juni indføres republikansk styreform.

1946:  Sicilien får selvstyre.

1948:  Italiens nye grundlov træder i kraft den 1. januar.

1949:  Italien tilslutter sig det nordatlantiske forsvarssamarbejde i NATO.

1950:  Udviklingsfonden, La Cassa per il Mezzogiorno, oprettes med henblik på at mindske forskellene mellem Nord- og Syditalien.  Fonden har til formål at sætte gang i særligt infrastruktur og industri i Syditalien, men kommer i det lange løb ikke til at fungere efter hensigten.

1951:  Kul- og stålunionen, forløberen for EU, grundlægges af Frankrig, Vesttyskland, Nederlandene, Belgien og Luxemburg.

1957:  Italien underskriver sammen med Frankrig, Vesttyskland, Nederlandene, Belgien og Luxemburg Romtraktaten, der fører til etableringen af EF, Det Europæiske Fællesskab.

1950’erne og 1960’erne:  Det økonomiske mirakel.  Der er stor økonomisk vækst igennem to årtier i Italien.  Syditalien får dog ikke samme del i det økonomiske mirakel som Norditalien, og syditalienerne migrerer til de store industribyer i Norditalien for at få arbejde.

1968:  Terremoto del Belice. Et voldsomt jordskælv ødelægger store områder i Valle del Belice, Belicedalen, på Østsicilien, herunder i Trapaniprovinsen, Agrigentoprovinsen og Palermoprovinsen.

1982:  Som følge af et stigende problem med mafiaen på Sicilien sendes general Carlo Alberto Dalla Chiesa fra Norditalien til Sicilien, hvor han udnævnes til præfekt for at lede kampen mod den sicilianske mafia, Cosa Nostra.  Efter 100 dage som præfekt dræbes han af mafiaen.

1986 – 87: Under Maxiprocesserne, der føres mod medlemmer af den sicilianske mafia, dømmes over 350 mafiamedlemmer.

1990’erne:  Den italienske stat går massivt ind i bekæmpelse af mafiaen.  De to undersøgelsesdommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellin, der siden 1980’erne havde arbejdet med mafiasager, herunder Maxiprocesserne, kommer i deres bestræbelser på at opnå viden om og bekæmpe mafiaen til at stå som garanter for mafiabekæmpelsen.

Banner med Falcone og Borsellino. "I har ikke dræbt dem. Vi går videre med deres ideer". Foto: KirstenSoele

Banner med Falcone og Borsellino. “I har ikke dræbt dem. Vi går videre med deres ideer”. Foto: KirstenSoele

1992:  De to antimafiadommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino dræbes i attentater af mafiaen.  Efter mordet på Falcone og Borsellino sættes hæren ind på Sicilien for at støtte den normale politistyrkes arbejde med bekæmpelse af den organiserede kriminalitet.

2008:  Ved det italienske valg i 2008 får mediekongen, Silvio Berlusconis parti Frihedens Folk næsten hver anden stemme på Sicilien.

2009:  Under Berlusconis regering bliver der truffet beslutning om at etablere en bro over Messinastrædet, dvs fra fastlandet til Sicilien.  Byggeriet er dog endnu ikke pbegyndt.

2013 – 2018:  I perioden 2013 – ’18 ankommer der omkring 700.000 migranter, herunder flygtninge, migranter og asylansøgere til Italien.  Hovedparten af migranterne ankommer til Sicilien og den nærliggende ø Lampedusa.

2017:  Ved regionsvalget i november vælges den italienske politiker Nello Musumeci (f. 1955) fra partiet Diventerà Bellissima som ny præsident for Regionen Sicilien.

2018:  Ved det italienske valg til parlamentet får det højreorienterede parti, Lega, sammen med protestpartiet Movimento 5 stelle (M5S), Femstjernebevægelsen, flertal.  Begge partier er EU kritiske.  Den politisk uafhængige Giuseppe Conte bliver udnævnt til premiereminister/ ministerpræsident, mens Matteo Salvini fra Lega samt Luigi Di Maio fra M5S udnævnes til vicepremiereministre.  Tæt på hver anden stemme på Sicilien går til Movimento 5 Stelle.

2019:  Movimento 5 stelle (M5S), Femstjernebevægelsen, indgår i en koalitionsregering med centrumvenstrepartiet, Partito Democratico,  Demokratisk Parti.  Den politisk uafhængige Giuseppe Conte fortsætter som premiereminister, mens Luigi Di Maio fra M5S fortsætter som vicepremiereminister.

1)  it.m.Wikipedia.org: “Savoca”
2)  it.m.wikipedia.org: “Storia della Sicilia nel Regno d’Italia”